Viborg
Foto: Visit Viborg

Viborgs nye bypark sØnæs er blevet lidt af en magnet for borgere og besøgende i byen. Med ca 27.000 personer besøgende i måneden bliver parkens søpavilion, træningsfaciliteter, grillområde og interaktive installationer flittigt brugt.

Vores erfaringer fra sØnæs bruges som inspiration andre steder i Energi Viborg Vands proces omkring klimatilpasning. sØnæs har lært os, at et solidt samarbejde med kommunen resulterer i merværdi til gavn for borgerne”

Klimasikring med værdi for borgerne

sØnæs er et godt eksempel på hvordan klimasikring kan give værdi til lokalområdet. Byparken håndterer nemlig regnvand fra separatkloakering og store regnmængder fra skybrud. Når Energi Viborg Vand sanerer kloakken rundt omkring i Viborg kommune, sker det derfor ofte med erfaringerne fra sØnæs i baghovedet.

”Vores erfaringer fra sØnæs bruges som inspiration andre steder i Energi Viborg Vands proces omkring klimatilpasning. sØnæs har lært os, at et solidt samarbejde med kommunen resulterer i merværdi til gavn for borgerne”
– Flemming Hermann, Chef for Energi Viborg Vand

Energi Viborg Vand går meget gerne i dialog med borgerne om at nytænke klimasikrende løsninger. Det betyder, at selv de mindre byer i kommunen har kunnet etablere rekreative områder som del af klimasikringsløsninger.

Inspiration til samarbejde

Et større klimasikringsprojekt med inspiration fra sØnæs påbegyndes i 2021 i Banebyparken. Her samarbejder Energi Viborg Vand med Viborg Kommune om at skabe rekreativ klimasikring. Området skal blandt andet indeholde en regnvandssø og en sanselig legeplads.

Finansieringsmodellen for den rekreative klimasikring i Banebyen er ligeledes lavet med inspiration fra sØnæs. Aftalen er, at Energi Viborg Vand finansierer den del, der har med klimasikring at gøre, mens Viborg Kommune finansierer den rekreative del af parken. De fælles elementer i området deles 50/50 mellem kommune og forsyning.

”Når borgerne inddrages i klimatilpasningsprojekter, får de konkret indflydelse på deres lokalsamfund. I kommunen ønsker vi at understøtte samarbejdet mellem borgere og Energi Viborg Vand, da vi herved kan realisere borgernes ønsker til byudvikling.”
- Allan Clifford Christensen, bestyrelsesformand i Energi Viborg Vand og medlem af Viborg byråd