unge politikere.png (2)

DANVA har talt med 3 ungdomspolitikere om drikkevand, miljø og klima. De vil se mere handling for at beskytte drikkevand og styrke biodiversitet. Samtidig kan klima og miljø godt gå hånd i hånd med erhvervshensyn, mener de.

Nadia Gullestrup Ungdomsdelegat til FN for klima og miljø, indstillet af Radikal Ungdom, Studerer miljø-økonomi

Glædede sig over alliance mellem Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening

”Vi er nødt til at tage landbrugsjord ud af drift og gøre det til natur og skov i stedet for. Vi kan ikke fortsætte som hidtil og det er både af hensyn til vores drikkevand, som vi fortsat skal kunne drikke fra vandhanen, og samtidig af hensyn til biodiversiteten, som ikke ligefrem er noget at prale af i Danmark.” 

Nadia Gullestrup er utålmodig. For et års tid siden glædede hun sig over et nyt forslag fra den atypiske alliance mellem Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening om at udfase 100.000 hektar landbrugsjord. Men der er sket for lidt siden da - ud over at der er afsat 200 mio. kr. på Finansloven.

”Jeg ville foretrække, at udtagningen af jord sker, hvor det giver mest mening, og derfor helst hvor der er grundvandsdannende arealer, samtidig med at det gavner biodiversiteten."

”Jeg ville foretrække, at udtagningen af jord sker, hvor det giver mest mening, og derfor helst hvor der er grundvandsdannende arealer, samtidig med at det gavner biodiversiteten. Drikkevand skal ikke være eneste parameter. Vi skal også tænke ind, om der fx er rødlistearter og reduktion af klimabelastningen på de arealer, der overvejes. Det må ikke kun blive de allerdårligste landbrugsjorder, der tages ud. Der skal være variation, så vi får en rigere natur”.

Kombiner hensyn til erhverv og økonomisk vækst med miljø og klima

Nadia Gullestrup mener, at man både kan og skal kombinere hensynet til erhverv og økonomisk vækst med at rykke på miljø og klima. Det må aldrig blive et spørgsmål om enten eller, for det skal være økonomisk bæredygtigt. Stadig flere virksomheder tager FNs Verdensmål meget seriøst, de tænker miljø og klima ind i alt, hvad de gør, og reducerer CO2-udledningerne, så Danmark kan nå sine 2030 mål.

”De kan godt finde ud af, både at handle miljømæssigt ansvarligt og arbejde på at leve op til Verdensmålene. Men det er klart, at vi har travlt både i Danmark og på verdensplan”.

Landmænd skal vælge grønne løsninger

Hun mener, der skal samtænkes meget mere. Ofte kan man få både forbedringer af klima og miljø samtidig. 

"Den enkelte landmand skal ikke stå med sig selv og vælge mellem at beskytte drikkevandet eller have en god økonomi."

Fx bør Danmark og EU motivere landmænd via landbrugsstøtte til at vælge grønne løsninger. Den enkelte landmand skal ikke stå med sig selv og vælge mellem at beskytte drikkevandet eller have en god økonomi. Den slags tiltag er også nødvendigt for at styrke biodiversiteten i Danmark, der er i for dårlig stand, og af hensyn til grundvandet, der skal sikres bedre, mens man samtidig skal nå 2030 CO2-reduktionsmålene.

”Der er også misforståelser og manglende viden om hinanden, der bidrager til, at der sker for lidt. Firkantet sagt tror en del unge i byerne, der går op i miljø og klima, at landmænd er ligeglade med miljøet, mens landmænd omvendt måske føler, at for mange regler bliver pålagt dem. Vi skal nedbryde de fordomme, vi har om hinanden,” siger hun.

Lea Lindberg Carstensen Sidder i DSUs forretningsudvalg Pædagogstuderende

Bekymret for kvaliteten af drikkevandet

Hun er ikke blevet tryggere ved drikkevandets kvalitet de seneste par år. BNBO-aftalen var et godt første skridt og det er også godt, at Miljøstyrelsen har tjekket for langt flere pesticider end tidligere.

”Der er kommet meget fokus på klima både under og efter Folketingsvalget 2019, men jeg synes, at vi snakker for lidt om miljø og biodiversitet. Nu bliver der forhåbentlig snart udtaget en masse jorder mod betaling, men vi skal passe på med, at det ikke bare bliver de ikke-attraktive jorder. Argumentet skal være at passe på drikkevandet, så vi både får beskyttet de grundvandsdannende områder og samtidig får styrket forskellige slags natur. Det vil koste, men det er altså et privilegium at få rent drikkevand fra vandhanen, som vi skal passe godt på.”

Stil krav til dine varer

Grundvandet skabes tit ikke ved vådområder, peger hun på. Og er der landmænd, der vil sælge god jord? Det bedste vil være at lave frivillige aftale med landmændene.

Vi skal stille krav til leverandørerne, så de får økonomisk gulerod for at ændre på dyrkningsmetoderne.

Samtidig skal man begynde at stille krav til landmændene, fx hvis man køber varer fra dem, så kan man som virksomhed, der vil være bæredygtig, stille krav til leverandørerne, så de får økonomisk gulerod for at ændre på dyrkningsmetoderne, vurderer Lea Carstensen.

Hold øje med miljøstyrelsen

”Man bør også se på, hvordan Miljøstyrelsen fungerer, for der gives for mange dispensationer for sprøjtning med produkter, der kan true grundvand og biodiversitet. Vi ligger i bund på biodiversiteten i hele Europa. Det er virkelig pinligt”.

Stop Forsyningssekretariatets vilde vurderinger 

Lea Carstensen ærgrer sig samtidig over, at vandforsyningsselskaberne fortsat bliver pålagt konstante sparekrav, i stedet for at give dem mulighed for at bidrage til at udvide beskyttede områder, så de også begynder at omfatte de grundvandsdannende oplande og strategiske områder omkring byerne.

”Man bør stoppe med Forsyningssekretariatets vilde vurderinger af, hvor stort vandselskabernes sparepotentiale er. De har allerede sparet rigtig meget. Vandselskaberne bør i stedet sættes fri til at forske og udvikle og finde smartere måder at bruge vand på.”

Hun oplever, at medierne fokuserer langt mere på klima end på miljø. Det er uheldigt, at miljøet nedprioriteres, for i folks hverdag er det tit miljø, der spiller den største rolle. Det gælder fx når der er forurening af drikkevand eller dårlig og forurenet luft i byerne.

”Der er nogle engangsinvesteringer, som vi er nødt til at få foretaget. Det tror jeg ikke, vi kan finansiere via klassiske poster på finansloven. Derfor arbejder vi i DSU på et andet forslag til, hvordan vi kan skaffe penge, så bl.a. grundvandet sikres og biodiversiteten øges. Det er ikke billigt at tage 100.000 hektar landbrugsjord ud af drift eller at rejse 75.000 hektar skov, som der er foreslået.”

Nikolaj Søndergaard Klima-, miljø- og transportordfører for Venstres Ungdom Elektrikerlærling

Landmænd skal kompenseres

”Jeg kan godt lide forslaget om at tage landbrugsjord ud af drift, men det bør primært være de ineffektive arealer, så man ikke skader de gode landbrugsjorder.

"Der kan godt være steder, hvor man bliver nødt til at tage bedre jorder ud. I så fald skal landmændene have en ordentlig kompensation”.

Jeg ved dog godt, at der ikke altid er overensstemmelse mellem dårligere jorder – det er tit lavbundsjorder - og grundvandsdannende arealer, så der kan godt være steder, hvor man bliver nødt til at tage bedre jorder ud. I så fald skal landmændene have en ordentlig kompensation”.

Nikolaj Søndergaard peger på, at de fleste pesticider, der i dag giver problemer for drikkevandet, er fortidens synder, og ikke så meget pesticider, der bruges i landbruget i dag. Problemet er primært privates brug af round-up, og her bør der gøres noget.

”Vi skal have styrket biodiversiteten. Derfor skal vi have udtaget noget ineffektiv landbrugsjord og give plads til naturen. Jeg synes dog ikke, vi behøver at handle alt for drastisk. Der bliver talt om 75.000 hektar ny skov, der skal plantes, ja, men hvor skal træerne stå? Det dur ikke med tvang. Det skal ske ordentligt ved at forhandle med jordejerne.”

Tryg ved drikkevandet

Han har fortsat stor tillid til det danske drikkevand, og mener, at de rester af pesticider, der er fundet i drikkevandet de seneste år, ligger langt under grænseværdierne.

Så længe myndighederne vurderer, at det er fuldt forsvarligt at drikke vandet, er han tryg.

Så længe myndighederne vurderer, at det er fuldt forsvarligt at drikke vandet, er han tryg. Han understreger, at det er glimrende, at Miljøstyrelsen har foretaget test af langt flere stoffer end tidligere, for det bidrager til at skabe tryghed.

Efterspørgslen efter grønne teknologier er til stede

”Jeg synes ikke, der behøver være en stor modsætning mellem erhvervs- og økonomihensyn på den ene side, og miljø- og klimahensyn på den anden. Vi ser jo, hvordan miljø- og energiteknologiske virksomheder buldrer frem. Markedet vokser, fordi efterspørgslen efter grønne teknologier er til stede. Vi kan tilmed eksportere både grøn teknologi og knowhow”.

Hvordan skal ambitiøse reduktionsmål indfries?

I forhold til klimaet er han bekymret for de øgede vandmængder og generelle vandstigninger.

”På dansk niveau kunne jeg godt tænke mig, at det bliver mere konkret, hvordan vi skal nå de ambitiøse 2030 CO2-reduktionsmål. Det er alt for uklart, hvordan vi skal nå derhen”.

Det skal håndteres, da folks huse og værdier skal beskyttes. Der er udfordringer for afløbssystemer osv., og klimatilpasning er påtrængende. Samtidig ærgrer det ham, at det internationalt går for langsomt med at sætte ind overfor klimaforandringerne.

”På dansk niveau kunne jeg godt tænke mig, at det bliver mere konkret, hvordan vi skal nå de ambitiøse 2030 CO2-reduktionsmål. Det er alt for uklart, hvordan vi skal nå derhen”.