politikere 900.png

Blandt politikere, som befinder sig i centrale positioner under forhandlingerne i Folketinget om klimahandlingsplaner, er der ros til anbefalingerne fra vand- og spildevandssektoren, og der bliver også lyttet til det måske mest hede ønske. Nemlig at der bør være lettere adgang til at udnytte varmen i spildevand på danske renseanlæg til opvarmning.

Hvordan forestiller politikerne sig vand- og spildevandssektorens bidrag i forbindelse med de politiske forhandlinger om konkrete initiativer?

DANVA har stillet fire folketingsmedlemmer, som alle har sæde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, de samme aktuelle spørgsmål, der tager afsæt i klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030, Klimarådets senest rapport samt anbefalingerne fra klimapartnerskaberne, især partnerskabet om affald, vand og cirkulær økonomi, som DANVA har deltaget i. Hensigten er at få signaler om, hvordan politikerne forestiller sig vand- og spildevandssektorens bidrag i forbindelse med de politiske forhandlinger om konkrete initiativer.

Anne Paulin fra Socialdemokratiet mener, at der ”bestemt er et potentiale i termisk energi fra spildevand og grundvand”.

Carsten Kissmeyer fra Venstre, som er næstformand i udvalget, er ”positiv over for at hive varme ud af spildevand”.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti finder, at termisk energi er ”en naturlig del af det fremtidige energimiks”, mens Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti ”med interesse følger eksempler på, at man kan udnytte varmen fra spildevand til fjernvarme”.

DANVA har beregnet, at varmepotentialet i 700 millioner kubikmeter lunkent spildevand på renseanlæg årligt kan omsættes - ved hjælp af varmepumper - til opvarmning af 300.000 danske parcelhuse.

Politikerne øjner et behov for at overveje strukturen i forsyningssektoren som helhed, herunder vand- og spildevandsselskabers placering i forhold til klimainitiativerne.

Friere rammer

Flere af politikerne øjner i forbindelse med udnyttelse af varme i spildevand og grundvand et behov for at overveje strukturen i forsyningssektoren som helhed, herunder vand- og spildevandsselskabers placering i forhold til klimainitiativerne.

Carsten Kissmeyer erklærer sig parat til at ”se samlet på mekanismerne i forsyningssektoren” med henblik på at ”skabe optimale rammer”.

Morten Messerschmidt mener, at ”de økonomiske rammer skal gøres friere”, og efterlyser samtidig en national plan for sektoren.

Signe Munk taler om nødvendigheden af ”fleksible indtægtsrammer”.

Og Anne Paulin gør sig til fortaler for ”de rigtige økonomiske incitamenter for vand- og spildevandsselskaberne til at lave miljø- og klimaindsatser”. Paulin siger videre, at ”vand- og spildevandsselskaber bør kunne finansiere 100 procent af klimatilpasningstiltag.”

Som det er nu, er vand- og spildevandsselskaber generelt begrænset ved lov til at producere en mængde varme, der svarer til en kapacitet på maksimalt 250 kilowatt.

Også en yderligere udnyttelse af spildevand til biogas ved forgasning bliver fremhævet af flere af politikerne som et ønskeligt klimainitiativ fra vand- og spildevandssektoren. Det er en metode, som danske renseanlæg har praktiseret gennem en årrække. Desuden bliver det nævnt, at der gerne skal gøres mere for at mindske udledningen af lattergas.

Ydermere peger flere af de adspurgte på eksportpotentialet i at udvikle klimateknologier.

”Effektiviseringskravet kan spænde ben for investeringer i grøn teknologi”

Det økonomiske hensyn

Regningen for klimaindsatsen er der ligeledes kommentarer til fra politikerne. Anne Paulin indskærper, at omkostninger skal stå mål med effekten af hensyn til forbrugerne. Carsten Kissmeyer understreger, at ”kravet om effektivisering stadig gælder” for sektoren.
Omvendt advarer Signe Munk om, at ”effektiviseringskravet kan spænde ben for investeringer i grøn teknologi”.

Anne Paulin (S), Fotograf: Steen Brogaard

Anne Paulin (S)

På hvilke måder kan vand- og spildevandssektoren generelt medvirke til, vurderer du, at udledningen af drivhusgasser i Danmark mindskes?

”Det vil være enormt positivt med teknologier, der kan reducere udledninger af for eksempel lattergas. Vi skal også være bedre sikret mod overløb af spildevand. For at få sat hurtigt gang i projekter bør vand- og spildevandsselskaber kunne finansiere 100 procent af klimatilpasningstiltag.

Hvilket potentiale ser du i termisk energi fra spildevand og grundvand sammenlignet med andre kilder til grøn varme?

”Der er bestemt et potentiale i termisk energi fra spildevand og grundvand. Vi skal mindske spild i processer relateret til varmeproduktion. Jeg er positivt stemt over for gode klimateknologier, så længe det også er omkostningseffektivt.”

Hvilke strukturelle ændringer på forsyningsområdet i Danmark kan det efter din vurdering være værd at overveje for at sikre, at alle gode kræfter udnyttes bedst og billigst for at nå klimamålet, herunder indsatsen fra vand- og spildevandsselskaber?

”Det er vigtigt, at der er de rigtige økonomiske incitamenter for vand- og spildevandsselskaberne til at lave miljø- og klimaindsatser. Derudover skal vi i forhandlingerne om klimahandlingsplaner have kigget på, hvordan vi indretter vores forsyningssektor, så vi får mest grøn omstilling for pengene.”

Hvad vil du selv presse mest på for i politiske forhandlinger i den nærmeste tid om klimaindsatser, når det gælder vand- og spildevandssektoren?

”Jeg vil arbejde for, at vi får udvidet data og viden om udledninger af lattergas fra processerne i sektoren. Derudover er det vigtigt at sikre incitamenterne til at gøre noget ved miljø- og klimaeffekterne.”

Signe Munk (SF), Fotograf: Steen Brogaard

Signe Munk (SF)

På hvilke måder kan vand- og spildevandssektoren generelt medvirke til, vurderer du, at udledningen af drivhusgasser i Danmark mindskes?

”Vand- og spildevandssektoren kan medvirke ved at have fokus på at minimere udledninger fra spildevand, bruge energien sparsomt og desuden på at producere energi. Alt dette vil være bidrag til det danske klimamål, men det kan også føre til udvikling af teknologier og teknikker, som resten af verden kan få gavn af til at reducere deres udledninger.”

Hvilket potentiale ser du i termisk energi fra spildevand og grundvand sammenlignet med andre kilder til grøn varme?

”Jeg følger med interesse eksempler på, at man kan udnytte varmen fra spildevand til fjernvarme, for vi har brug for flere grønne energikilder i fjernvarmen af hensyn til klima og miljø.”

Hvilke strukturelle ændringer på forsyningsområdet i Danmark kan det efter din vurdering være værd at overveje for at sikre, at alle gode kræfter udnyttes bedst og billigst for at nå klimamålet, herunder indsatsen fra vand- og spildevandsselskaber?

”Vi har behov for at få de fleksible indtægtsrammer på plads. Vi skal også have set på effektiviseringskravet, fordi det kan spænde ben for investeringer i grøn teknologi.”

Hvad vil du selv presse mest på for i politiske forhandlinger i den nærmeste tid om klimaindsatser, når det gælder vand- og spildevandssektoren?

”Jeg vil forfølge sektorens ambition om at blive klimaneutral i 2030. Her vil jeg sætte fokus på tiltag, som kan minimere energiforbrug og udledninger. Det er også vigtigt med initiativer, der gør det muligt at bruge slammet fra spildevand til biogas.” 

Morten Messerschmidt (DF), Fotograf: Steen Brogaard

Morten Messerschmidt (DF)

På hvilke måder kan vand- og spildevandssektoren generelt medvirke til, vurderer du, at udledningen af drivhusgasser i Danmark mindskes?

”Det har været opløftende at læse tankerne fra partnerskabet om cirkulær økonomi. Især ambitionen om at være energi- og klimaneutral i 2030 virker både ambitiøs og reel, men det skal gøres på den rigtige måde, hvor landet ses under ét. Derfor ønsker vi en national plan for hele vandsektoren, så det ikke overlades til de enkelte kommuner eller vandværker alene, og hvor vi inddrager virksomheder og organisationer inden for hele affalds- og vandsektoren.”

Hvilket potentiale ser du i termisk energi fra spildevand og grundvand sammenlignet med andre kilder til grøn varme?

”Jeg ser geotermi som en naturlig del af det fremtidige energimiks. Hvor meget - det kan jeg ikke sige.”

Hvilke strukturelle ændringer på forsyningsområdet i Danmark kan det efter din vurdering være værd at overveje for at sikre, at alle gode kræfter udnyttes bedst og billigst for at nå klimamålet, herunder indsatsen fra vand- og spildevandsselskaber?

”De økonomiske rammer for bedre at udvikle og udbygge vandværker og kloakker skal gøres friere. Det giver både et renere miljø og nye eksportmuligheder, hvis Danmark kan blive førernation i at udvikle nye teknologier. Og det kræver langsigtede investeringer - dels i bedre genanvendelse og i bedre afledning af regnvand, når vi forventeligt får mere nedbør, ligesom øget skovrejsning skal beskytte grundvandet.”

Hvad vil du selv presse mest på for i politiske forhandlinger i den nærmeste tid om klimaindsatser, når det gælder vand- og spildevandssektoren?

”Bedre investeringsmuligheder og en national handlingsplan.”

Carsten Kissmeyer (V), Fotograf: Steen Brogaard

Carsten Kissmeyer (V)

På hvilke måder kan vand- og spildevandssektoren generelt medvirke til, vurderer du, at udledningen af drivhusgasser i Danmark mindskes?

”Vandsektoren spiller en vigtig rolle i forhold til at nå klimamålet. Det kan blandt andet være gennem at forgasse slam, reducere udledningen af lattergas, effektivisere processerne og i højere grad udnytte ressourcer på tværs.”

Hvilket potentiale ser du i termisk energi fra spildevand og grundvand sammenlignet med andre kilder til grøn varme?

”Jeg er positiv over for at hive varme ud af spildevand. Der er også et potentiale i termisk energi fra dybere liggende varmt vand, men jeg ved fra dem, der arbejder med det, at der samtidig er en betydelig risiko ved at bore og vedligeholde hullerne. Her er det nødvendigt at fastlægge en afbalanceret udbuds- og forretningsmodel.”

Hvilke strukturelle ændringer på forsyningsområdet i Danmark kan det efter din vurdering være værd at overveje for at sikre, at alle gode kræfter udnyttes bedst og billigst for at nå klimamålet, herunder indsatsen fra vand- og spildevandsselskaber?

”Jeg har noteret, at der er behov for at se samlet på mekanismerne i forsyningssektoren for at få den bedste udnyttelse. Som politikere skal vi skabe optimale rammer.”

Hvad vil du selv presse mest på for i politiske forhandlinger i den nærmeste tid om klimaindsatser, når det gælder vand- og spildevandssektoren?

”Jeg vil i forhandlingerne se nærmere på vandsektorens anbefalinger via klimapartnerskabet. Jeg forestiller mig, at det giver mening at plukke de lavthængende frugter først og ellers fokusere på, hvor der er mest klimagasreduktion for pengene. Jeg vil gerne understrege, at kravet om effektivisering stadig gælder.”