Herunder har vi samlet et udpluk blandt mange gode grunde til at deltage i den internationale IWA-kongres d. 11. - 15. september.

For danske vandselskaber er IWA World Water Congress & Exhibition en enestående mulighed for at møde og interagere med den globale vandbranche og blive opdateret på nyeste internationale viden, teknologi, projekter og tendenser.

Hør hvorfor Thorkil, Per, Julie og Iben skal afsted til IWA-kongressen i København, hvad de glæder sig til at opleve, og hvorfor de mener, at kongressen er en helt unik mulighed.

 

Stort fagligt og socialt udbytte

Kongressen byder på en lang række af faglige og sociale events. Med en fem-dages billet i hånden, får du bl.a. adgang til:

  • En international udstilling med mulighed for at møde producenter og rådgivere fra hele verden. Her er også nationale stande fra f.eks. Storbritannien, Australien, Canada og Norden.
    Udstillingsområdet er gratis og byder på flere faglige indlæg og præsentationer.
  • Et særligt dansk udstillingsområde med faglige og sociale aktiviteter ugen igennem.
  • 19 tekniske spor, som tilbyder faglig opdatering indenfor en række områder, som har stor betydning for de danske vandselskaber. Blandt andet:
    - Vejen mod en klimaneutral vandsektor
    - Grundvandsbaseret vandforsyning
    - Integreret vandhåndtering i byerne
    - Ressourceudnyttelse i vandsektoren
    - Klimatilpasning
  • Et gennemgående tema om FNs verdensmål og bæredygtighed på kongressens mange sessioner og workshops, bl.a. på High level summit, hvor der udvikles anbefalinger til, hvordan man implementerer verdensmål i vandsektoren og arbejder med klimaneutralitet på vej mod COP27 i Egypten og FNs internationale vandkonference i Marts 2023.
  • Utility Leaders Forum - mødestedet for ledere fra vandselskaber over hele verden, hvor fælles udfordringer for forsyninger nu og i fremtiden skal drøftes. Programmet vil omfatte 6 sessioner om integreret vandhåndtering, innovation, klimatilpasning, forsyninger i en digital verden samt en reception for networking og en bådtur i Københavns havn.
  • Large Water Consuming Industries - forum for vandforbrugende virksomheder, hvor der drøftes ressourceeffektivitet med vandsektoren.
  • Groundwater Forum - fokus på grundvand som en kritisk ressource for bæredygtig forsyning. Eksempler fra hele verden skal pege på, hvordan vi sikrer grundvandskvalitet og -kvantitet.
  • Netværket Young Water Professionals - en særlig mulighed for jeres unge medarbejdere, der kan deltage i et stærkt internationalt netværk på kongressen. Flere arrangementer er henvendt direkte til YWP, f.eks. Emerging Water Leaders Forum og YWP Dinner.

På et unikt dansk udstillingsområde vil der ugen igennem være masser af faglige og sociale aktiviteter

På toppen af alt det faglige vil der være en lang række sociale aktiviteter, som giver mulighed for samvær med kolleger fra Danmark og resten af verden.

Gå f.eks. ikke glip af:

  • Cultural night i Tivoli
  • Fælles badning i Havnebadet på Islands Brygge
  • Gallamiddag og fest i de fantastiske omgivelser i Øksnehallen
  • De mange receptioner på den danske stand.

Planlæg dit besøg

Du finder hele programmet for IWA-kongressen i København på IWAs hjemmeside her