Hvem nomineres?

Vi nominerer det tværfaglige klimaprojekt ’Solrødgård Klima- og Miljøpark’ og teamet bag:

Totalrådgivere

  • Gottlieb Paludan Architects

Ingeniører

  • Sloth Møller
  • Orbicon
  • Krüger

Landskabsarkitekter

  • Gottlieb Paludan Architects

Bygherre

  • Hillerød Forsyning

Myndighed

  • Hillerød Kommune

Hvem nominerer?

Gottlieb Paludan Architects

Orientkaj 4, 2150 Nordhavn, København, Danmark
Att.: Sten Sødring, Kommunikations- og udviklingschef
Tel +45 4079 0220
E-mail: ssj@gottliebpaludan.com

Kort begrundelse for nomineringen:

Solrødgård Klima- og Miljøpark er et tværfagligt foregangsprojekt, der demonstrerer at visioner og et tæt samarbejde mellem forsyningsvirksomheder, kommuner, landskabsarkitekter, ingeniører og biologer kan føre til synlige og bæredygtige projekter, der formidler læring og oplevelser indenfor energi, natur og miljø.

Mere uddybende begrundelse:

Solrødgård Klima- og Miljøpark er et område syd for Hillerød by, hvor natur, ny teknologi, bæredygtigt byggeri og ikke mindst klimatilpasning eksisterer side om side i en offentlig, rekreativ park. Naturen er genoprettet med store engarealer til håndtering af regnvand og med fokus på at forbedre levesteder for dyr og planter.

Parken omfatter et areal på ca. 50 hektar og skal i fremtiden rumme hovedparten af Hillerød Forsynings funktioner og aktiviteter. Der er allerede etableret en drift- og administrationsbygning samt to moderne miljøanlæg bestående af henholdsvis et rensningsanlæg og en genbrugsstation. Dertil er der udlagt arealer til flere fremtidige tekniske anlæg.  Anlæggene er indpasset i det eksisterende terræn, der er tilpasset og formet som et naturpræget landskab, der danner en helhed omkring de tekniske anlæg og sammenhæng med det omkringliggende landskab. I starten af 2018 starter etablering af et nyt vandværk.

Naturen er genoprettet med et klimatilpasset, rekreativt landskab bestående af større både våde- og tørre engområder, åer og vandløb samt mindre skovparceller. Engarealerne fungerer som vandreservoirs for regnvand fra områdets bebyggede områder samt fra bydelen Favrholm. Renset spildevand fra det nyetablerede rensningsanlæg leder via Slåenbækken og Havelse å samt via Pøleå ud til Roskilde fjord. Internt i parken ledes vandet til engene via "wadier" eller åbne grøfter med rensningsfunktion. Vand fra Favrholm ledes til parken via Havelse Å og Slåenbækken. Under ekstreme regnvejrshændelser holdes vandet tilbage af et større overløbsbygværk, inden det forsætter i Havelse Å. Med det nye engområde forsinkes regnvandet og mindsker oversvømmelserne i Havelse Å-systemet nedstrøms.

Ud over at rumme tekniske anlæg skal parken også være et rekreativt og levende værksted, hvor viden om forsyningens opgaver formidles til alle interesserede. Parken er derfor anlagt med adskillige broer og stier, der gør området let tilgængelig for byens borgere. Via stier og broer over grøfter og vådområder er det muligt at komme tæt på både tekniske anlæg og natur. Viden om parken og dens funktioner får man via ’Hot -spots’, som er opholdspladser med information om anlæggenes funktioner og processer, områdets arkæologiske historie samt den flora og fauna, der nu kan opleves i parken.

Solrødgård Klima- og Miljøpark er et godt eksempel på, hvordan der gennem tværfaglige samarbejder kan skabes synergi mellem klimatilpasning, større tekniske anlæg, naturgenopretning og nye rekreative oplevelsesmuligheder.

Fandt du det du søgte?