Danmark havde i sommer fornemt besøg fra Kina. Udenrigsministeriet beregnede i den forbindelse, at Danmark med den rette indsats i 2020 kan sælge vandteknologi for 10 mia kr. om året til Kina alene – hver fjerde kineser vil snart stå uden adgang til rent drikkevand – og det er mange.
Vandselskaberne kan være med til at realisere det potentiale, men det kræver, at man også politisk anerkender vandselskaberne som virksomheder, der skal bidrage til den grønne omstilling, vækst og eksport, og at man fjerner de forhindringer, der i dag begrænser selskabernes udviklings- og innovationsmuligheder. Med andre ord: vi skal have regler, der kan gøre vandsektoren i Danmark til en dynamisk innovationsmaskine.
Vandsektoren er en sektor med store potentialer i forhold til at løse samfundsmæssige udfordringer:
Imidlertid er vi begrænset af en meget bureaukratisk regulering, og i forhold til vores europæiske kolleger er det tydeligt, at den danske vandsektor er voldsomt overreguleret.
Det er vigtigt, at vi hurtigt erkender, at den nuværende regulering ikke kan løfte opgaven med at skabe innovation og grøn omstilling. Den er skruet sammen af andre hensyn. Derfor siger vi: skrot den nuværende regulering i stedet for at blive ved med lappeløsninger, der bare gør ondt værre. Vandsektoren skal have en regulering, der skaber efterspørgsel på teknologisk udvikling og innovation.
Skærpede krav til miljø, energi og effektivisering, kombineret med de nye udfordringer relateret til klima, betyder, at vandselskaberne skal tænke innovativt og udvikle nye løsninger. Disse løsninger kan implementeres og afprøves i Danmark ved at etablere referenceanlæg. Herfra skal de så udbredes på det globale marked. Jeg ser ikke vandselskaberne som dem, der skal markedsmodne eller kommercialisere løsningerne til eksportmarkedet. Jeg ser derimod vandselskaberne som underleverandører til kommercielle leverandører af vandløsninger, hvor vandselskabernes driftskompetencer også kan udnyttes ved implementering af løsninger i udlandet.
Mange af verdens store byer arbejder i disse år med at finde de bedste tekniske og forvaltningsmæssige løsninger på klimaudfordringer. Udfordringerne kan ikke løses med den eksisterende infrastruktur, og der er brug for at etablere nye samarbejder på tværs af eksisterende administrative ansvarsområder både omkring finansiering og gennemførelse af klimatilpasningsaktiviteter. De seneste 10-20 år er der kommet en stigende erkendelse af, at vand indgår i et kredsløb, og at en sektoropdelt forvaltning, som følger traditionelle administrative grænser fremfor afstrømningsområder, ikke nødvendigvis giver den bedste vandforvaltning.
Hvis vi skal løse problemerne her til lands og samtidig skabe viden, som vi kan eksportere, er det nødvendigt, at vi sadler om og kommer i gang med at etablere en ny type løsninger – nye integrerede kloak- og vandløbsanlæg. Vi skal skabe klare rammer for finansierings- og ansvarsforhold for integrerede anlæg, så vandselskaberne kan bygge og drive integrerede løsninger til klimatilpasning.
Vandselskaberne skal også få mulighed for at udnytte det fulde potentiale for energiproduktion. DANVA har beregnet dette potentiale til ca. 4,6 - 7,6 % af det samlede varmeforbrug i Danmark og 0,9 % af elforbruget. I øjeblikket er energiproduktion-aktiviteten omfattet af en kompleks regulering med regler i bl.a. Vandsektorloven, Bekendtgørelsen om tilknyttet aktivitet samt El- og Varmeforsyningslovene. Vi efterlyser en motiverende regulering, der fjerner de reguleringsmæssige og administrative barrierer for at udnytte dette potentiale.
Hvis vi skal gøre Danmark til en grøn vækstnation og løse de fremtidige udfordringer omkring bla. klimatilpasning, skal der skabes et udviklingsrum, og derfor har vandselskaberne behov for, at de kan indgå i udviklings- og innovationsprojekter. Hvis vandselskabernes muligheder for at deltage i udviklingsprojekter styrkes samtidig med, at vandselskabernes aktiviteter som underleverandører af viden til eksportløsninger fremmes, vil det endvidere være med til at opkvalificere medarbejdere og gøre branchen mere interessant i forhold til rekruttering af nye medarbejdere, hvilket også har interesse for de kommercielle selskaber.
Vi skal også sørge for, at vandsektoren får tilført yderligere midler til forskning og innovation, udover det der allerede tildeles via Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Det er en overordnet samfundsmæssig forpligtelse at sikre denne fortsatte udvikling, og DANVA foreslår derfor, at der indføres PSO midler på vandområdet, som opkræves over vandregningen tilsvarende det vi ser på elregningen.
Så budskabet til lovgiverne er: Erkend at det bedste nok er at skrotte den nuværende regulering og start forfra! Giv os en regulering, der skaber udviklingsrum i form af rammer, der sætter fokus på miljø, serviceparametre, innovation og deltagelse i grøn omstilling. På den måde vil den danske vandsektor – vandselskaber, entreprenører, leverandører og rådgivere i samarbejde – skabe de innovative samfundsøkonomisk optimale løsninger, der styrker både vækst, beskæftigelse og eksport – og dermed sætte gang i den dynamiske innovationsmaskine.