Stormflod vil ramme Danmark oftere. Derfor er det vigtigt, at staten, kommuner og vandselskaber går sammen om at finde ud af hvilke løsninger, der skal beskytte os mod effekterne af de stigende vandmasser.
Kommunerne har oven på endnu et par orkaner meldt ud, at de gerne vil tage sig af opgaven med at beskytte danskere mod stormflod. Miljøministerens analyse af udfordringerne ved at sikre Danmarks 7300 kilometer kyststrækning ventes færdig i løbet af året. Herefter skal ansvar om opgaver defineres i bestræbelserne på at sikre landet mod effekterne af mulige havvandsstigninger og periodiske oversvømmelser.
Nogle steder går kommunerne på kyststrækninger sammen for at diskutere den fælles opgave med at sikre borgerne mod vandmasserne. Det er en forudsætning for effektive løsninger, at relevante parter arbejder sammen på et overordnet plan, da de sårbare kyststrækninger går på tværs af kommunale og regionale grænser.
Det er også nødvendigt, at man ser på lovgivningen omkring kystbeskyttelse. I dag er det som udgangspunkt de individuelle grundejere ved vandet, der bærer det økonomiske ansvar for sikring. Danmark kunne i den forbindelse tage et kig på andre dele af Europa som f.eks. Holland og hvordan opgaven løses der.
DANVAs medlemmer påtager sig i dag en stor del af det ansvar, der er forbundet med at styre de stigende vandmasser, når det regner. Nogle steder er opgaven at separere, andre steder er det for eksempel en overfladeløsning, en sluse eller et forsinkelsesbassin. Men skal vandselskaberne også have opgaven med diger og anden kystsikring for at sikre mod stormflod i kommuner, der ligger ved havet? Skal vandselskaberne inde i landet så til gengæld have ansvaret for, at der er gennemstrømning i åer og vandløb? Vandmasserne skal jo kontrolleres, hvad enten de kommer ude fra havet eller inde fra land.
Stormene Dagmar og Egon blæste det nye år i gang i Danmark. Beredskabet blev aktiveret for at forsøge at kontrollere effekten af orkan og kraftig regn. Havet underminerede skrænter på vestkysten og sendte sommerhuse i bølgerne, mens huse ved kyster i de indre farvande også blev truet. Nogle gik fri - andre blev skadet.
På baggrund af de stadig hyppigere konsekvenser, som klimaforandringerne medfører, må vi erkende, at det ikke er et spørgsmål, om Danmark skal klimasikres, men hvordan det gøres, og hvem der har ansvar for at finansiere og drive løsningerne også ved stormflod. Der er mange tiltag i disse år ikke mindst på det problemformulerende plan. Men de relevante parter skal finde sammen om også at skabe løsninger.
Mens der bliver arbejdet på at analysere danske kysters sårbarhed overfor stormflod, så kan parterne allerede nu finde ud af principperne for, hvordan man sikrer danskerne bedst muligt, og hvem der skal have ansvar for opførelse og drift af sluser, diger og varetage opgaven med at sikre gennemstrømning i vandløb. Nogle steder er det måske naturligt, at vandselskaberne tager sig af opgaven, andre steder kan det måske være mindre relevant.
Under alle omstændigheder skal opgaver og ansvar fordeles, så parterne er klar til at spille sammen om opgaven med at klimasikre, når det udredende arbejde er ovre. Stormflod vil ramme Danmark oftere, men løsningerne finder vi gennem samarbejde.