Lovgivning-Vandsektorlov-617X411

Med vandsektorloven er der indført et bureaukratisk monster, som underminerer den danske vandsektor. Stop reguleringsvanviddet og lad os udvikle en bedre regulering, der også tager højde for udgifter til miljø, sundhed, forsyningssikkerhed og klimatilpasning. 

Med prislofterne 2011 og 2012 skal vandselskaberne skære ind til benet i deres driftsafdelinger. Det er katastrofalt, at politikerne med prislofterne slipper et bureaukratisk monster løs på vandselskaberne, så disse ikke kan håndtere de vitale samfundsopgaver, de er sat i verden for at løse og de mange nye udfordringer, som venter lige ude i den nærmeste fremtid. På grund af prislofternes ensidige fokus på økonomien, må vi forvente, at serviceniveauet, vandselskaberne leverer, i fremtiden bliver forringet. 

Store udgifter i fremtiden

Det kræver meget store investeringer at udvide kloaksystemer, separatkloakere og etablere store underjordiske opsamlingsbassiner. Det skal gøres, hvis vi skal sikre danskerne mod oversvømmelser og forurening. Derudover skal vandselskaberne bruge store summer på kvalitetssikring af drikkevandet og grundvandsbeskyttelse som følge af den stigende forurening på grund af bl.a. sprøjtegifte. En opgørelse blandt omtrent 50 drikkevandsselskaber viser, at disse i 2010 har brugt omkring 150 mio. kr. på grundvandsbeskyttelse. Hvis vandselskaberne ikke bruger ressourcer på dette område, vil kommende generationer ikke kunne drikke rent og urenset vand fra hanen.

Brud på § 1 i Vandsektorloven

Prislofterne blev indført i 2009 med vandsektorloven, og de beregnes på baggrund af en årlig resultatbenchmarking. 

Principielt støtter jeg og mine kolleger op om vandsektorloven og dermed benchmarkingen, der blev vedtaget ud fra et ønske om at effektivisere vandsektoren i Danmark, skabe større prisgennemsigtighed for kunderne, og opnå en effektiv adskillelse mellem myndighed og drift. Men desværre er der udarbejdet en benchmarking-model med tilhørende regulering, der afspejler en manglende forståelse for kompleksiteten i løsning af de mange og vitale samfundsopgaver, vandsektoren står overfor. 

Danske vandselskaber leverer noget at det bedste drikkevand i verden og renser spildevandet på et niveau, der også er i verdensklasse. Dette kan dog snart være fortid, fordi det, vandsektorloven kalder for miljø- og servicemål, ikke er cost-drivere i benchmarking-modellen. Det samme gælder nye opgaver. Det er katastrofalt. Det betyder nemlig, at benchmarking-reguleringen ikke anerkender udgifter til forbedring af drikkevandssikkerhed, klimatilpasning af afløbssystemer og drikkevandsbeskyttelse, og det er et brud på § 1 i vandsektorloven. 

Sammenlagt har DANVA opgjort, at vandselskaberne i 2011 og 2012 har ansøgt om at få godkendt omkring 436 mio. kr. til f.eks. miljøbeskyttelse og forbedring af vandkvaliteten, men kun har fået godkendt omkring 18 %. Reguleringsmonsteret fastfryser vand- og spildevandssektoren på det aktivitetsniveau, som de enkelte selskabers kommunale ejere tilfældigvis havde i 2003-2005. En fuldkommen arbitrær effektiviseringsskrue tvinger samtidig sektoren til at forringe kvaliteten af udførelsen.

Har Forsyningssekretariatet de rette rammer?

Fastlæggelsen af prislofterne sker – udover på baggrund af en resultatbenchmarking – også med udgangspunkt i de gennemsnitlige driftsomkostninger fra 2003-2005. En gennemgang af afgørelserne for vandselskabernes prislofter viser, at det er meget uhensigtsmæssigt – ikke mindst fordi tallene stammer fra en helt anden organisering af vandselskaberne og ofte beror på skøn. 

Kravet om, at prislofterne skal tage udgangspunkt i de historiske driftsomkostninger var oprindeligt et politisk krav. Sådanne – og andre – uhensigtsmæssigheder kan være årsag til, at vandselskaberne gentagne gange må konstatere, at de dog bliver hørt, men ikke lyttet til. Jeg er overbevist om, at enighed kræver, at man lytter til hinandens argumenter, og jeg mener, der bør være de rette rammer for, at Forsyningssekretariatet kan lytte til vandselskaberne, så det bliver muligt at nå til enighed om en ny model på prisloftsreguleringen. På den baggrund vil jeg derfor konkret opfordre til, at man undersøger mulighederne for en anden omkostningsreference end årene 2003-2005 og samtidig søger et bedre grundlag for at fastlægge miljø- og servicemål.

Utroværdig regulering

Det er vigtigt, at vi kommer i gang hurtigt, for der er stor frustration i vandsektoren. Jeg får i disse dage opringninger fra forundrede medlemmer, der ikke kan forstå, hvordan Forsyningssekretariatet den ene dag kan invitere til samarbejde for at forbedre en dårlig benchmarking-model, blot for dagen efter at gå ud i pressen med fuldstændigt vanvittige effektiviseringspotentialer, der bygger på den selvsamme model. 

Senest har vi i Børsen kunnet læse, at vandkunderne i Danmark betaler 1,9 mia. kr. for meget for deres vand. Artiklen bygger på en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er baseret på tal indhentet i perioden 2003-2005 – altså mere end fem år før, landets store og større vand- og spildevandsforsyninger blev udskilt fra kommunerne og gjort til selvstændige selskaber. 

Jeg vil bruge lejligheden til at gøre det klart, at DANVA mener, at man tvinger vandselskaber til at skære dybt i driftsafdelingerne på grundlag af en utilstrækkelig og fejlbehæftet model. Det er utroværdigt!

En bedre regulering

Der er ikke noget alternativ til, at vandselskaberne løser de vitale samfundsopgaver, de er sat i verden for. Derfor skal de have en bedre regulering, der sikrer en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og drives på en effektiv måde. Det kræver, at vi må stoppe det nuværende reguleringsmonster nu og starte med at arbejde for en bedre regulering af vandselskaberne. 

Der må ikke herske tvivl om, at DANVA er enig i, at enhver monopolvirksomhed skal reguleres, og her er benchmarking et fornuftigt værktøj, men den skal være baseret på et ordentligt grundlag. Lad os i fællesskab – og fremadrettet også i enighed – udvikle en reguleringsmodel, der er til gavn for kunderne, sundheden og miljøet. Og lad os så samtidig få mulighed for at udnytte Danmarks nuværende førerposition på drikkevandsforsyning og spildevandsrensning til jobskabelse og eksport frem for afvikling.