I Danmark taler vi om at indføre et regnvandsbidrag. Hos vores naboer i Tyskland har de i visse Forbundslande haft et regnvandsbidrag siden 1970'erne. 

Særligt i de sydlige forbundslande, der jo stedvis er præget af bjerglignende eller i hvert fald stærkt kuperet terræn, sammenlignet med Danmark, har man opdelt betaling for afledningen i et egentligt spildevands- og et regnvandsbidrag. Helt generelt kan man konstatere, at regnvandsbidraget betales af grundejeren, og at bidraget er baseret på en arealopgørelse, der fastsættes af vandselskaberne og kommunerne - typisk ud fra luftfoto. 

Enkelte Forbundslande har lavet et imponerende grundigt forarbejde, mens andre bare har indført bidraget. Denne forskel er antageligt begrundet i, at ønsket om at indføre regnvandsbidraget varierer særdeles meget mellem Forbundslandene, og baggrunden er i øvrigt meget forskelligt fra den motivation, der ligger bag ønsket om at indføre regnbidraget, vi har i Danmark. 

Det er i Tyskland på forbundsniveau lovbestemt, at man skal have en opdelt betaling for tilledning af spilde- og regnvand. I nogle Forbundslande eller byer er regnvandsbidraget kun indført, fordi "man skal"; d.v.s. Delstatsdomstolen kan have afsagt en dom om, at der skal ske en separat betaling for regnvand, fordi omkostningerne til håndtering af regnvand overstiger en vis % af forsyningernes samlede omkostninger til håndtering af spildevand (typisk i intervallet 7 – 19 %). Det grundlæggende princip for dette er et princip om, at den enkelte bruger betaler for den ydelse der leveres, d.v.s. udfra et ønske om omkostningsægthed. Andre steder igen er det drevet af et ønske om gennemsigtighed i priser og fordelingspolitik. Og endelig er der Forbundslande, der ikke har indført regnvandsbidrag, fordi man mener, det vil forstærke urbanisering og affolkningen af visse områder i Tyskland. 

Alene i Tyskland er det således særdeles kompleks, hvad, hvordan og hvorfor man har implementeret regnvandsbidraget. Det siger sig selv, at det heller ikke har været billigt at indføre et regnvandsbidrag, ligesom det heller ikke er gratis at drive det. Alene i Berlin, hos Berliner Wasserbetriebe, har omkostningerne til forarbejder og implementering af et regnvandsbidrag oversteget 10 millioner Euro!!! 

Regnvandsbidragets størrelse varierer i øvrigt også meget mellem de forskellige Forbundslande. Variationen er ca. en faktor 10, fra 1,30 - 12 Euro pr. kvadratmeter. 

En ting var der dog enighed om i alle Forbundslande, nemlig at bidraget pr. kvadratmeter er ens for alle grundejere. Det gælder også for kommuner, der betaler det samme pr. kvadratmeter vej og offentlig plads, som den private grundejer. Hvis vi gjorde det samme i Danmark ville betalingsvejene antageligt blive ændret en del. 

I Danmark vil vi gerne bruge regnvandsbidraget som incitament til, at grundejerne afkobler sig fra vores kloaksystemer, hvorved vandselskaberne kan undgå så store udbygninger, som vi ellers skulle have gennemført. Tanken med dette er, at det samfundsøkonomisk er billigere. Tyskerne havde i starten kun en hovedrysten tilovers for de danske tanker, men da vi efterhånden fik afdækket de forskellige forudsætninger, fik vores naboer en forståelse for vores tanker og også en erkendelse af, at vores antagelser om det samfundsøkonomiske aspekt var rigtige. 

Nu står så tilbage at få overbevist de danske politikere om, at regnvandsbidraget er en god ide. Udfordringen er i høj grad også at få skruet en model sammen, der skaber de rigtige incitamenter hos grundejerne, og ikke bliver en administrativ klods om benet på vandselskaberne.