Ny vandsektorlov og medfinansieringsbekendtgørelse skal give bedre grundlag for den indsats, der skal reducere konsekvenserne af de klimatiske ændringer, vi oplever. Klimaaktiviteter skal være en del af vandselskabernes hovedaktivitet. Desuden skal det overvejes, om vandselskaber skal varetage nye opgaver som kystsikring.
En ny ekspertrapport viser, at vandstanden i havene omkring Danmark frem til år 2100 vil stige med mellem 70 og 80 centimeter. Konsekvensen er, siger rapportens forfattere, at vi bliver blandt de fem lande i EU, som vil komme til at stå med de største skadesomkostninger ved havvandsstigninger i forhold til bruttonationalproduktet. Politikere og medier har reageret.
Men belyser rapporten situationen fuldt ud? Vi ved, at der i Danmark forekommer betydelige forskydninger i terrænoverfladen både i form af landhævninger og -sænkninger. Ved et umiddelbart gennemsyn synes der ikke at være taget hensyn til disse forhold, der må antages at have en størrelses-orden, der får afgørende betydning for den endelige problemstilling.
Når det er sagt, så er det tydeligt for enhver, at Danmark er sårbar over for de tiltagende klimaskabte skybrud og deraf følgende oversvømmelser. Sådan har det også været i år, hvilket foreløbigt er kulmineret med monsterregn i henholdsvis Nord-, Øst- og Vestdanmark.
Danmark er samtidig et relativt lavtliggende område ligesom Holland, og de stigende vandmængder fra himlen og fra havet er en alvorlig påmindelse til miljøministeren og forligspartierne om, at der er behov for bedre rammer til at realisere klimatilpasningsløsningerne. Vandselskaberne arbejder i dag allerede på højtryk for at dæmme op for vandmasserne, men indsatsen kan intensiveres yderligere.
Det kan ske, hvis vandselskaberne kan finansiere og gennemføre klimatilpasningsløsninger uden bureaukratiske barrierer, hvilket kræver ændringer. DANVA foreslår, at klimatilpasningsprojekterne fremadrettet inkluderes som en del af vandselskabernes hovedaktivitet.
Det er afgørende, at der skabes klar hjemmel til at gennemføre de rigtige projekter:
En klar hjemmel skal sikre:
Revisionen af vandsektorloven skal samtidig sikre, at rollerne mellem vandselskaber og kommuner bliver helt klare. Kommunerne skal som planlægningsmyndighed fastsætte rammerne for, hvordan klima-tilpasningen skal foregå i de udpegede områder, mens vandselskaberne skal kunne projektere og gennemføre klimatilpasningsprojekterne, så hele vandkredsløbet tænkes ind i løsningerne.
Som myndighed skal kommunerne fastlægge det serviceniveau, som klimatilpasningen skal leve op til. Når det ligger fast, så kan vandselskaberne ved hjælp af hydrauliske modeller og vandekspertise lokalisere de områder, hvor der skal ske klimatilpasning og pege på, hvordan det kan gennemføres. Efterfølgende fastlægger kommunerne så rammerne for, hvordan klimatilpasningen skal foregå i de udpegede områder.
Det er herefter til sidst spildevandsselskaberne, der skal projektere og gennemføre klimatilpasnings-projekterne, ligesom de skal finansiere projekterne og være projektejere.
Det er vigtigt, at der i alle tilfælde er en aftale mellem vandselskabet og den kommunale myndighed om, hvem der vedligeholder anlægget og hvordan. Det sikrer de rekreative værdier og giver den optimale vandafledning.
Danmark påtager sig ansvaret med at udbygge infrastrukturen løbende, så regningen ikke sendes videre til næste generation. Sådan er det ikke i en række andre EU-lande. Men vi har i Danmark til gengæld et uafklaret problem med sikring mod indtrængende havvand.
I Holland er det vandråd i de forskellige regioner, der koordinerer opgaven med diger og ser til, at systemerne fungerer. I Danmark ligger opgaven ude i kommuner og hos private grundejere. Spørgsmålet er, om det er på tide at genoverveje indsatsen, så den bliver mere tværkommunal og effektiv.
Man kunne aktivere de nyoprettede 23 vandråd i forhold til denne opgave også, fordi de vil kunne arbejde på tværs af kommunegrænser. Og spørgsmålet er så, om det er vandselskaberne, som jo i forvejen har overblikket over vandkredsløbet og som varetager opgaven med at klimasikre, der også skal stå for sikring mod oversvømmelser fra de stigende vandmængder fra havene? Det spørgsmål skal afklares. At opgaven skal løses er derimod ikke til diskussion.
Vandselskaberne kan bidrage til at sikre danskerne mod oversvømmelser. Men forudsætningen er, at det politiske arbejde med vandsektorloven og medfinansieringsbekendtgørelsen resulterer i, at vand-selskaberne kan finansiere klimatilpasningsløsninger uden unødige bureaukratiske barrierer.