Energibenchmark617X411

Men jeg vil sige, fredag den 27. januar kom det faretruende tæt på, at mine faldt af. Det skete, da jeg hørte om Forsyningssekretariatets arbejdsnotat kvalitets-, miljø- og energibenchmarking. Med notatet slås det fast, at enkelte selskaber kan spare op mod 98 % af deres energiforbrug. Forventer Forsyningssekretariatet virkelig, at vand- og spildevandsselskaber skal have et energiforbrug, der omtrent svarer til forbruget i et dansk parcelhus? Det er useriøst! 

Der er alvorlige mangler i notatets datamateriale og metodisk er det noget makværk. Hertil kommer, at Forsyningssekretariatet – stik modsat et politisk ønske – har udarbejdet notatet i dyb hemmelighed. Forholdsvist kort tid efter det seneste møde i Kontaktudvalget vælger man at gå i pressen uden at have orienteret DANVA herom. Det er foruroligende at se, at Forsyningssekretariatet nu for tredje gang går bag om ryggen på DANVA og hænger vandselskaberne ud i pressen ved at blæse effektiviseringspotentialer op. 

Efter min bedste overbevisning skaber notatet fuldstændigt forkerte incitamenter til at drive vand- og spildevandsforsyning. Hvis DANVA havde været involveret, som det fra politisk side har været ønsket, så havde vi kunnet påpege de mest åbenlyse kortslutninger som f.eks. at måle energiforbruget i forhold til netvolumental. Der er bedre løsninger, men det kræver, at benchmarken havde været bedre gennemtænkt fra starten. 

Forsyningssekretariatet medgiver flere steder, at der kan være flere modeller. Problemet med den fremlagte model er, at den udelukkende er udtryk for økonomers tankegang, og man har ikke engang i tvivlstilfælde skelet til de politiske intentioner, der er i Vandsektorloven. Og man stikker blår i øjnene på politikerne, når man hævder, at der har været et samarbejde med branchen. Ja, branchen har været indkaldt til møder, men vandselskaberne har nu gentagne gange konstateret, at selvom de trofast tropper op til møderne, så bliver der ikke lyttet til dem. Det er ærgerligt! 

For DANVA og forsyningsselskaberne er meget engageret i at få realiseret det effektiviseringspotentiale, der er i sektoren. Samtidig har mange selskaber i 10 år arbejdet med benchmarking, og det gør, at der er mange dygtige mennesker i branchen, der kan give kvalificerede input til en regulering af sektoren. 

Det er nødvendigt, at realiseringen af effektiviseringspotentialer sker på et gennemarbejdet grundlag og i overensstemmelse med vandsektorlovens samlede formål. Skal jeg give et bud på, om vi nogensinde når det mål? Ja, når jeg ser på den fremlagte kvalitets-, miljø- og energibenchmarking, og processen omkring notatet, må jeg desværre sige: svaret blæser i vinden.