COLOURBOX5302229.jpg

Politikerne bør fjerne de generelle sparekrav på udbudte investeringer og undsige embedsmændenes plan om at halvere vandsektorens økonomi.

Forsyningssikkerheden er kronjuvelen for vandselskaberne. Den kæmper de hver dag indædt for at bevare. Men nu skal Folketinget med revision af vandsektorloven tage stilling til, om forsyningssikkerheden skal sættes over styr, eller om der fortsat skal være en effektiv og innovativ håndtering af vand i Danmark. Det kræver, at politikerne fjerner de generelle sparekrav på udbudte investeringer og undsiger embeds-mændenes plan om at halvere vandsektorens økonomi.

Vandselskabernes regulator, Forsyningssekretariatet, har regnet sig frem til, at Danmark kan spare halvdelen af sin vandsektors aktiviteter bort. Omsætningen kan i 2030 nedspares fra 11,5 mia. kr. om året til 5,9 mia. kr., lyder den teoretiske melding fra Forsyningssekretariatet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De påstår samtidig, at det hverken vil betyde noget for beskyttelsen af drikkevand, afledningen af byernes spildevand, grøn omstilling eller indsatsen mod klimaforandringer. Vandselskaberne, der hver dag ude i virkeligheden kæmper med vandudfordringer og underdækning af udgifterne til dem, er lodret uenige.

Når kommunerne udarbejder planer for drikke- og spildevand samt klimatilpasning, så er hovedformålet at opretholde forsyningssikkerheden i lokalsamfundene. Alle undersøgelser viser, at danskerne gerne betaler mere over vandtaksten for at få en bedre beskyttelse af drikkevand og vandmiljø. Vandselskaberne agerer i en virkelighed med et langt større pres på drikkevandressourcerne på grund af stadig flere fund af miljø-farlige stoffer. De kystnære farvandes økologiske tilstand er voldsomt under pres og skal forbedres. Desuden skal samfundet sikres mod klimaregn og stigende vandmasser.

Alle ved, at man skal have en indtægt, der kan betale for ens omkostninger, ellers bliver der underskud i kassen. Danskerne skal kunne stole på, at vandselskaber kan investere i de opgaver, som samfundet har brug for. Men regulators krav om underdækning af omkostninger betyder, at borgere flere steder må imødese stigende vandproblemer.

Forsyningssekretariatets urealistiske sparekrav i dag og i de fremtidige planer medfører, at vandselskaberne mangler dækning af deres udgifter, flere kæmper allerede med underskud. Konsekvensen er, at de må vælge at holde igen med at investere i kritiske samfundsfunktioner, ellers påfører de sig selv endnu større økonomiske problemer og svækker deres evne til at levere forsyningssikkerhed.

Der mangler desuden rum til at understøtte innovation, grøn omstilling og klimatilpasning til forebyggelse af oversvømmelse af vores byer. Og som en yderligere konsekvens heraf er den danske vandindustri ude af stand til at bidrage til jobskabelse, en vækst i BNP og øget eksport af vandtekno-logi, som det ellers er målsat i den netop offentliggjorte nationale eksportstrategi for vand.

Indførelsen af fleksible indtægtsrammer er regulators nye forslag til en løsning, men med et erklæret mål om at halvere vandsektorens økonomiske ramme, så kan hverken statiske eller fleksible indtægts-rammer ændre på underdækningen af vandeselskabernes aktiviteter. Forsyningssikkerheden bliver derfor stadig mere usikker.

Politikerne kan i revisionen af vandsektorloven vælge at fjerne de generelle sparekrav på investeringer, der har været i udbud og undsige embedsmændenes plan om at halvere vandsektorens økonomiske ramme. Det vil sikre, at vandselskaberne kan opretholde forsyningssikkerheden af vand til danskerne og gøre dem i stand til varetage deres kritiske samfundsfunktioner.