Lovgivning-restance-617X411

Det er positivt, at regeringen i den kommende finanslov lægger op til at ville bruge penge på beskyttelse af grundvandet via skovrejsning. Dog er Finansministeriets udstukne, økonomiske ramme så snæver, at miljøministerens intentioner om at værne om drikkevandet reelt kan ende med kun at blive af signalpolitisk karakter. 

Det er nødvendigt, at staten fortsat har finansiel fokus på at beskytte danskernes drikkevand, ved at finansloven, ”Vækst og balance”, får et markant økonomisk vandmærke. 

Vandselskaber arbejder i dag sammen med staten, kommuner og andre interessenter om blandt andet skovrejsning. Et af elementerne i det arbejde er at beskytte grundvandsressourcerne mod en eventuel påvirkning fra landbrugets anvendelse af sprøjtegifte. 

Gevinsten ved DANVAs medlemmers indsats er, at vi får sikret vores drikkevand og samtidig får mere skov at færdes i. Den klimamæssige bonus er, at træerne er med til at lagre vores CO2-udledning. Seneste eksempel er fra Odense, hvor miljøministeren netop har indviet en ny, stor folkeskov, Elmelund Skov. Projektet er resultatet af et samarbejde mellem Vandcenter Syd, Naturstyrelsen og Odense Kommune. 

Regeringen vil give den nye finanslov et grønt fingeraftryk i form af en pulje på samlet set 800 millioner kroner i nye midler til miljø-, klima- og naturindsatser - 200 millioner kroner om året de næste fire år. Miljøministeren vil blandt andet bruge sin del til skovrejsning for at beskytte drikkevandet. Men da der i finansloven samtidig lægges op til en reduktion på omkring 50 millioner kroner i den faste budgetpost til offentlig og privat skovrejsning, så skal det meste af miljøministerens gennemsnitlige andel af den nye pulje - godt 66 millioner kroner om året gå til ny skov, før der reelt sker en tilvækst af skov som følge af statslige penge. 

Miljøminister Ida Auken arbejder for, at vi skal have mere natur og flere skove, som alle kan nyde godt af. Derfor afsætter hun penge fra den grønne pulje til dette område. 

”Skovene kan bidrage med rigtig mange ting; de kan blandt andet være med til at beskytte vores grundvandsressourcer,” udtaler Ida Auken til Politiken. 

Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt, at der fra centralt hold gives økonomisk støtte til beskyttelse af vores drikkevand. Og det er naturligt, at en del af statens penge bruges på at kompensere lodsejere for at afstå arealer til det samfundsnødvendige formål. For sikkerhedszoner er en absolut nødvendighed. 

Også finansieringen af klimaløsninger, som skal sikre danskerne og deres hjem, bør fortsat være på finansloven. Klimaplanerne skal ligge klar med udgangen af 2013, hvor de midler, der var knyttet hertil, ophører. Indsatsen er først lige kommet i gang og den slutter ikke med klimaplanerne. Det er derfor nødvendigt, at der afsættes statslige midler, så planerne også kan realiseres. 

Desuden er det stærkt nødvendigt, at finansloven støtter udvikling af nye teknologier gennem Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Udvikling (VTU-Fonden) er forudsætningen for, at branchen kan bevare sin høje status. 

Skal der handling bag regeringens løfter om en grøn finanslov, så fordrer det et markant vandmærke gennem en reel politisk prioritering, hvor midler bindes til at beskytte vores drikkevand, sikre borgernes huse mod stigende regnmængder og støtte udviklingen af vandteknologiske løsninger via VTU-Fonden.