Kan man forestille sig en vandsektor uden prislofter. Nej, vil mange mene, for en regulering er jo med til at holde hånd i hanke med det monopol, som vandselskaberne har ansvar for at administrere.
Reelt har vandselskaberne været uden prisregulering i 2012. Samtidig viser det sig nu, hvor prislofterne for 2012 er kommet med et års forsinkelse, at en stor del af vandselskaberne i den periode har implementeret forretningsudviklingsstrategier med egne effektiviseringsmål, som ligger over Forsyningssekretariatets krav.
Spørgsmålet er derfor nu, om det år, der er gået, hvor selskaberne har været uden en reel prisregulering, om det har åbenbaret, at vandselskaberne har præsteret lige så godt eller bedre, end hvis de var blevet styret via centrale krav.
De danske vandselskaber vil være så effektive som overhovedet mulig. De tilstræber generelt at holde et omkostningsniveau, der løbende sikrer forbrugerne de mest optimale vandpriser ud fra individuelle forhold og den bedste kvalitet. Det til trods har Forsyningssekretariatet igen fastsat prislofter, hvor de individuelle krav er anvendt alt for udbredt, så størstedelen af selskaberne har fået stramninger.
Kravene fra Forsyningssekretariatet fører derfor til endnu et år med klagesager fra DANVA, sådan som det var tilfældet i 2012 og året før. Det er uholdbart, at Forsyningssekretariatet har undladt at lytte til konkurrenceankenævnets afgørelse af klagesagen om prislofterne 2012, der siger, at sekretariatet ikke anvender de individuelle effektiviseringskrav i henhold til lovgivningen og hensigten med den.
Det er også uholdbart, at situationen bare gentager sig år efter år. Vandselskaberne har på grund af de manglende prislofter ikke kunnet forudse, hvordan den økonomiske situation ville udvikle sig fremadrettet og hvilke krav, Forsyningssekretariatet ville præsentere. Den situation gentager sig så i år og måske også næste år.
Det er i den forbindelse et held, at vandselskaberne er sig deres ansvar bevidst, at de ikke tillader, at det reguleringsmæssige tomrum påvirker leverancerne og dermed kunderne.
Vandselskaberne optimerer deres forretninger løbende, så de er mest mulig effektive og kun fastsætter priser, som drift og investeringer medfører. Branchen har siden 2001 arbejdet med benchmarking og derigennem selv fået skabt en kultur med fokus på omkostninger. Det ses hos selskaber i hele landet.
Og når det så viser sig, at vandselskaberne er bedre til at opstille mål end Forsyningssekretariatet, så er det en yderligere understregning af behovet for at få evalueret vandsektorloven, så reguleringen harmonerer med de oprindelige hensigter, bliver virkelighedsnær, afbureaukratiseret og en understøttelse af udviklingen af vandsektoren.
Ellers kunne vi lige så godt undvære en regulering.