Effektiviseringskrav skal afkobles fra vækstplan

Det er absolut afgørende, at der ikke pålægges vandselskaberne supplerende effektiviseringskrav, mens der pågår en evaluering af den nuværende reguleringsmodel. 

DANVA bruger derfor i øjeblikket stor energi på, at få lovgiverne til ikke at koble erhvervets lempelse af spildevandsbetalingen, som fremgår af Regeringens vækstplan med supplerende krav om effektivisering vandselskaberne. 

Regeringens konkurrenceevnepakke indeholder et forslag om lempelse af spildevandsbetalingen for de mest vandforbrugende virksomheder. Regeringen forventer, at vækstplanens lempelse, der om fem år bliver på 700 millioner kroner årligt, kan finansieres gennem yderligere effektiviseringer i vandselskaberne. 

De effektiviseringskrav, der stilles til de danske vandselskaber, er helt i top i forhold til tilsvarende brancher i Europa. Det var konklusionen af den benchmarkingkonference, der blev afholdt af Miljøministeriet den 30. maj i fjor. 

Jeg kan være nervøs for, at kravet om yderligere effektiviseringer kan få alvorlige konsekvenser, der fører til kvalitetsforringelser og reduktion af serviceniveau. Især hvis det skal ske hovedkulds og oveni i den netop igangsatte evaluering og revision. 

Effektivisering af vandsektoren er hovedindholdet i den såkaldte Vandsektorlov, ”Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” baseret på et bredt politisk forlig af 1. februar 2007. Den nye effektivisering, der foreslås i Regeringens vækstplan, er således ”forligsbelagt”. 

Vandsektorloven indeholder en bureaukratisk og tung, administrativ regulering. Forligskredsen bag loven har derfor besluttet at fremskynde en evaluering og forventeligt en revision af lovkomplekset. Yderligere effektiviseringer af vandselskaberne kommer på tværs af den igangværende evaluering af vandsektorloven og vil virke ødelæggende for arbejdet med at finde en fremtidssikret regulering. Der bør derfor ikke pålægges vandselskaberne supplerende effektiviseringskrav, mens der pågår en evaluering af den nuværende økonomiske reguleringsmodel. 

Hvordan omfordelingen af spildevandsbetalingen skal ske, er en national politisk beslutning, men den bør træffes på et oplyst grundlag. 

Der gives allerede en rabat til store vandforbrugere via særlige fradrag, og den præmis bør medregnes i grundlaget for den kommende beslutning. Samtidig er de meget vandforbrugende virksomheder placeret i et begrænset antal kommuner, hvilket betyder, at med indførelsen af en lempelse af betalingen for behandlingen af spildevand fra disse erhverv, så vil det være de private kunder i de berørte kommuner, der kommer til at betale regningen for lempelsen for erhvervet. 

DANVA mener, at det i relation til effektiviseringsgevinsten er vigtigt at fastholde, at en del af effektiviseringen kan hentes af erhvervet selv. Dette kan ske ved, at der indføres klare regler for fastsættelse af særbidrag, som vil skabe incitament til udvikling af renseteknologier på virksomhederne. Virksomhederne kan derved få reduceret deres betaling af særbidrag i takt med, at de udvikler løsninger. Også indførelse af et højere fast bidrag kan være med til at gøre spildevandsbetalingen mere retfærdig og kostægte. 

Men det absolut væsentlige er, at der nu skabes ro til evaluering af den eksisterende økonomiske regulering af vandselskaberne. Derved kan der skabes en reguleringsmodel som både regulator, kunder, politikere og branchen har tillid til.