Mere kvælstof på markerne er en alvorlig trussel mod drikkevandet. Der er derfor al mulig grund til at advare mod det forslag i Regeringens plan for landbruget, som netop har været i høring. Nitrat er et potentielt sundhedsskadeligt stof, der kan nedsive til grundvandet. Hvis planen stemmes igennem i sin nuværende form, vil det være at spille hasard med danskernes drikkevand og betyde, at vandselskaber skal bruge nye millionbeløb fra forbrugerne på at sikre drikkevandsboringer og i værste fald finde helt nye kildepladser. 

Særinteresser for en landmand, virksomhedsindehaver eller haveejer kan og må aldrig gå forud for hensynet til folkesundhed, miljø og samfundsøkonomi. At vores drikkevand er helt rent, at der er sikkerhed for leveringen af det, og at det er så billigt som muligt, er fællesskabets interesse. Det må og kan hverken ejendomsrettens ukrænkelighed eller den grundlovssikrede ret til at drive erhverv ændre ved. 

Det betyder, at selvom man ejer et stykke jord og har godkendelse til virksomhedsdrift på den, så kan fællesskabet beslutte, at drikkevand er vigtigere at beskytte end retten til at bruge ejendommen, som man lyster. Det gælder blandt andet i forhold til, hvilke kemikalier der må anvendes. Konventionelt landbrug er kemikalieforbrugende virksomheder, som ligger bredt ud over det meste af Danmarks samlede areal. Det anvender en lang række potentielle stoffer, som kan forurene grundvandet. 

Det rene danske drikkevand er en af de allervigtigste ressourcer, vi har. Danskerne er stolte af deres hanevand og trygge ved det. Derfor er det bekymrende, at der bliver rokket ved beskyttelsen af drikkevandet for at opprioritere hensynet til landbrugets indtjening. Vandselskaberne over hele landet kæmper hver dag for at beskytte deres boringer mod nedsivning af blandt andet plantegift og nitrat. Der bliver lukket boringer hvert år på grund af blandt andet pesticider. 

Landbruget vil så måske indvende, at det er fortidens synder af tidligere forbudte og langt farligere stoffer, der findes. Men sådan er det ikke. Vandselskaberne finder også i dag godkendte stoffer. Og noget tyder på, at det ikke er sikkert, at de er ufarlige for mennesker. For eksempel er den danske arbejdsmiljølov blevet skærpet i forhold til, hvordan man skal håndtere Roundup. 

Nitrat er skadeligt for helbredet. I store dele af landet har man tidligere haft store problemer med nitrat i grundvandet, og mange vandværker har måttet lukke boringer eller hele vandværket på grund af uacceptabelt højt indhold af nitrat. Der er gjort en meget stor indsats for dels at finde ikke-forurenede ressourcer dels for at beskytte og nedbringe indholdet af nitrat i nitratfølsomme områder. Men Regeringens forslag bringer disse forbedringer i akut fare, og med dem meget store samfundsinvesteringer i rent drikkevand. Det koster vandselskaberne trecifrede millionbeløb at anlægge nye boringer og beskytte de eksisterende mod påvirkning fra pesticider og nitrat.

Ved at tillade mere kvælstof på markerne skal der fremover indgås væsentligt flere aftaler med landmænd om ikke at gøde i nærheden af drikkevandsboringer for at opretholde det nødvendige beskyttelsesniveau. Tilsvarende vil der fremover også skulle udpeges langt flere nitratfølsomme indvindingsområder, hvilket vil betyde, at der også skal foretages ny, dyr kortlægning af disse områder. 

Der er i dag mange steder i Danmark, hvor man ikke kan bruge grundvandet som drikkevand, fordi det indeholder for store mængder nitrat. Hidtil har vandselskaberne kunnet styre udenom disse steder eller eventuelt bore dybere for at finde nye grundvandsressourcer. Men det billede vil ændre sig, hvis Regeringens gødningsplan vedtages. 

VKO har givet håndslag på vækstplanens 16 punkter. Men forligsparterne bør åbne planen på dette punkt og tage ansvaret for drikkevandet alvorligt. 

En øget mængde kvælstof på markerne vil udgøre det største tilbageslag mod beskyttelsen af grundvandet i 20 år. Samlet set medfører planen en betydelig økonomisk belastning for vandselskaber og deres kunder. Det bliver nemlig de danske familier og virksomheder, der kommer til at betale store millionbeløb til at afbøde effekterne af landmændenes projekt med at få mere protein i deres afgrøder. 

Lovforslaget lægger op til voldsomme ændringer af den eksisterende regulering, og der burde derfor være lavet grundige analyser af konsekvenserne af loven. Desværre mangler disse analyser på flere områder i høringsmaterialet. Der er bl.a. ikke i tilstrækkelig grad redegjort for konsekvenser for grundvandet og for dansk drikkevandsforsyning. Derudover er det ikke analyseret, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget vil have for forbrugerne og for erhvervslivet som følge af stigende vandpriser.  Det er heller ikke tilstrækkeligt analyseret, hvilke miljømæssige konsekvenser, der følger af loven, hvis Danmarks EU-retlige forpligtelser skal overholdes. 

Der er al mulig grund til, at forligspartierne bag lovforslaget revurderer forslaget om mere gødning på markerne. Alt andet vil være at spille hasard med danskernes drikkevand.

Læs mere

Læs DANVAs høringssvar her...