DANVA hilser Natur- og Landbrugskommissionens rapport om blandt andet beskyttelse af danskernes drikkevand velkommen. Beslutningen om at indføre obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder er med anbefalingerne nu igen ude af den politiske syltekrukke. Det næste logiske skridt er derfor en konkret politisk udmelding om indførelsen af denne den mest effektive måde at beskytte vores drikkevand på.
Der er gået år efter år med at diskutere areal og omkostningsniveau og der har været kun meget lidt politisk handling bag. Reelt har arbejdet stået stille i de halvandet år, Natur- og Landbrugskommissionen har vurderet sagen.
Rent vand er et grundvilkår for vores sundhed og eksistens. Vi tager ca. 100 drikkevandsboringer ud af drift om året, bl.a. med indhold af sprøjtemidler. Det betyder, at vandselskaberne og dermed forbrugerne hvert år mister mellem 200 og 500 mio. kroner, som de har investeret i boringerne.
Det gode ved Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er, at de utvetydigt konkluderer, at det er nødvendigt at beskytte drikkevandsboringer. Men da opdraget for kommissionens arbejde har været, at anbefalingerne har skullet være såkaldt ”statsfinansielt neutrale”, så er de blevet svækket på løsninger. Det vil derfor stadig være frivilligt for kommuner, om de vil beskytte deres drikkevand ved at betale landmænd for ikke at sprøjte i en radius omkring boringer.
Natur- og Landbrugskommissionens rapport, ”Natur og landbrug – en ny start” indeholder 44 anbefalinger fordelt på 144 forslag. Tre forslag handler om at beskytte drikkevandet: Alle kommuner skal inden to år have kortlagt deres vandindvindingsområder for at kunne beskytte områder omkring drikkevandsboringer, indsatsen for at beskytte drikke- og grundvand mod nitrat og sprøjtemidler skal evalueres og pesticidfølsomme områder identificeres.
DANVA presser med anbefalingerne nu ekstra på for at sætte fart på beslutningsarbejdet med at gøre de boringsnære beskyttelsesområder obligatoriske. Og nu da Natur- og Landbrugskommissionen har cementeret behovet for beskyttelsen mod sprøjtegifte, så handler det reelt bare om at finde en model for, hvordan man skaffer penge til at kompensere lodsejere og for hvor stort det areal, der skal beskyttes, er.
Det er for dyrt at lade være med at beskytte vandet og lade hånt om de penge, der går tabt, når de mange boringer tages ud hvert år.
Men hvor stort et areal kræves der for at beskytte vandet? Naturstyrelsens udregninger er ti gange større end dem, DANVA har lagt frem. For at få skub i sagen og afgøre den diskussion, så kunne politikerne bede GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – om at ”opmåle landet” og lade deres tal være gældende.
For nu da problemstillingen er ude af den politiske syltekrukke, så gælder det om hurtigst muligt at indføre regler, der kan værne om befolkningens sundhed ved at beskytte vores drikkevand.