De offentlige høringer på de første kommunale handleplaner har i disse dage deadline i mange kommuner, og alt i mens er aktiviteterne for de næste vandplaner under opstart. Det er vigtigt at komme godt i gang fra start, for der er mange væsentlige elementer, der er udskudt til den 2. planperiode og meget, der kan læres af fejlene i den første proces.

Dialog og åbenhed

Jeg mener, det er en god start på 2. planperiode, at Miljøministeren og Naturstyrelsen ved opstart af arbejdet har signaleret, at man ønsker mere dialog denne gang. Ministeren har inviteret mig til topmøde om 2. generations vandplaner d. 6.-7. september, et møde jeg ser frem til.

Vand kender ikke til kommunegrænser

I hele det kommende forløb med 2. generationsplanerne vil vi i DANVA gøre os stærke for, at myndighedskompetencen omorganiseres. Der er behov for at flytte myndighedskompetencen til vandoplandsniveau. Vand kender ikke til kommunegrænser, og det er nødvendigt at se længere end de sædvanlige kommunale strukturer og tænke i større tværkommunale samarbejder både i planlægningen og i udmøntningen af de konkrete løsninger. Det kan f.eks. ske ved, at vi nedsætter tværkommunale waterboards.

Kommuner skal inddrage vandselskaber

Det er også nødvendigt, at kommunerne inddrager vandselskaberne tidligt, når vandhandleplanerne udarbejdes. Ved at inddrage vandselskabernes kompetencer får kommunerne adgang til nyeste viden og teknologi, og på den måde kan der idegenereres og skabes fremadrettede løsninger i stedet for, at kommunerne låses fast i det såkaldte virkemiddelkatalog. Det er således vigtigt, at kommunerne ikke blot dikterer specifikke løsninger men giver vandselskaberne frihed til valg af løsninger, der kan nå de ønskede mål. Kun derved, kan der sikres synergi i driften.

Vi har konstateret, at der i første planperiode fra kommune til kommune har været stor forskel på, hvordan og hvornår vandselskaberne har været inddraget i planlægningen af vandhandleplanerne. Derfor bør det præciseres i et krav til kommunerne, at vandselskaberne bliver inddraget tidligt i planlægningen. Det mener vi, kommunerne hidtil har overset. Når Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet et paradigme for kommunale vandhandleplaner, undrer det, at paradigmet pointerer betydningen af borgerinddragelse men helt forsømmer at pointere vigtigheden af dialog med vandselskaberne. Det kan virke paradoksalt, da det jo handler om vand.

Sikkert datagrundlag

Data er enhver planlægningsproces’ øjne og ører. Hvis datagrundlaget er dårligt, træffes der dårlige beslutninger. I dette tilfælde er det derfor vigtigt, at vi sikrer, at moniteringen af tilstanden i grundvand, vandløb, søer og kystnære farvande er så god, at det er muligt at fastslå udviklingstendenser inden for en kort periode. I modsat fald vil det nemlig ikke være muligt at vurdere, om den ønskede tilstand kan opnås med de valgte virkemidler. Et dårligt datagrundlag om, hvilke påvirkninger, der reelt har størst indflydelse på tilstanden af en konkret vandforekomst, kan også betyde, at vandselskaberne bliver stillet til regnskab for målopfyldelse i vandforekomster, som de reelt ikke har indflydelse på.

Grundvandsbeskyttelsen har været forsømt

Generelt er grundvandsbeskyttelsen forsømt i de første vandplaner. Alle indsatser omkring grundvandsbeskyttelse er del af indsatsplanlægningen, som først skal gennemføres, når grundvandskortlægningen er gennemført. Der tages i indsatsplanerne i dag ikke højde for terrænnært grundvand eller for beskyttelse af drikkevandsforekomster, som endnu ikke udnyttes.

Som drikkevandsselskabernes brancheorganisation har DANVA selvfølgelig en interesse i, at beskyttelsen af vores medlemmers råvare kommer i fokus. Der skal derfor fremadrettet opstilles bindende mål for grundvandsbeskyttelsen i vandplanerne.

Grundvandsbeskyttelsen bør også medtages som kriterium ved valg af virkemidler. F.eks. kan skovrejsning isoleret set være en dyr måde at fjerne kvælstof på, men da den også kan medvirke til at beskytte grundvandet og i visse tilfælde kan give en øget sommervandføring i nærtliggende vandløb, bliver den interessant, set fra vores synspunkt.

Kommuneplanerne må ikke stride imod vandplanen

Kommuneplanerne skal revideres senest med udgangen af 2013. Her skal placeringen af fælles biogasanlæg og driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug indgå som nye planemner i de samlede planmæssige overvejelser. Ifølge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder. Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder vægtes udviklings- og investeringsinteresser i landbruget tungt i forhold til de øvrige arealinteresser. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske, at kommuneplanen ikke må stride imod vandplanen. Derfor skal kommuneplanerne også sikre, at der er tilstrækkelig plads til indvinding af drikkevand og sikre den nødvendige kvalitet af vandet. Udpegningen af disse områder må altså ikke konflikte med grundvandsinteresser – både de aktuelle og de fremtidige.

Overfladevand må ikke tage fokus fra grundvandsbeskyttelsen

Det er også DANVAs holdning, at fokus på overfladevand ikke må fjerne ressourcer fra beskyttelse af grundvand. I Ingeniøren har vi senest kunnet læse, at Miljøstyrelsen er i gang med at se på mulighederne for at lave en ændring af Jordforureningsloven, så den i højere grad skal tage hensyn til overfladevand og naturområder. Denne ændring sker for at imødekomme krav fra Vandrammedirektivet. Flere regioner udtrykker i den sammenhæng bekymring for, at en kommende indsats, rettet mod overfladevand, vil sætte den øvrige indsats under pres og betyde, at overfladevand skal prioriteres på linje med grundvand og human sundhed, uden at regionerne får tilstrækkeligt med midler til at løse den ekstra opgave.

Der er i forvejen meget lange udsigter til, at kendte jordforureninger i indvindingsområder bliver renset op. Tiltag af hensyn til overfladevand må ikke forsinke dette arbejde yderligere. Den kommende lovændring bør derfor kobles med øgede ressourcer, dog med en klar præcisering af, at arbejdet i forhold til jordforurenin-ger, der giver risici for grundvand fortsat skal prioriteres før overfladevand.

Vandindvinding til drikkevandsformål skal have højeste prioritet

Det er vigtigt også at fastholde, at vandindvinding til drikkevandsformål skal have højeste prioritet. Vandplanen beskriver sammenhængen mellem opfyldelse af vandføringskrav og reduktion af indvinding, men vandføringskrav kan opfyldes ved anvendelse af andre virkemidler end reduktion af indvinding, og det er disse virkemidler, der skal fokus på i det fremadrettede arbejde.

Helhedstænkning i planerne

Ved at sammentænke vandplaner, klimaplaner og naturplaner kan vi opnå miljøforbedringer af vores recipienter og klimatilpasning på en smidig og costeffektiv måde. Indsatsen overfor recipienter skal derfor planlægges under hensyn til mulighederne for klimatilpasning i de områder, hvori de indgår, og der skal sikres separate retningslinker for bynære recipienter (vandløb og søer) også selvom det kan påvirke recipienten opstrøms eller nedstrøms. Vandselskabernes indsats i forhold til spildevandsrensning er primært rettet mod de regnbetingede udledninger, og når disse løsninger skal implementeres, er det vigtigt at tænke på det samlede vandkredsløb og den indsats, der iværksættes for at håndtere oversvømmelser. Vand kender ingen grænser, og ved skybrud oversvømmes byrum, veje, kældre og haver af vand fra åer, hav, spildevand, regnvand og grundvand.