Kontrol er godt, tillid er billigere

Mere kontrol medfører stigende mængder af krav til dokumentation, udfyldelse af regneark, og et hav af spørgsmål, der kræver tid at undersøge, måle og besvare. Der kommer jævnligt ny lovgivning til, som fører til nye krav. Ofte modsat det, politikerne udtrykker, at de ønsker. Den problemstilling kender mange vandselskaber alt for godt. Og det øger tidsforbruget kraftigt hos de selskaber, der er berørt. Samtidig opleves det som mistillid, hvis selskaberne hele tiden stilles overfor nye krav og ny dokumentation fra myndigheders side, som man har svært ved at forstå nødvendigheden af. Ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen giver det bagslag, hvis man indfører for meget regulering og kontrol.

”Man skal undgå overregulering i et tillidsbaseret samfund. Når man begynder at overkontrollere folk, som man kan stole på, så ødelægger man noget godt, og resultatet bliver ringere. Derfor skal vi kere os om tilliden, for den har været med til at gøre os rige som samfund. Mistillid, der opleves som unfair, fører sjældent noget godt med sig,” forklarer Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i danskernes tillid til hinanden og har skrevet flere bøger om emnet.

Mistillid gør os fattigere

Han har omskrevet det gamle Lenin citat ”tillid er godt, men kontrol er bedre” til ”kontrol er godt, men tillid er billigere”. For tillid til hinanden gør, at man kan spare penge og bruge ressourcerne bedre og mere effektivt. Han hører fra både den private og offentlige sektor – mest fra den offentlige – at ledelser og ansatte oplever en tsunami af valideringer. Stadig flere bruger stadig mere tid på at kontrollere sig selv og andre.

”Det er vigtigt, at vi nu bliver mere opmærksomme på problemet, så kontrollen ikke griber om sig. Vi skal være bevidste om, at Danmark ligger nr. 1. i verden på tillidsbarometeret efterfulgt af de andre nordiske lande. Det er en værdi. Er vi ikke opmærksomme på det, fortrænger vi gradvist tilliden, og det vil mindske vores konkurrenceevne og gøre os fattigere,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

I sin seneste bog 'Kontrol eller tillid' kigger han på forskellige spillertyper. De såkaldte hard-riders er dem, man kan stole på. De vil gerne passe deres arbejde og gøre det godt, så det skal de have lov til. Problemet opstår, hvis man begynder at behandle dem, som nogen man ikke kan stole på – som easy-riders. Der skal være win-win i det for begge parter. Hvis ikke, hopper kæden af.

Dyrk håndslagskulturen

Han peger på, at der er både penge og lykke i tilliden. Det kan hænge sammen med at stoffet oxytocin (i daglig tale kærlighedshormonet) udløses i kroppen, når man vises tillid og samarbejdet lykkes. Det kan bl.a. være derfor, at Danmark måles som et af de lykkeligste samfund.

”Vi laver tit et håndslag, og så udfører vi det aftalte i stedet for at gå og kontrollere hinanden. Det har historiske omstændigheder og har bl.a. noget med foreningsliv og andels- og højskolebevægelse at gøre. Danskerne bør dyrke den traditionsrige håndslagskultur i stedet for kontrolkulturen. Vi kan fortsat gøre tingene på en smart måde ved at basere os på tillid. Det har virket indtil nu, og derfor er der al mulig grund til at fortsætte med at gøre det, vi er gode til. Kontrol koster kassen,” lyder det fra Gert Tinggaard Svendsen.

Når der skal udføres flere kontrolopgaver, er der brug for flere mennesker til at udføre kontrollen. Han har bemærket, at mængden af ansatte i statsapparatet har været støt stigende i de senere år.

“Flere kontrollanter betyder, at flere har interesse i at udvide deres område. Man kunne sagtens fjerne kontrollen igen, når en opgave er løst, men det sker yderst sjældent, at kontrollen rulles tilbage. Der ligger et indre pres i kontrolorganerne for at udvide deres område. De budgetmaksimerer. De seneste regeringer har godt nok talt for tillidsreformer og afbureaukratisering, men det sker ikke i praksis,” siger professoren.

Virus i statsapparatet

Et af de forsyningsselskaber, der oplever at kontrollen er løbet løbsk, er Brønderslev Forsyning. Selskabets direktør Thorkil Neergaard ser mange gode ting i regeringsgrundlaget hos både den nuværende og tidligere regeringer. Men når intentionerne bliver oversat til regler og indberetningsskemaer er det nærmest uigenkendeligt ikke bare for ham, men også for politikerne selv.

”Der sker noget i den proces, som ikke er godt for nogen. Det er som om man vælger den mest komplicerede vej til at udmønte politikernes ønsker i ny lovgivning. Hver gang ansætter de flere og hæver kontingentet hos forsyningsselskaberne. Der er opstået en virus i statsapparatet,” siger han.

Det er nødvendigt med kontrol af offentligt ejede selskaber, men på et niveau, hvor det giver mening for staten, forbrugerne og selskaberne. Han oplever, at kontrolniveauet nu som ude af proportioner. Man kunne sagtens skabe mere effektive selskaber, der samtidig får ro til at udføre de væsentlige opgaver, som de er sat i verden for - i stedet for at udfylde regneark, vurderer han.

”Jeg har regnet mig frem til at sektoren samlet set har omkostninger for 130-150 mio. kr. årligt at have det her cirkus kørende. Sekretariatets bevilling på finansloven er steget fra 12 mio. i 2018 til 28 mio. kr. i 2022,” siger Thorkil Neergaard.

Hans eget selskab bruger mindst et halvt mandeår på opgaverne, som forbrugerne skal betale. Jo mere bureaukrati, jo flere timer skal sektoren bruge. Han oplever det som at løbe rundt i manegen. Først den ene vej og så den anden vej. Det betyder, at man det ene år kan ligge rigtig godt i en benchmarking til pludselig at ligge i bunden året efter.

Ønsker paradigmeskifte

Han peger på behovet for et paradigmeskifte, hvor man satser på tillid og lemper kontrolniveauet, så det bliver muligt at ånde igen. Han forstår ikke, at selskaberne ikke af egen drift - med afsæt i det kommunale – kan få lov at drive forsyningerne på en tillidsbaseret måde. Han erkender, at man kan finde eksempler i alle brancher på, at tillid er blevet misbrugt. Men hans vurdering er, at langt de fleste vandselskaber hver dag arbejder dybt seriøst med at forbedre og effektivisere forretningen – også uden kontrol fra statens side. Stadig mere kontrol til mennesker, man kan stole på, giver ikke bedre resultater.

”Hvis man i statsadministrationen ikke har tillid til os i sektoren, burde man arbejde på at genskabe tilliden. Der er desværre en udpræget mistillid mellem os i dag. Jeg foreslår, at man reelt arbejder på at skabe tillid til ledelserne. Her kunne man stille krav til bedre ledelse i stedet for at terrorisere selskaberne med krav om udfyldelse af et utal af regneark. Man kunne se på, hvordan man sammensætter bestyrelserne, for her er der plads til forbedringer. Kvoteordnings-sammensætningen giver ikke altid de mest professionelle bestyrelser. Det er spild af gode ressourcer at bruge mere end 100 mio. kr. årligt på kontrol. De penge kan selskaberne bruge meget bedre på nye digitale og teknologiske løsninger, påtrængende klimaudfordringer eller andre vigtige ting. Brug pengene på at forbedre kvalitet og service,” siger Thorkil Neergaard.

Første del af artiklen er tidligere blevet bragt i DANVAs Årsmødesavis i maj 2023.