Kontrol er godt, tillid er billigere
Danmark er kendt ude i verden for at være et tillidsbaseret samfund. At det ikke er uden grund, ser man i alle områder af samfundet, ikke mindst på de danske arbejdspladser. Det gælder også i forsyningsselskaberne, men mange oplever her, at de mødes med en holdning om, at de ikke er effektive nok i at opfylde besparelseskrav, og derfor skal de kontrolleres mere.
Jesper WithMere kontrol medfører stigende mængder af krav til dokumentation, udfyldelse af regneark, og et hav af spørgsmål, der kræver tid at undersøge, måle og besvare. Der kommer jævnligt ny lovgivning til, som fører til nye krav. Ofte modsat det politikerne udtrykker, at de ønsker. Det øger tidsforbruget kraftigt hos de selskaber, der er berørt. Samtidig opleves det som mistillid, hvis man hele tiden stilles overfor nye krav og ny dokumentation fra myndigheders side. Særligt når man har svært ved at forstå nødvendigheden af det.
”Man skal undgå overregulering i et tillidsbaseret samfund. Når man begynder at overkontrollere folk, som man kan stole på, så ødelægger man noget godt og resultatet bliver ringere.
Professor Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet”Man skal undgå overregulering i et tillidsbaseret samfund. Når man begynder at overkontrollere folk, som man kan stole på, så ødelægger man noget godt og resultatet bliver ringere. Derfor skal vi kere om tilliden, for den har været med til at gøre os rige som samfund. Mistillid, der opleves som unfair, fører sjældent noget godt med sig, lyder det fra professor Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i danskernes tillid til hinanden og har skrevet flere bøger om emnet.
Object reference not set to an instance of an object.
En tsunami af valideringer
Han har omskrevet det gamle Lenin-citat ”tillid er godt, men kontrol er bedre” til ”kontrol er godt, men tillid er billigere”. For tillid til hinanden gør, at man kan spare penge og bruge ressourcerne bedre og mere effektivt. Han hører fra både den private og offentlige sektor – mest fra den offentlige – at ledelser og ansatte oplever en tsunami af valideringer. Stadig flere bruger stadig mere tid på at kontrollere sig selv og andre.
BEDRE LEDELSE OG FÆRRE REGNEARK
På årsmødet vil professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet fortælle om, hvorfor det giver størst værdi for samfundet at vise danskerne tillid. Direktør Thorkil Neergaard fra Brønderslev Forsyning vil tale om, hvordan han oplever, at kontrollen med selskaberne er løbet løbsk. Stigende kontrol stjæler en masse tid og koster mange penge, uden at det gavner noget. ”Hvis man i statsadministrationen ikke har tillid til os i vandsektoren, burde man arbejde på at genskabe tilliden. Jeg foreslår, at man reelt arbejder på at skabe tillid til ledelserne. Her kunne man stille krav til bedre ledelse i stedet for at terrorisere selskaberne med krav om udfyldelse af et utal af regneark,” siger Thorkil Neergaard.
”Det er vigtigt, at vi nu bliver mere opmærksomme på problemet, så kontrollen ikke griber om sig. Vi skal være bevidste om, at Danmark ligger nr. 1. i verden på tillidsbarometeret efterfulgt af de andre nordiske lande. Det er en værdi. Er vi ikke opmærksomme på det, fortrænger vi gradvist tilliden, og det vil mindske vores konkurrenceevne og gøre os fattigere,” siger Gert Tinggaard Svendsen.
I sin seneste bog Kontrol eller tillid kigger han på forskellige spillertyper. De såkaldte hard-riders er dem, man kan stole på. De vil gerne passe deres arbejde og gøre det godt, så det skal de have lov til. Problemet opstår, hvis man begynder at behandle dem, som nogen man ikke kan stole på – som easy-riders. Der skal være win-win i det for begge parter. Hvis ikke, hopper kæden af.
”Jeg oplever, at folk i brancher som forsyningssektoren gerne vil gøre det godt, og de vil gerne samarbejde. Det må vi ikke forstyrre ved at begynde at styre dem. Man bør trykke på tillidsknappen i stedet for kontrolknappen. Når Danmark er det mest tillidsbaserede samfund i verden, så behøver vi mindst kontrol i verden. Vi kan dermed gøre ting billigere end i andre lande,” siger Gert Tinggaard Svendsen.
Dyrk håndslagskulturen
Han peger på, at der er både penge og lykke i tilliden. Det kan hænge sammen med at stoffet oxytocin (i daglig tale kærlighedshormonet) udløses i kroppen, når man vises tillid og samarbejdet lykkes. Det kan bl.a. være derfor, at Danmark måles som et af de lykkeligste samfund.
Når Danmark er det mest tillidsbaserede samfund i verden, så behøver vi mindst kontrol i verden. Vi kan dermed gøre ting billigere end i andre lande. Kontrol koster kassen.
Gert Tinggaard Svendsen, professor på Aarhus Universitet”Vi laver tit et håndslag, og så udfører vi det aftalte i stedet for at gå og kontrollere hinanden. Det har historiske omstændigheder og har bl.a. noget med foreningsliv, andels- og højskolebevægelse at gøre. Danskerne bør dyrke den traditionsrige håndslagskultur i stedet for kontrolkulturen. Vi kan fortsat gøre tingene på en smart måde ved at basere os på tillid. Det har virket indtil nu, og derfor er der al mulig grund til at fortsætte med at gøre det, vi er gode til. Kontrol koster kassen,” lyder det fra Gert Tinggaard Svendsen.
Når der skal udføres flere kontrolopgaver, er der brug for flere mennesker til at udføre kontrollen. Han har bemærket, at mængden af ansatte i statsapparatet har været støt stigende i de senere år.
”Flere kontrollanter betyder, at flere har interesse i at udvide deres område. Man kunne sagtens fjerne kontrollen igen, når en opgave er løst, men det sker yderst sjældent, at kontrollen rulles tilbage. Der ligger et indre pres i kontrolorganerne for at udvide deres område. De budgetmaksimerer. De seneste regeringer har godt nok talt for tillidsreformer og afbureaukratisering, men det sker ikke i praksis,” siger han.
