Ser vi tilbage på 2022 indtil videre, så springer generalforsamlingen, valget af ny bestyrelse og formandskab og en række udviklinger på det forsyningspolitiske og faglige område i øjnene. Se her et udpluk af året, som det indtil videre er gået på danva.dk.
Lars FischerDANVAs medlemmer valgte den 19. maj i år ny bestyrelse, der de næste fire år med Lasse Frimand Jensen og Carsten Nystrup ved roret skal sætte kursen for DANVA.
Se den samlede bestyrelse her.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet valgte i slutningen af juni at sende den reviderede udgave af vandsektorloven i høring. Det skete inden en lovet politisk forhandling i forligskredsen, og DANVA været ude med en voldsom kritik af den beslutning. Aktuelt arbejder sekretariatet på høringssvaret, der skal være indsendt den 21. August 2022.
Læs mere om reguleringen af vandselskaberne på danva.dk.
Indtil den 21. august falder sommerens regn – forhåbentligt ikke i alt for store mængder – og bliver til det grundvand, vores børn og børnebørn drikker om 20-50 år. Hvis alt går vel.
2022 skete der små forbedringer i beskyttelsen af drikkevandsressourcen. Med Finansloven blev der fundet en ”lille sum” penge til grundvandsbeskyttelse og jordkøb og grundvandsbeskyttelsesaftaler med aftalen kan nu tillægges udgiftsrammen som en 1:1 omkostning.
Tvister om arealer og prisen på råderetten over dem betyder, at vandselskaberne med de nuværende regler har svært med at komme i mål med den nødvendige beskyttelse af grundvandet, hvilket ses i overtaksationsagerne i Beder, Egedal og Sønderborg.
I en lignende sag har DANVA nu anmodet Højesteret om tilladelse til at bi-intervenere i en sag, anlagt for højesteret af lodsejere i Bjellekærområdet.
Vandselskaberne bør i øvrigt være opmærksomme på, at Foreningen for Grundvandsbeskyttelse henvender sig til vandværkerne med vildledende oplysninger.
Da kvalitetskravet for PFAS på EU´s anbefaling blev sænket med en faktor 50 for drikkevand, røg stofferne pludselig over grænseværdien flere steder. Og hvad gør man så? Der findes metoder til rensning for PFAS i drikkevand, men ingen er perfekte.
Stofferne er fundet forholdsvist få steder i vandværksboringer, men der er grund til at være opmærksom. Fra sekretariatets side vil vi gentage opfordringen til, at vandselskaberne er i en tæt dialog med kommuner og regioner.
At PFAS-stoffer også forekommer i spildevand og spildevandsslam er også kendt. Viden på området kan dog virke sporadisk. Det ved vi lige nu om PFAS i spildevand.
En stor del af de danske vandområder er i ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige stoffer, og givet mange forskellige kilder til miljøfarlige stoffer er området komplekst og svært at regulere.
DANVA indgår i Partnerskab om miljøfarlige stoffer, der skal bidrage til at identificere, hvilke stoffer der særligt skal fokuseres på, og hvilke kilder og virkemidler der er relevante at tage fat på. Læs mere om arbejdet her og meld dig til en mailingliste over bidragsydere til DANVAs arbejde i Partnerskabet.
DANVA har samlet branchen om en fælles løsning, der skal hjælpe medlemmerne med at vurdere materialer i kontakt med drikkevand. Med en opmanding på sekretariatet og i tæt dialog med medlemmerne i bl.a. materialenetværket opbygger branchen nu en stærk faglig base, som medlemmerne kan trække på.
Initiativet bygger videre på sekretariatets arbejde i DK-vand og Nordisk Polymark.
Se i øvrigt også: Vandnormen DS 439 skal opdateres og DK-vand samt Nordisk Polymark
Der foregår også et stort arbejde for at komme vandselskabernes overløb til livs, og i løbet af 2022 kunne vi konstatere, at Punktkilder 2020 viser et fald i antal bygværker, se Det går den rigtige vej med overløb.
DANVA er arrangør af IWA World Water Congress&Exhibition og inviterer alle danske og internationale vandeksperter til København i september.
Se, hvorfor du skal deltage.
Spørgsmål/svar
Branchekatalog
Er I stemmeberettiget medlem i DANVA, kan I drage nytte af DANVAs brancheaftale med branchekataloget (kræver medlems-login).
Ny PIT-model
DANVAs PIT-model (Prognose for Indtægtsrammer og Takster), har de seneste år været hyppigt anvendt af DANVAs medlemmer. Se senest opdaterede version her (kræver medlems-login).
Juridisk hotline, sparring og juridisk rådgivning
DANVA har indgået aftale med advokatfirmaet Horten, om at vores medlemmer kan få en rabat på 10 pct. i forhold til Hortens standardtakster og en juridisk hotline med op til 20 minutters gratis rådgivning.
Hold styr på medierne
Med DANVAs medieovervågning har DANVA medlemmer mulighed for at holde overblik, hvad der skrives om vand og vandselskabet - landsdækkende og regionalt. Gennem en rammeaftale kan DANVA tilbyde denne service til en meget konkurrencedygtig pris.
Læs mere om DANVAs medieovervågning
Cybersikkerhed
På Cybersikkerhedsområdet har DANVA indgået en aftale med SecuriOT om et sikkerhedstjek tilpasset vandselskaber til en favorabel pris.
Læs mere om IT-sikkerhedstjekket og priser (kræver medlems-login)
Kodeks for god selskabsledelse
Med involvering af bestyrelsesmedlemmer fra forsyningerne, forsyningsdirektører samt repræsentanter fra andre forsyningsbrancher og centraladministrationen. Sigtet er, at forsyningerne kan tage en opdateret version af kodekset i brug i efteråret 2022.
Blødere vand i Køge bliver en realitet
Samn Forsyning vil halvere udledningen af drivhusgasser
HOFOR henter ny direktør i Metroselskabet
Ikast-Brande Spildevand ansætter ny spildevandschef
Skybrudstunnel indviet på Østerbro
Indvielse af Danmark største Folkeskov i Rugballegård Skov, Horsens
Ny undersøgelse: Drikkevand fra Fors A/S er fortsat rent
Aarhus Vand styrker grøn omstilling
Din Forsyning vil bruge renset spildevand i Power-To-X
Gribvand har vokseværk og skifter navn
Pyrolyse fjerner PFAS fra spildevandsslam
Strategisk indkøb giver gevinster til borgere, klima og bundlinje