Store forskelle på BNBO-aftaler
Der er store forskelle på, hvor langt vandselskaberne er nået med indgåelse af frivillige aftaler om beskyttelse af arealer nær drikkevandboringer (BNBO). Nogle er snart i mål, men mange får svært ved at blive helt færdige med udgangen af 2022. Overordnet går det dog rimelig godt ad frivillighedens vej, lyder der fra seniorkonsulent i DANVA, Claus Vangsgård, der netop har gennemgået svar på spørgeskemaer fra selskaberne om status for BNBO.
Jesper WithDer er flere grunde til de store forskelle i hastigheden med indgåelsen af frivillige aftaler om de boringsnære beskyttelsesområder. Nogle steder er risikovurderingerne fra kommunerne kommet meget sent, så man først har kunnet gå i gang med dialogen med lodsejerne i 2022. Andre steder har det taget tid at få udpeget en rådgiver til at hjælpe med processen. Dårlig kommunikation med de lokale landbrugsorganisationer kan enkelte steder også være en udfordring.
”Jeg oplever, at det går bedst der, hvor man har mødtes personligt og talt sammen jævnligt, så misforståelser bliver udryddet. Den personlige kemi spiller en rolle. Så der hvor man har prioriteret den gode dialog, har man haft pæn succes. Men nogle ser det jo sådan, at der bliver taget noget fra dem. Det gælder særligt der, hvor landmænd oplever, at de ikke i praksis vil kunne fortsætte deres drift,” siger Claus Vangsgård, seniorkonsulent i DANVA.
I alle kommuner er der lodsejere, der ikke har ønsket dialog, og hvor man derfor næppe får en frivillig aftale igennem. Afvisningen kan bl.a. skyldes et pres fra visse kredse af landbruget, der forsøger at sabotere indgåelsen af aftaler.
Jeg oplever, at det går bedst der, hvor man har mødtes personligt og talt sammen jævnligt.
Claus Vangsgård, seniorkonsulent i DANVA”Typisk kommer presset fra kredse, der ikke selv er lodsejere i sagen. Fx har Foreningen til Grundvandsbeskyttelse skrevet rundt til alle vandværker, at alle indgåede aftaler om erstatning er i strid med statsstøtteregler. Det er ikke korrekt, men den slags kan skabe usikkerhed,” siger Claus Vangsgård.
Han understreger, at han og DANVA har et godt samarbejde med Landbrug & Fødevarer om processen, og at man har en fælles forståelse for, hvor man skal hen.
Kommuner med ambitioner
BNBO-arealerne udgør samlet set ca. 10.000 hektar, som er fordelt på op mod 5.000 BNBO´er. Derfor er der mange steder tale om ganske få hektar. En del BNBO´er ligger helt eller delvist under landsbrugsjord, mens nogle ligger i en skov eller i byområder.
Skal beskyttes i år
Den politiske aftale mellem stat og kommuner om Boringsnære Beskyttelses Områder (BNBO´er) går ud på, at kommunerne får etableret beskyttelse omkring BNBO´erne med udgangen af 2022. I første ombæring har kommunerne risikovurderet de områder, som staten har udpeget.
En yderligere grund til, at det kan tage lang tid at nå i mål er, at mange kommuner har en målsætning om at skabe mere natur og skov. Og de har ambitioner om at sikre hele eller dele af indvindingsområder. Det gør processen sværere, fordi det så handler om meget mere jord. Det kan gøre, at lodsejere bliver sværere at forhandle med. Det ser man bl.a. i forbindelse med retssagerne i Aarhus Kommune.
Læs også Efter retssager: Aarhus fortsætter arbejdet med grundvandsbeskyttelse
”Nogle kommuner er gået ind i en proces med at lave jordfordeling, for på den måde at sikre grundvandet. Her indgår BNBO´erne så bare som en mindre del af det samlede areal, man arbejder på at sikre, og det tager længere tid. Til gengæld fremtidssikrer man grundvandet,” siger Claus Vangsgård.
Han påpeger, at de steder, hvor man ikke lykkes med frivillige aftaler, skal kommunerne udstede påbud om ophør med brug af pesticider. Hvis det ikke sker, bliver det meget svært at nå i mål i 2022.
