COLOURBOX21512849
Foto: COLOURBOX.DK / Knud Erik Christensen

Aarhus Kommunes indsatsplaner giver mulighed for at påbyde pesticidfri drift til erhverv som landbrug og gartnerier i sårbare områder og BNBO. Det kan ske, hvis frivillige aftaler ikke er muligt. Men efter mange års arbejde er det blot lykkedes vandværkerne at lave frivillige aftaler på 13 procent af de arealer, der er udpeget i indsatsplanerne. Derfor eftersøger man nu nye muligheder. Aarhus Vand håber på, at Folketinget udpeger grundvandsparker.

Aarhus Vand, VPU (foreningen af vandværker i Aarhus Kommune) og Aarhus Kommune har gennem mange år arbejdet målrettet på at beskytte grundvandet. Det skal ske gennem frivillige aftaler med lodsejere – primært landmænd - om pesticidfri drift og gennem ekspropriation i henhold til de indsatsplaner, kommunen har vedtaget. Men det har været vanskeligt at få lodsejerne med på at begrænse brugen af sprøjtemidler, og udbyttet af indsatsen har derfor været begrænset. Indsatsplanerne har ført til en række klager fra landbruget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, bl.a. om størrelsen af de kompensationer, som landmændene i henhold til taksationsafgørelser er berettigede til.  

”Det betyder, at processen går for langsomt, og at der ikke bliver beskyttet tilstrækkeligt grundvand. Derfor eftersøger vi nu nye muligheder, der kan gå op i en højere enhed med statslige og kommunale målsætninger om mere skov og natur,” siger Bo Vægter, der er geolog hos Aarhus Vand.  

Aarhus Vand håber, at stat, kommuner og vandselskaber i samarbejde kan stå for udpegning af grundvandsparker, der skal sikre varig beskyttelse af drikkevandet. 

”Vi vil fortsat gøre alt, hvad der skal til for at sikre drikkevandet permanent. Det skal bare ske på en anden måde end alene gennem frivillige aftaler. Vi håber på en national løsning med udpegning af grundvandsparker, hvor vi får mulighed for at opkøbe arealer gennem ekspropriation,” siger Bo Vægter.  

Aarhus Vand har tilbudt frivillige aftaler om pesticidfri drift i sårbare drikkevandsområder og BNBO’er med takster, som man vurderer er rimelige. Det har nogle accepteret, men mange har ikke, og han forudser, at rigtig mange sager vil ende med klage- og taksationssager.  

”Vi vil hellere bruge pengene på en løsning, hvor arealerne én gang for alle bliver beskyttet varigt ved oprettelse af natur og skov,” siger Bo Vægter. 

Ønsker national indsats 

En taksationskendelse peger på, at de berørte landbrug ikke ville kunne drives uden brug af pesticider. Derfor sætter man erstatningen meget højt – ca. 110.000 pr hektar. Det vil gøre det meget dyrt for Aarhus Vand og i sidste ende forbrugerne. Dertil vil kommunen også skulle kontrollere, om forbuddet mod pesticider bliver overholdt.  

”Rent drikkevand har national interesse. Derfor mener vi, der er brug for en national indsats. Der bør være en samlet instans, der angiver rammen for, hvad der skal beskyttes. Mange andre steder går det nemlig heller ikke særlig godt med at få beskyttet drikkevandet,” siger Bo Vægter.  

Over halvdelen af det danske grundvand er forurenet i en eller anden grad. Først om 30-40 år ser man resultaterne af den pesticid-forurening, der sker i dag. Derfor bakker Aarhus Vand ligesom bl.a. DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening op om ideen med at udpege grundvandsparker på nationalt niveau.  

Grundvandsbeskyttelse kan bidrage til mere natur 

”Vi står i dag i en situation, hvor mere end en tredjedel af vores grundvand er forurenet med pesticider. Grundvandsparker er et columbusæg, der kan sikre opfyldelse på rigtige mange af de målsætninger, der er i Danmark omkring rent drikkevand, rekreativ natur, klima, miljø og biodiversitet,” siger Bo Vægter og fortsætter: 

”I Aarhus Kommune handler det om at beskytte op til 7.500 hektar primært landbrugsjord. Nogle af disse arealer kunne man lave til skov og natur, som man jo alligevel har en målsætning om at øge omfanget af i kommunen. Man ønsker at gå fra de nuværende 11-12 % skov op til 17 % i 2030 svarende til 2.800 ha. Vi synes faktisk ikke, det er så voldsomt stort et areal. Det burde kunne lade sig gøre. Den nationale målsætning er i øvrigt 25 %, hertil kommer ønsker om andre naturarealer som overdrev, der vil have en væsentlig, positiv effekt på klima og biodiversitet.” 

På trods af at Aarhus er landets næststørste by med over 300.000 indbyggere, er det en af de kommuner i Danmark med den største andel af landbrugsjord. Det giver en ekstra udfordring i skabelsen af mere natur og skov. Når det handler om bynær jord, kan lodsejere have en øget forventning om, hvad de kan sælge jorden til. Men flere rapporter har vist, at flere rekreative områder også vil booste både den kommunale økonomi og samfundsøkonomien. Det giver penge i lommen på kommunen, fordi ejendomspriserne stiger, hvor der er natur og skov i nærheden. Det opfylder samtidig klimamålsætningen.  

Så meget taler for, at beskyttelse af drikkevandet gennem skovrejsning og oprettelse af natur er en god ide. Det synes man da også i Aarhus Byråd, der er meget fokuseret på at beskytte grundvandet.  

Politikere

Jesper Kjeldsen, Socialdemokratiet. Foto: Aarhus Kommune

Jesper Kjeldsen, sidder i Teknisk Udvalg for Socialdemokratiet og samtidig i bestyrelsen for Aarhus Vand: 

”Den model, vi hidtil har kørt efter, dur ikke. Det har taget mange år at få lavet aftaler om 13 % af de arealer, der blev udpeget til beskyttelse i Aarhus Kommunes indsatsplaner. Det går for langsomt. Vi må simpelthen være mere ambitiøse nu. Vi skal have værktøjer på banen, der virker. Derfor har vi opfordret rådmanden til at invitere ministeren (Miljøminister Lea Wermelin, red.) til Aarhus til en dialog om det. Vi kan ikke blive ved med at kaste penge efter værktøjer, der ikke virker”. 

Her henviser han til arbejdet med tilbud om indgåelse af frivillige aftaler, der afvises af lodsejere og de efterfølgende påbud, der udstedes til lodsejere. Påbuddene er konsekvent blevet mødt med ankesager og er endt i taksationsretten. Han vil fortsat gerne indgå frivillige aftaler, hvor det er muligt, men det skal være slut med påbud. De fører alligevel ikke til noget. 

Jesper Kjeldsen ønsker i stedet udpegning af grundvandsparker, hvor man også kan kombinere beskyttelsen af drikkevand med skabelse af mere skov og natur, herunder styrkelse af biodiversiteten. Det kræver en løsning fra Folketinget, der giver mulighed for at sætte processen med grundvandsbeskyttelse op i gear. Han forestiller sig samtidig etablering af Vedvarende Energi anlæg i og omkring BNBO’er, hvor det giver mening. Han har allerede været i dialog med interessenter, der finder ideen spændende. 

”Vi bakker op om en form for national løsning, der giver mulighed for ekspropriation, som bl.a. DANVA og Danmarks Naturfredningsforening har foreslået. Og vi vil have sat fart på. Derfor vil vi i Socialdemokratiet bede forvaltningen om sætte fart på en ny plan for grundvandssikring i Aarhus Kommune, der indebærer grundvandsparker, som vi skal kunne nå at behandle inden budgetforhandlingerne går i gang i efteråret. Det håber og tror jeg på, der er opbakning til i byrådet”. 

Mette Skautrup, Det Konservative Folkeparti. Foto: Aarhus Kommune

Mette Skautrup, sidder i Aarhus Byråd for det Konservative Folkeparti:  

”Jeg synes bestemt det går for langsomt med at sikre aftaler for BNBO-arealerne. At bruge 8 år på at sikre 13% af de arealer, kommunen har udpeget i indsatsplanen, er ikke imponerende. Men det er jo ikke altid de hurtige løsninger, der virker. Vi skal have de rigtige langsigtede løsninger. Vi går altid ind for de frivillige aftaler. Derfor er det ærgerligt at flere sager er endt i retten, for det gavner ikke nogen. Nu glæder jeg mig til en ny handleplan, som byrådet har bedt Teknik og Miljø afdelingen om at komme med til efteråret. Jeg forventer den indeholder nye konstruktive forslag til, hvordan vi kommer videre. Så arbejder vi ud fra den og jeg føler mig ret sikker på, at vi kan blive enige i byrådet, for jeg ser ikke nogen partier, der ikke vil have sikret grundvandet for fremtidige generationer”. 

Mette Skautrup sidder ikke selv i Teknik & Miljøudvalget, men hun understreger, at de Konservative har et meget stort ønske om at sikre drikkevandet. Steen Stavnsbo fra samme parti er således rådmand for Teknik & Miljø.  

Ud over frivillige aftaler peger hun også på muligheden for, at Aarhus Vand kan opkøbe jord i BNBO områderne. Det vil også være en rigtig fin løsning, hvis kommunen kan kombinere planer om mere natur og mere skov med sikring af grundvandet.