Dansk holistisk model skal inspirere den global vandsektor

I Danmark kan alt drikkevand tappes og drikkes direkte fra hanen, hvilket betragtes som en selvfølge af danskerne. I flere større danske byer har vandselskaber valgt at opstille offentligt tilgængelige drikkevandsfontæner for at øge tilgængeligheden af drikkevand. Vandcenter Syd og Odense Kommune har opført fontæner i byen med et sundhedsfremmende formål samt et ønske om at bidrage til reduktion af plastik fra købevand. Foto: Vandcenter Syd

De nordiske vandselskaber fylder ualmindelig godt i det tætpakkede program for IWA World Water Congress & Exhibition 2022, som venter op mod 8.000 vandeksperter fra hele verden. Danmark har nemlig stor erfaring inden for kongressens tema, og derfor skal den særlige danske helhedstilgang til løsninger på verdens vandudfordringer vise vejen for øget globalt samarbejde.

08. september 2022 Katrine Ringgaard Jørgensen

FN’s 17 Verdensmål udgør et tværgående lag gennem verdenskongressens tema ’Water for Smart Liveable Cities’, hvormed IWA ønsker at belyse, hvordan smarte, holistiske og levedygtige løsninger i byer giver mennesker mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne, alt imens livskvaliteten i byerne styrkes. Denne danske løsningstilgang udnytter synergier mellem forskellige aktører og intelligente systemer, hvilket kan være nøglen til at nå målsætningerne.

Ifølge Helle Katrine Andersen, formand for IWA-Danmark og sekretariatschef i DANVA, udgør IWA-kongressen en vigtig trædesten for global vidensdeling og for at sætte nye fælles dagsordener.

“Vi kan ikke finde løsninger på nutidens og fremtidens globale udfordringer alene, og derfor er IWA kongressen vigtig for alle deltagere uanset kompetence- og erfaringsgrundlag. Kongressen skaber en platform for mødet mellem mennesker på tværs af lande og kontinenter, hvor viden, erfaring og løsninger udveksles. Det er min forhåbning, at kongressen vil danne grundlag for nye internationale partnerskaber og løsninger, der kan opfylde bæredygtighedsmålene frem mod 2030,” siger Helle Katrine Andersen.

Byerne vokser

Over halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byerne, og det tal forventes at være steget til 70% i 2050. Det stiller krav til den måde, vi ønsker at udvikle vores byer, og det kræver akut handling og globalt samarbejde.

Og netop partnerskaber ser man mange eksempler på i den danske vandsektor. I flere og flere danske byer samarbejder vandselskaberne tæt sammen med kommuner, forskningsinstitutioner og private virksomheder om at sætte vandet i spil i byplanlægningen, og det har resulteret i et hav af innovative vandteknologiske løsninger, som udgør grundstenen i nye byrum og bæredygtige danske byer. På de næste sider beskriver 8
gode eksempler potentialet bag temaet ’Water for Smart Liveable Cities’, som verden kan lade sig inspirere af.

De udgør et udpluk af mange danske vandløsninger, skabt i tværgående samarbejder mellem offentlige og private organisationer.

Øst for Kolding finder man Danmarks første spildevandsturbine, som formentlig også er verdens første. Turbinen, som er udviklet i et partnerskab mellem BlueKolding, Aarsleff og Envidan, producerer 100 % klimaneutral strøm. Den er etableret på udløbet fra renseanlægget, og de 11 milliarder årlige liter udledningsvand giver, med et fald på 35 meter, så stort et tryk, at turbinen via en generator producerer strøm, svarende til cirka 150 husstandes forbrug. Samtidig er der sket en årlig reduktion af CO2-udledningen på 3.700 tons. Foto: BlueKolding

Søer, åer, fjorde og have er en stor del af Danmark og af danskernes selvforståelse, og det rene badevand har derfor høj prioritet. Da havnebadet på Islands Brygge åbnede i 2002 i den tidligere industrihavn, opstod derfor en banebrydende bademulighed midt i den pulserende storby. Havnebadene, som i dag findes i flere af landets storbyer, er et af de mest visuelle eksempler på, at rent vand højner livskvaliteten i byen, hvilket afspejles tydeligt i kvadratmeterprisen ved havnen på Islands Brygge. HOFORs initiativ og samarbejde med Københavns Kommune viser vandselskabernes afgørende rolle i udviklingen af byerne. Foto: Islands Brygge Havnebad

Låsby Søpark er et mønstereksempel på succesfuld borgerinvolvering i forbindelse med klimatilpasning af byen. Skanderborg Forsyning har i samarbejde med kommunen valgt at samtænke den tekniske løsning, der sikrer byen ved ekstremregn, med lokal byudvikling og rekreative tiltag. I dag fungerer parken som lokalt samlings- og aktivitetsområde for byens borgere med vandet som centralt omdrejningspunkt. Hele processen har været drevet af et stort engagement fra de lokale beboere. Foto: Per Bille

I Randers samarbejder Vandmiljø Randers med kommunen om byudviklingsprojektet, Flodbyen. Visionen er at skabe en bystruktur med vand som centralt samlingspunkt, koblet med den nødvendige klimatilpasning af byen. Et af hovedgrebene beror på at vende anskuelsen af klimatilpasning og højvandsbeskyttelse fra en bymæssig udfordring til realiserbare gevinster og nye rekreative byområder, og hvor borgere og gæster oplever, at naturen og vandet er tæt på. Visualisering: C. F. Møller Architects

Spildevand har siden efteråret 2021 været brugt til at overvåge udviklingen af COVID-19 i Danmark. Spildevandsselskaberne tager ugentlige prøver på 83 renseanlæg (tidligere 200 renseanlæg), og i større byer tager man også prøver ude i kloaksystemet for at kunne opdele området. Spildevandsovervågningen har dækket op til 90 % af befolkningen, og metoden er meget billig i forhold til humantest. I løbet af pandemien har man i Danmark haft et meget omfattende program for humantest, som giver et fantastisk datasæt, og sammenholdt med spildevandsprøverne har det dannet grundlag for udvikling af valide modeller. Samtidig åbner det muligheder for at overvåge andre smitsomme sygdomme, så man kan nå at reagere i tide. Foto: Fors A/S

Langs Harrestrup Å på Sjælland har 10 kommuner og fire vandselskaber etableret det hidtil største danske samarbejde om skybrudssikring. Projektplanen, der har 20 års varighed, rummer en helhedsorienteret tilgang til klimatilpasning i projekter, hvor vandet løber på tværs af kommunegrænser. De første erfaringer viser allerede bedre og billigere håndtering af de massive vandmasser fra de stigende regnmængder, og samtidig medfører den fælles løsning øgede naturoplevelser for borgerne. Foto: Jesper Blæsild

I en nyetableret århusiansk bydel kombineres klimatilpasning og genbrug af vand. Regnvand fra området bliver ledt via render og kanaler ned i en regnvandssø og videre til et renseværk. Herfra bliver vandet ledt ud til beboernes toiletter og vaskemaskiner i et separat ledningsnet. Med løsningen spares bl.a. 40 procent af grundvandet. Foto Aarhus Vand

I Aarhus Vand er de godt på vej i kampen mod overløb. Ved hjælp af data og automatiseret digital styring har selskabet bl.a. opnået en ligelig udnyttelse af afløbssystem og renseanlæg ved kraftige regnskyl. De mange udviklingsprojekter, som på sigt skal gøre Aarhus Vand i stand til at have et realtidsoverblik over det samlede vandkredsløb, er sket i partnerskab med privat- og vidensaktører. Grafik: Aarhus Vand