Bevis for god ledelse kan bane vejen for tillidsbaseret regulering

Værktøjskassen hos bestyrelserne i Danmarks forsyningsselskaber er blevet et vigtigt instrument rigere: Kodeks for godselskabsledelse er i løbet af 2022 blevet revideret og ligger nu klar til at skabe mere værdi for selskaberne og deres kunder. Flere vandselskaber bekræfter, at kodekset er et værdifuldt redskab i ledelsesrummet.

I Frederiksberg Forsyning har man siden begyndelsen af 2021 arbejdet med den første udgave af Kodeks for god selskabsledelse. Direktør Rasmus Sielemann Christensen fremhæver blandt andet den strukturerede tilgang i kodekset som et særligt værdifuldt bidrag til bestyrelsesarbejdet, og på den relativt korte tid er kodeksets anbefalinger blevet et solidt afsæt for forandring og nye tiltag i selskabets bestyrelse.

Drøftelserne i Frederiksberg Forsyning resulterede blandt andet i justeringer af bestyrelsens årshjul og et særligt fokus på den fremtidige bestyrelsesstruktur. Ifølge Rasmus Sielemann Christensen var der en erkendelse af, at den rette kompetencesammensætning i bestyrelsen ville blive helt afgørende fremover. Selskabets voksende investeringer de seneste år, i tillæg til en voksende kompleksitet i opgaverne, fordrer ifølge direktøren, at selskabet har en divers bestyrelse.

”Vi har talt meget om, hvad det er for en rejse, vi skal på i forhold til vores strategi, og hvordan vi sammen skal løse de mange komplekse opgaver. Det har for os været meget givtigt at arbejde struktureret med afsæt i kodeks – blandt andet til at afdække, hvilke kompetencer der er til stede i bestyrelsen. Denne ’mapping’, har været et afgørende grundlag for vores handlingsplaner. Det er en rejse, vi stadig er på, hvor vi årligt genbesøger kodeks og drøfter vores placering ift. anbefalingerne, og hvilke områder vi skal fokusere på,” siger Rasmus Sielemann Christensen.

Tillid fordrer dokumentation

Direktøren støder ofte på kollegaer i branchen, der føler, det er mange kræfter at bruge. Selv er han dog ikke i tvivl om, at det er den rigtige prioritering. Han mener, at det er vejen til at slippe af med den meget rigide og omkostningstunge administration, som følger med den nuværende regulering af vandsektoren.

”For mig er det afgørende, at vi kan påvise, at vi arbejder professionelt med at passe godt på de værdier, som er kundernes og samfundets. Det forekommer mig tydeligt, uanset hvem vi snakker med hos regulator, at forudsætningen for, at de vil træde et skridt tilbage og tilbyde mere tillidsbaserede rammer er, at de kan se, at vi arbejder professionelt med at lede virksomheden. Og der er kodekset og den årlige opfølgning et afgørende kardinalpunkt,” siger Rasmus Sielemann Christensen.

Selv om bestyrelsens udviklingsrejse indtil videre ikke har givet større udfordringer, lægger direktøren ikke skjul på, at introduktionen af kodeks kræver flere og længere arbejdsdage for hans bestyrelse. Blandt andet har de udvidet antallet af møder fra fire til fem lige som varigheden er fordoblet til i dag at vare fire timer. Derudover har de indført bestyrelsesudvalg, som arbejder mellem møderne. Et tiltag der har skabt stor værdi.

”Gevinsten er helt klart en mere engageret bestyrelse. Kodekset kræver, at vi skal stille os op på tæer, men det er også både nødvendigt og sjovt. Vi har lagt godt fra land, og jeg tror på, at vi bliver virkelig gode i løbet af de næste tre til fire år,” siger Rasmus Sielemann Christensen.

Bestyrelse på sund rejse

Hos VandCenter Syd har bestyrelsen arbejdet med Kodeks for god selskabsledelse siden 2017. Incitamentet dengang var ifølge bestyrelsesmedlem Birgitte Mogensen særligt funderet i muligheden for en mere systematiseret og struktureret tilgang til bestyrelsesarbejdet. Hun betegner initiativet som et givtigt hjælp-til-selvhjælpsværktøj.

”For os skabte det en rigtig god ramme, hvor vi kunne begynde at stille os selv en række nødvendige hv-spørgsmål om, hvad de enkelte anbefalinger betød for lige netop os. Det bidrog til debatter om, hvordan vi ønskede at handle på dem. Her er selve processen omkring arbejdet noget af det vigtigste, fordi spørgsmålene skubber til at snakke om noget, man ikke altid naturligt bringer i spil på bestyrelsesmøderne”, siger Birgitte Mogensen.

I VandCenter Syds bestyrelse var et af de første tiltag at lave en intern selvevaluering, der skulle sikre en form for intern kalibrering. Først efter et par år gennemførte de den eksterne selvevaluering.

”Jeg vil helt klart anbefale andre, der ønsker at arbejde med anbefalingerne, at de starter med at kigge på sig selv først ved hjælp af spørgsmål til egen praksis og ved at debattere dem internt. Mange tiltag kræver også plads og tid. Det oplevede vi bl.a. ved indførelsen af Whistleblowerordningen, som vi havde til debat i bestyrelsen ad flere omgange, inden det så blev besluttet. Det kan betragtes som en sund udviklingsrejse for bestyrelsesarbejdet”, siger Birgitte Mogensen.

Bevidsthed om roller og ansvar

Et andet råd går på anbefalingerne ift. at sikre afklarede roller og ansvar, hvor man i politiske bestyrelser naturligt vil skulle behandle emner, hvor medlemmer risikerer at have ben i flere lejre. Det kan give udfordringer, hvis man ikke er bevidst om det. Og selv om VandCenter Syds bestyrelse nåede frem til, at de havde udfordringer med dette, så var selve afklaringen ekstrem vigtig for dem.

”Erkendelsen af roller og ansvar i bestyrelsen er helt klart det, vi har fået mest ud af i arbejdet med kodekset. På baggrund af nogle gode debatter om bestyrelsens roller og opgaver kom vi også omkring, hvilke områder der risikerer at skabe en slags kasketforvirring. Hvis du f.eks. skal træffe beslutninger som ejer den ene dag, og næste dag skal du agere uafhængigt bestyrelsesmedlem, så kræver det jo, at man kan lægge den ene kasket fra sig”, siger Birgitte Mogensen.

Bestyrelsen i VandCenter Syd har draget samme erfaring som Frederiksberg Forsyning, nemlig at man skal sætte den nødvendige tid af til arbejdet. Hun anbefaler bestyrelser at bruge kodekset som et ledelsesværktøj i stedet for en tjekliste, hvis de ønsker fuldt udbytte. Det kan betyde, at man måske ikke er parat til afrapportering det første år, men det er heller ikke nødvendigvis et vigtigt mål i sig selv, understreger Birgitte Mogensen.