Orientering om PFAS og drikkevand
Som opfølgning på den seneste uges fokus på PFAS fund i vandforsyninger følger her en opsummering og status på drikkevandsområdet.
Dorte SkræmFund i grundvand
Først og fremmest har DANVA gennemgået opgørelsen, som Danske Vandværker har offentliggjort over PFAS fund i perioden 2015 – 2021. Heraf fremgik, at 38 vandværksboringer landet over indeholder PFAS over den skærpede kravværdi til drikkevand på 2 ng/l fordelt over hele landet.
En nærmere gennemgang viser, at opgørelsen også omfatter boringer, der ikke længere er aktive, ligesom nogle af boringerne er afværge-boringer for jordforureninger etc. Når disse fjernes, er der tale om kendte fund i omkring 20 aktive vandværksboringer, primært på kildepladser i hovedstadsområdet og på Fanø. Det betyder, at der ikke pt. er flere nye PFAS-fund, end de vi har kendt til siden i sommer, hvor kravværdien blev skærpet. Samtidig kan vi konstatere, at de gamle fund viser, at der er en geografisk spredning af PFAS-fund. Sammenholdes dette med antallet af brandøvelsespladser, er det måske ikke så overraskende.
Vi kan forvente flere resultater fra aktive boringer i den kommende tid, da vi ved, at de fleste af DANVAs medlemmer har analyser på vej igennem systemet.
PFAS-stoffer
Vi ved, at PFAS-stoffer er vidt spredt i omgivelserne, og at der er flere tusinde forbindelser i omløb. PFAS er en forkortelse for per- og poly-flouralkylstoffer. Stofferne er menneskeskabte, og 5000 individuelle stoffer er nævnt, men andre kilder sætter tallet endnu højere. De er anvendt overalt. Mange af stofferne er svært nedbrydelige, mobile og toksiske og akkumulerer derfor over tid såvel i mennesker som i omgivelserne. Stoffer, der er udviklet for at erstatte eksempelvis PFOS, som blev udfaset i 2001, har vist sig at være næsten lige så problematiske.
De er brugt til non-stick belægninger, vand- og fedtafvisende overfladebehandling på møbler, tæpper, udendørs grej, skivoks etc. De anvendes desuden i mange husholdningsprodukter herunder cremer og kosmetik, bil- og gulvplejeprodukter, afspændingsmiddel til opvaske-maskiner, indpakning til mad (pizzabakker, mikroovnspopcorn, kage-forme), stegepander, affedtningsmiddel i industrien og i brandskum. Ny viden har dog sat fokus på nødvendigheden af at udfase brugen endnu mere.
Fund af PFAS
PFAS og lignende stoffer har i årevis givet anledning til store udfordringer i vandkredsløbet. Drikkevandet har især været under pres i lande, hvor drikkevandsforsyningen primært baseres på overfladevand. Det danske drikkevand er indtil videre mere eller mindre gået fri. Miljøstyrelsen har løbende undersøgt grundvandet og har heller ikke hidtil fundet grund til at tro, at PFAS-stofferne har været udbredt. For perioden 2014-2020 foreligger data fra målinger i 683 ud af de omkring 1200 stationer, der udgør overvågningsnettet for grundvand. Der er ved målingerne fundet PFOS i 33 stationer, PFOA i 26 stationer og PFNA i fire stationer. Der har således været fund i grundvandet, men ikke et landsdækkende problem i drikkevandet.
Vi ved endnu ikke, om dette billede vil ændre sig på baggrund af den nye grænseværdi, men det vil vise sig i takt med, at analyseresultaterne kommer i hus.
Forureningskilder
De fund, der hidtil er gjort, kan især henføres til anvendelse af brandskum på øvelsespladser og ved lufthavne mv. Miljøstyrelsen har derfor i samarbejde med Danske Regioner og Forsvaret udgivet to lister over lokaliteter, der kan være forurenede. Det samlede antal korrigeret for gengangere er 181 lokaliteter. Samtidig er der udgivet en tjekliste over, hvordan myndighederne skal håndtere eventuelle fund.
Analysekvalitet
Analysekvaliteten har tidligere været italesat som problematisk, fordi kravværdien for nogle af stofferne nu ligger så tæt på detektionsgrænsen, at usikkerheden på analyseresultatet er høj. Eurofins har netop afsluttet et arbejde med tilpasning af analysekvaliteten for de 4 PFAS stoffer, hvor kravværdien er skærpet. Miljøstyrelsen er orienteret herom i september. Det forventes, at øvrige laboratorier også kan levere den samme analysekvalitet.
Miljøstyrelsens vidensindsamling
Miljøstyrelsen udtager samtidig med den igangværende massescreening af grundvandet for pesticider også prøver til analyse for 22 PFAS stoffer fordelt på de 250 boringer, der indgår i massescreeningen. Undersøgelsen omfatter kendte stoffer sammen med PFAS-forbindelser, der ikke før er blevet undersøgt for. Resultaterne forventes 1. kvartal 2022. DANVA er i tæt dialog med Miljøstyrelsen i processen.
Derudover har Miljøstyrelsen samtidig igangsat overvågning af vandløb tæt på brandøvelsespladser og lignende for dermed at få et samlet overblik over spredningsveje og -niveauer.
Miljøstyrelsen har samlet tilgængelig dansk viden om PFAS her: mst.dk/service/nyheder/bliv-klogere-paa-pfaspfos-forurening/
Opsummering af undersøgelser her: MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1185: Spm. om, hvor og hvor stort problemet er med forurening med henholdsvis PFOS, PFOA og PFNA, til miljøministeren (ft.dk)
Miljøstyrelsen: Nyt overblik over PFOS-forureninger.
Anbefaling
Det anbefales, at I gør jer bekendt med listerne over potentielle forureningskilder i oplandet og vurderer behovet for overvågning i samarbejde med myndighederne, hvis I har vandindvinding i nærheden.
Erfaringen viser, at det kan være svært for forbrugerne at skelne imellem grundvand og drikkevand. Derfor anbefales, at eventuelle analyser i boringerne suppleres med PFAS analyser af drikkevandet i afgang vandværk, for at dokumentere kvaliteten af det vand, der ledes til forbrugerne.
Afgang vandværk anbefales for at nedsætte risikoen for fejlkilder i analysen, da forbrugerinstallationerne kan være mere komplekse.
Andre tiltag
PFAS-stofferne er på dagsordenen over hele Europa, og Danmark har blandt andet været med til at sætte fokus på stofferne i forbindelse med godkendelsen af kemikalier til brug i EU. Blandt andet er der fra juli 2020 forbud mod anvendelse af PFOA og PFOA-relaterede stoffer, og der arbejdes i EU-regi på et globalt forbud. DANVA og de medlems-repræsentanter, der er med i den europæiske vandforening EurEau, arbejder på en handleplan, for at få styr på spredningen af disse stoffer i vandkredsløbet. Der er pt. en Task Force i gang med dansk deltagelse, som formentlig ender med at anbefale, at de europæiske vandforeninger samlet arbejder for et totalt forbud mod produktion og brug af alle PFAS-stoffer.
Parallelt hermed indsamles europæiske erfaringer med blandt andet rensemetoder og nedbrydningsveje. Hvad angår rensning, er der tegn på, at der er en vis effekt af behandling af drikkevand med granulært aktivt kul (GAC), mens membranfiltrering ser ud til at være den sikreste måde at fjerne også små PFAS molekyler på. Dokumenterne er under udarbejdelse, og så snart de foreligger, vil I høre nærmere.
Det er ligeledes værd at bemærke, at der i Drikkevandsdirektivet lægges op til, at der skal analyseres for 20 PFAS- stoffer, hvis der er forurenings-kilder i oplandet. Der er sat en frist til 12. januar 2026 for disse analyser med henvisning til, at den ønskede analysekvalitet ikke kan opnås før. Der er dog en formodning om, at fristen i en eller anden form suspenderes, da der pt. er fart på udviklingen af analysemetoder. Der er derfor vigtig viden at hente - både i jeres analyser, men også i Miljøstyrelsens igangværende undersøgelser.
Yderligere information
Spørgsmål og kommentarer er velkomne og rettes til Dorte Skræm på ds@danva.dk
