Fredericia Spildevand
Kristen Kristensen fra Crossbridge Energy og Søren Hjortsø Kristensen fra Fredericia Spildevand og Energi indgår nyt samarbejde om at udvinde bioolie fra slam. Bioolien kan blandes og raffineres sammen med fossil olie, hvilket kan spare atmosfæren for store mængder CO2.

Råolie fra slam skal lette klimaaftrykket fra tung trafik.

Spildevandselskab slår pjalterne sammen med olieraffinaderiet i Fredericia i et treårigt udviklingsprojekt, hvor råolie udvundet fra spildevandsslam skal gøre dieselolie grønnere med henblik på at mindske udledningen af CO2 fra lastbiler og skibe.

Store lastvognstog snor sig gennem landskabet på de europæiske motorveje. De krydser landegrænse efter landegrænse, mens de forsyner EU-landene med varer. Motorvejens mastodonter symboliserer samhandlen, bevægeligheden og afhængigheden landene imellem - i en sky af dieselos. For samtidig med deres vigtige rolle som impulser i Europas centralnervesystem udleder de massive mængder CO2. Faktisk udgør udledningen fra tunge og lettere lastbiler knap 40 procent af den samlede udledning fra transportsektoren i EU, viser tal fra Det Europæiske Miljøagentur. Og mens elektrificeringen af personbiler vokser, har man ikke samme muligheder inden for godstransport. Her skal man ikke glemme skibsfarten, som også er dybt afhængig af olie.

For at mindske CO2-udledningen har EU indført et direktiv om, at brændstof skal indeholde en vis mængde biobrændstof under betegnelser som E10 og B7, som relaterer sig til benzin med 10 procent bioethanol og diesel med syv procent biobrændstof.

Biobrændstof er en af nøglerne til en gradvis mere fossilfri fremtid. Og det gør det attraktivt at stå klar med den rette teknologi, når den grønne omstilling for alvor rammer godstransporten. Samtidig er der også rift om de grønne brændstoffer. Det er der kommet et opsigtsvækkende samarbejde ud af i Fredericia, hvor byens spildevandsselskab og det store olieraffinaderi går sammen om at producere råolie, som siden raffineres sammen med fossil olie.

I løbet af de næste tre år skal HTL-teknologien fra en tredje partner i projektet, Circlia Nordic, afprøves hos Fredericia Spildevand og Energi A/S. Et HTL-anlæg, som det der om halvandet år gerne skulle være i test-drift på renseanlægget, er designet til at speede den naturlige nedbrydningsproces op ved at lade slammet varme op til cirka 325 grader under 200 atmosfæres tryk, hvorved olien i det organiske materiale bliver udvundet. Hele anlægget kan være i en stor container.

Bliver projektet en succes både klimamæssigt og økonomisk, åbner der sig et stort potentiale, fordi alle renseanlæg i princippet får mulighed for at producere råolie, som siden kan raffineres til brændstof.

Ikke bare en spand i et laboratorie

”Det er vores største udviklingsprojekt i de kommende tre år,” fortæller Søren Hjortsø Kristensen, administrerende direktør i Fredericia Spildevand og Energi, da DANVA møder ham forud for startskuddet på det nye projekt.

”Det er ikke bare en spand i et laboratorie, det er flere tusind tons, vi snakker om. Og projektet går hele vejen og undersøger, hvordan det færdige, raffinerede brændstof fungerer i dieselmotorer,” siger Søren Hjortsø Kristensen.

Kort sagt skal projektet undersøge, om det giver mening at udvinde råolie af spildevandsslam i fuldskala. Herunder om det skal kombineres med biogasproduktion eller ej, eller hvilken af de to metoder, der udnytter slammet mest optimalt.

Projektets parter består foruden spildevandsselskabet af Crossbridge Energy Fredericia, som er en nyoprettet dansk virksomhed med amerikanske ejere, der tidligere i 2021 købte Shells raffinaderi i Fredericia. Crossbridge Energy raffinerer store mængde olie fra Nordsøen, men selskabets målsætning er at blive CO2-neutral.

”Ved at udnytte en restfraktion som spildevandsslam vil vi kunne gøre den tunge transport mere bæredygtig samtidig med, at vi udnytter en affaldsressource. Crossbridge Energy A/S raffinaderiet har allerede testet at raffinere andre former for råolie i vores anlæg. Ved at gå sammen og bidrage med alle projektdeltageres know-how og tekniske muligheder kan vi afprøve tingene i praksis,” siger technology manager Kristen Kristensen fra Crossbridge Energy. Han er projektleder for Sludge2Fuel, som projektet passende hedder.

Derudover indgår den danske virksomhed Circlia Nordic (tidligere Bio2Oil), som har udviklet selve HTL-anlægget, der med tiden får en plads på renseanlægget. Iværksætter Ib Johannsen er tidligere lektor på Aarhus Universitet, hvor han har udviklet den HTL-reaktor, universitetet har i Foulum. Aarhus Universitet er også med i projektet og bidrager med viden og analyser inden for blandt andet klimaaftryk, restprodukter og økonomi. Endelig indgår Krüger i projektet med særligt fokus på det spildevand, der kommer ud af HTL-processen. Det vand skal nemlig renses, og det antages, at det stiller særlige krav til bakterierne i renseanlægget, hvor man vil forsøge at vænne bakterierne gradvist til denne nye og koncentrerede type spildevand.

Biogas eller olie

Når HTL-anlægget kommer i drift er det planen, at man vil eksperimentere med forskellige typer slam for at se, hvilken betydning det har for produktionen af råolie.

”Vi har både primær, udrådnet og biologisk slam, og vi kommer til at køre forsøg på alle tre typer. Samtidig holder vi vores biogasproduktion i gang. Og om tre år har vi forhåbentligt et datagrundlag, så vi kan tage stilling til, om vi skal gå en anden vej.” fortæller Peter Daugbjerg Jensen, der er udviklingschef i Fredericia Spildevand og Energi.

Og det er da også et omfattende anlæg, der møder blikket bag administrationsbygningen. To store rådnetårne knejser mod en skyfri himmel, mens der bliver produceret omtrent 125 m3 biogas i timen. Nede i kælderen viser Søren og Peter et utal af rør og pumper, som synes at fortsætte i det uendelige. Dertil kommer desuden gasmotor, gaslager og en varmekedel. Når der er lavet biogas af slammet, omdanner motoren gassen til el og varme, som bliver sendt ud på henholdsvis el- og fjern-varmenettet. Tilbage er den udrådnede slam, som Fredericia Spildevand og Energi betaler godt 2 mio. kr. om året for at komme af med, når det skal på landbrugsjord. Hvis produktionen af råolie bliver en succes, kan der altså både være store økonomiske og klimamæssige gevinster at hente.

Bedre udnyttelse af ressourcerne

Slammet er en ressource, som har forskellige anvendelsesmuligheder, og derfor er det interessant for Fredericia Spildevand og Energi at under-søge, om HTL-teknologien er den bedste måde at udnytte ressourcen på.

”Vores motivation for at gå ind i det her er at understøtte byen i en bedre ressource- og energiløsning, hvis det kan lade sig gøre. Og det er en del af vores målsætning. Det kan være mere optimalt at producere olie i stedet for biogas. Og så er vi et af de renseanlæg, der modtager allermest biologisk slam, og derfor er vi jo også meget interesserede i at under-søge, om det her er fremtidens teknologi,” siger direktør Søren Hjortsø Kristensen.

Når råolien erstatter fossil olie i det brændstof, der til sidst ender i en dieselmotor i et skib eller en lastbil, er der potentielt en stor klimagevinst at hente. En større andel fossil olie bliver i undergrunden, mens bioolien har et mindre klimaaftryk. Dog kan det isoleret set gå ud over spilde-vandsselskabets klimaregnskab, påpeger Søren Hjortsø Kristensen.

”Klimagevinsten i det her projekt kommer primært til at ligge hos Crossbridge Energy, for de får et CO2-neutralt tilsætningsstof til deres dieselolie. Så det bliver faktisk uden for vores værdikæde, at klima-gevinsten formelt bliver godskrevet. Og i virkeligheden kan vores eget formelle klimaregnskab blive forringet, hvis vi skruer ned for vores gasproduktion. Men vores bestyrelse bakker op om, at vi skal se på det i en helhed, og samfundsmæssigt er det en bedre løsning at erstatte fossile brændstoffer i transportsektoren frem for at producere biogas til el og varme,” siger direktøren.

Svært at koble teknologierne

Der går omtrent halvandet år, før anlægget er i drift. Herefter skal det producere olie i et års tid, hvor man vil eksperimentere med de forskellige slamtyper for at se, hvad der giver det bedste resultat. Og når projektet nærmer sig afslutningen af de tre år, skulle de involverede parter gerne være blevet klogere på HTL-teknologien i samspil med renseanlægget og hele den videre værdikæde, som indebærer raffinering sammen med fossilolie og endelig selve anvendelsen i dieselmotorer.

Og det er da også godt, at der er noget tid at gøre med, for udviklings-chefen i Fredericia Spildevand og Energi forventer, at det bliver svært. Men også spændende.

”Der ligger helt klart nogle udfordringer i det. Vi har to kendte tekno-logier, som vi ved, der virker. Vi har et renseanlæg, der fungerer. Og HTL-anlægget er testet i flere år på Aarhus Universitet. Vi kender præmisserne for de to hver for sig. Men at koble teknologierne sammen er svært. Og det er jo det, der er vanvittigt spændende at få lov at prøve,” siger Peter Daugbjerg Jensen.

Kort om projektet Sludge2Fuel

Projektperiode: 1. september 2021 – 31. august 2024
Samlet budget: 34,9 mio Dkr
Støttebeløb fra EUDP: 19,4 mio Dkr
Projektleder: Crossbridge Energy A/S ved technology manager Kristen Kristensen.