Overløbs Bygværk Tankegang

14 forsyninger har sammen produceret en 3D-film, der informerer om overløb.

Overløb er et problem mange steder i landet, men offentligheden har ofte et forkert indtryk af, hvordan tingene hænger sammen. Derfor er 14 forsyninger gået sammen om at få produceret en informationsfilm, som skal gøre både borgere, politikere, studerende, pressen og andre danskere klogere på problematikken og indsatsen for at løse problemet.
Du kan se filmen her.

NK-Forsyning fra Næstved har været primus motor på projektet på den måde, at udviklings- og projektdirektør Peter Hougaard har været sparringspartner ift. Speak på tegnefilmen, så alle de tekniske detaljer er blevet korrekte, så filmen viser, hvordan tingene foregår i den virkelige verden.
”Jeg er meget tilfreds med resultatet. Det er blevet en rigtig fin lille film, og det fungerer langt bedre med tegnefilm end med en video, hvor man ikke kan vise alt det, der foregår nede i jorden fx afskærende ledninger,” siger Peter Hougaard.

FAKTA

De 14 deltagende forsyninger er:

  • NK-Forsyning
  • SK Forsyning
  • Vesthimmerlands Forsyning
  • Aalborg Forsyning
  • Hjørring Vand
  • Blue Kolding
  • Vejle Spildevand
  • Fors A/S
  • Kalundborg Forsyning
  • Sønderborg Forsyning
  • Vejen Forsyning
  • Nyborg Forsynings Service
  • Forsyning Helsingør
  • Syddjurs Spildevand