Horsens Vand 173
I perioden fra den 1. juli til 1. august vil der blive foretaget spildevandsovervågning for COVID-19 på Samn Forsynings Centralrenseanlæg i Horsens.

I perioden fra den 1. juli til 1. august vil der blive foretaget spildevandsovervågning for COVID-19 på Samn Forsynings Centralrenseanlæg i Horsens.

Der foretages spildevandsovervågning for COVID-19 på Samn Forsynings Centralrenseanlæg i Horsens

Spildevandsovervågning for COVID-19 betyder, at der dagligt tages prøver af spildevandet for at følge med i smitteudviklingen i lokalområdet. Spildevandsovervågningen ændrer intet ved din normale hverdag.
Spildevandet, der skal overvåges, stammer fra flere tusinde husstande, og det er ikke muligt at identificere enkelte personer, der evt. måtte være smittet. Spildevandsovervågningen kan således kun følge den generelle udbredelse af smitte i området.

Samn Forsynings udgifter i forbindelse med overvågningen betales af staten. Du som vandforbruger betaler således ikke for indsatsen over dine takster.
Overvågningen af spildevandet påvirker ikke de gældende anbefalinger om persontest og krav om coronapas. Du opfordres også stadig til at følge myndighedernes øvrige anbefalinger om smitteforebyggelse. Læs mere på coronasmitte.dk.