Mølleåværket CO2 Fangst

I foråret har et højt tårn knejset over renseanlægget Mølleåværket. Tårnet er del af et storstilet forsøg med at udskille CO2 fra den biogas, som produceres i renseprocessen.

Det er DTU Kemiteknik, der udfører forsøget, og de er optimistiske i forhold til at optimere processen, så CO2-fangst fremadrettet bliver mere rentabel og dermed også en metode til at optimere biogas og reducere udledningen af CO2.

De fleste tænker på lugt og ulækre affaldsprodukter, når de hører ordet renseanlæg. Men det er kun en del af sandheden, for faktum er, at der er masser af ressourcer i spildevandet, som kan udnyttes.

Biogas er en af dem. Den opstår i renseprocessen, når slammet oplagres i rådnetankene. På Mølleåværket bruges gassen bl.a. i forbrændingsovnen, hvor det udtørrede slam bliver brændt, og i en gasmotor, der producerer grøn strøm af overskudsgassen.

Men biogassen kan forædles, og det har et forsøg på Mølleåværket i foråret 2021 været genstand for.

”Biogassen her på Mølleåværket indeholder i grove træk 60 procent metangas og 40 procent CO2. Hvis man fjerner CO2’en fra gassen, får man et opgraderet produkt, der kan bruges på naturgasnettet – og det er der bedre økonomi i, end at omdanne det til strøm. CO2’en kan også udnyttes til mange formål, blandt andet i fødevare- og medicinal-branchen”, forklarer Jens Kristian Jørsboe, der er Ph.D. student på DTU Kemiteknik og skriver afhandling om forsøgene med CO2-fangst.

Mobilt testanlæg til flere forsøg

Centralt i forsøget er et specialudviklet anlæg, der skal foretage forsøg med CO2-fangst på forskellige typer anlæg. Første forsøg foregår på Mølleåværket, og her er fokus at optimere CO2-fangsten i biogas. For der er mange knapper, der kan skrues på i processen.

”I processen med at fjerne CO2 fra metangassen er der flere led, der kræver energi, og hvis vi kan reducere energiforbruget, øger vi også potentialet. Gennem vores forsøg har vi blandt andet ændret på det stof, der binder CO2 og også optimeret på både køling og opvarmning i processen. Og selvom vi endnu ikke har analyseret på alle data, kan vi se, at vi ved at ændre lidt på opsætningen, foreløbigt kan spare omkring 20 procent af energiforbruget”, fortæller Jens Kristian Jørsboe.

”Forsøget har også vist, at det ikke er noget problem at adskille CO2 fra biogassen. Så nu er spørgsmålet blot, om det kan gennemføres rentabelt. Det vil de kommende forsøg og analyserne af de mange data klarlægge”, siger Jens Kristian Jørsboe.

Testanlægget er ved at blive pillet ned, og efter lidt justeringer og udvidelser, skal det tilkobles forbrændingsanlægget ARC på Amager. Og her er det ikke optimering af biogas, der er omdrejningspunkt for forsøget, men derimod at fjerne CO2 fra den røg, som forbrændings-anlægget udleder.

”Røgen fra ARC indeholder omkring 12 procent CO2, og da det er et meget stort anlæg, bliver det også til enorme mængder CO2, der udledes til atmosfæren. I det forsøg skal vi undersøge muligheden for at fjerne CO2’en med henblik på at have neutralt eller ligefrem negativt CO2-regnskab. Hvis man lagrer CO2’en, vil det være med til at hjælpe på klimaforandringerne”, forklarer Jens Kristian Jørsboe.

Testanlægget har langt fra kapacitet til at behandle al røgen, men det er potentialet i teknologien, der skal afprøves.

”Efter forsøget på ARC har vi enorme mængder data, som vi skal analysere, og så skal vi også vurdere, om testanlægget skal stilles op flere steder. Det kan fx være på cementvirksomheden Aalborg Portland, der er en af de største udledere af CO2 i Danmark, så her er potentialet naturligvis også meget stort”, fortæller Philip Fosbøl, lektor ved DTU Kemiteknik.

I Lyngby-Taarbæk Forsyning er direktør Flemming Horn Nielsen glad for at kunne lægge anlæg til forsøg af denne type:

”Rensning af spildevand er en energitung proces, så vi optimerer løbende Mølleåværket for at reducere energiforbruget og udnytte ressourcerne i renseprocessen. Dette projekt med CO2-fangst har nogle spændende perspektiver – ikke bare for os, men også globalt set – så vi er glade for at kunne hjælpe. Vi har i forvejen et godt samarbejde med DTU, og da vi jo ligger tæt på hinanden, er det kun naturligt, at vi stiller os til rådighed”.

Læs mere

Vil du vide mere om CO2-fangst, der også kaldes CCS efter den engelske forkortelse for Carbon Capture and Storage, kan du følge disse links:

DTU – nyhed om projektet.

GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland:
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co2-ccs

Energistyrelsen:
https://ens.dk/ansvarsomraader/ccs-fangst-og-lagring-af-co2