KL og DANVA er gået i forvejen med et nyt forslag til håndtering af grundvand i byer.
Karsten BjørnoDet er efterhånden et kendt problem, at boligejere mange steder i landet oplever sjaskvåde græsplæner, kældre og stuer efter perioder med kraftig regn. For aldrig før har vi fået så meget nedbør.
Det er en af årsagerne til, at regeringen har sat arbejdet med en national klimatilpasningsplan i gang. Den store plan er dog tidligst klar i 2022, og dermed er der lange udsigter til at få styr på vandmasserne.
Det er afgørende for byerne, at der kommer en helhedsorienteret sammenhængende håndtering af den stadig stigende mængde klimarelateret regn. Det kan være med til at minimere skader og sikre fremkommeligheden. Derfor er det vigtigt, at vandselskaberne får mulighed for at tage sig af det højtstående grundvand, og at der skabes lovgrundlag for kommuner og vandselskaber til at finansiere de løsninger, som også er de samfundsøkonomisk hensigtsmæssige løsninger.
Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA”Vi ved, at hvis vi handler med rettidig omhu, kan vi holde omkostningerne og skaderne nede, og få fordele for både borgerne, vandselskaberne, kommunerne og i sidste ende vores klima og natur. Kommunerne har længe været klar med de rigtige løsninger med logisk lovgivning og nye måder at finansiere på. Der er brug for hurtig handling, og derfor er KL og DANVA gået i forvejen med arbejdet og har lavet et fælles forslag til håndtering af stigende grundvand i byerne,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg.
”Det er afgørende for byerne, at der kommer en helhedsorienteret sammenhængende håndtering af den stadig stigende mængde klimarelateret regn. Det kan være med til at minimere skader og sikre fremkommeligheden. Derfor er det vigtigt, at vandselskaberne får mulighed for at tage sig af det højtstående grundvand, og at der skabes lovgrundlag for kommuner og vandselskaber til at finansiere de løsninger, som også er de samfundsøkonomisk hensigtsmæssige løsninger,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Download rapporten: Samfundsøkonomiske cost-benefit analyser for løsninger til håndtering af terrænnært grundvand.