Kampen mod oversvømmede kældre oprustes med frie radardata

Danmark er et land med vand til alle sider – rundt om os og inde i landet, ligesom det kommer ned fra oven. Hvis vi skal undgå oversvømmelser, skal man vide mere om problemet: hvor meget, hvornår og hvor, og løsningen skal hjælpes på vej af data.

Data fra DMI’s radarer leverer fundamentet til løsningerne. Data, som nu bliver gratis og nemmere at tilgå.

»Data er DMI’s råstof. Man kan få for meget vand, men næppe for meget data til at bekæmpe for meget vand. Den bølge af radardata, som vi nu frisætter, håber vi, at opfindsomme hjerner kan bruge til at dimensionere og udvikle nye løsninger, der beskytter os mod uønsket vand,« siger direktør for DMI Marianne Thyrring.

Rådata – og hvad så?

»Frigivelsen af DMI’s radardata af høj kvalitet er enormt vigtige for at forstå, hvad der skaber oversvømmelser forskellige steder i Danmark. Vi har over de sidste år forbedret online-løsninger til at omsætte disse rådata til anvendelser i vandsektoren,« siger Malte Kristian Skovby Ahm, projektleder i Foreningen VeVa (Vejrradar i vandsektoren).

VeVa’s (Veva.dk) formål er netop at bringe radardata i spil, så vandsektoren får det bedst mulig beslutningsgrundlag for de kort- og langsigtede drifts- og investeringsbeslutninger, der er nødvendige for at vandsektoren kan håndtere den nedbør, der falder, før den giver problemer.

Vandsektoren er de ca. 2.500 selskaber, der forsyner danskerne med drikkevand og de 100 selskaber, som sørger for at lede spildevand væk. Ud over de fælles vandforsyningsselskaber er der ca. 50.000 små vandforsyninger og lidt over 1.000 renseanlæg.

»Det er af stor betydning, at data og deres oprindelse er transparente og troværdige. Det er DMI’s data. Til gengæld er forståelsen og anvendelsesmetodikken en stor udfordring for ikke-specialister. Derfor er et af vores fokus i VeVa at konvertere data, så de bliver nemmere at bruge for dem, der ikke har speciale inden for nedbørradarer. Frisættelsen af DMI’s radardata passer direkte ind i vores virke for en mere effektiv vandsektor,« siger Malte Kristian Skovby Ahm, der også har et ben i Aarhus Vand, hvor han arbejder med forskning og forretningsudvikling – meget tættere på de virkelige problemer.

Bygges ind i løsninger

Tanken bag frisættelsen af DMI’s data er, at de skal gøre gavn i samfundet. Data skal bruges, dvs. bygges ind i løsninger, der bliver skabt af et eller flere mellemled.

Mellemledet fra DMI’s rådata og brugerne er i dette tilfælde VeVa, som allerede bruger data fra forsyningernes lokale og små radarer samt punktmålinger på nedbør fra DMI’s og Spildevandskomiteen’s målernetværk. Nu kommer også data fra DMI’s radarer med.
Målepunkterne fungerer som kontrolpunkter, mens radardata – radarekkoer – har andre fordele:

»Mængde og kvalitet af data er uhyre vigtig, og radardata supplerer målinger på landjorden rigtig godt. Radardata indeholder unik viden om nedbørens fordeling i tid og sted og spænder over hele landet. Derfor er radardata i kombination med gode punktmålinger uundværlige for os, der arbejder med hydrologi og hydraulik. Vi får derved et langt mere fyldestgørende billede af, hvad der sker i atmosfæren og på landjorden,« siger Malte Kristian Skovby Ahm.

Afslører vandbalance – eller læk i kloakken

Landets infrastruktur skal kunne holde i mange år – gerne over 100 år. Ændringer af vejnet, banelegemer og kloakker er dyrt, tidskrævende og tungt, og derfor kan man ikke på kort sigt forhindre vand i kældrene helt.
Men kan man afsløre årsagen, altså om det er dimensioneringen af kloakken, en prop, en læk eller noget andet, der forårsager en oversvømmelse, kan vi sætte ind de vigtigste steder først.

»Ved at undersøge, hvor der opstår oversvømmelser, og holde det op mod, hvor meget nedbør der er faldet, kan vi blive klogere på, hvad der har skabt oversvømmelsen, og her er frie radardata et uundværligt input. Er det en begyndende tilstopning af kloakken det pågældende sted, eller er det kloakken, der er underdimensioneret? Sidste problem er markant dyrere at løse end det første, og derfor kan en analyse af, hvor og hvor stort problemet er, hjælpe samfundet med at dimensionere de rette steder på de rette tidspunkter. Det vil på sigt, være en stor besparelse i samfundet, og det vil også have værdi for borgeren, der får afhjulpet problemet,« siger Malte Kristian Skovby Ahm.
Frie radardata kan altså hjælpe aktører som f.eks. VeVa med at skabe ensartethed i data og gøre data nemmere at arbejde med for dem, der håndterer vandet og skal klimatilpasse vores byer. I sidste ende er arbejdet til gavn for borgere og samfund.