DANVAs formand, Lars Therkildsen, har offentliggjort vinderen af DANVAs initiativpris 2020. Det skete ved foreningens virtuelle nytårstaffel torsdag den 14. januar 2021.
Lars FischerVinder af DANVAs initiativpris 2020 er blevet offentliggjort ved DANVAs virtuelle nytårstaffel torsdag den 14. januar 2021. I et spændende opløb blandt fem nominerede kandidater trækker Freya Mosbæk, civilingeniør og Ph.d. i mikrobiologi, sig sejrrigt ud af kampen.
Med anerkendelsen følger et rejsegavekort på 40.000 kr., og Freya Mosbæk får nu lejlighed til at se verden, når den åbnes engang igen efter corona-restriktionerne.
Til dagligt arbejder Freya Mosbæk i Aalborg Forsyning Vand, hvor hun står for planlægning af kloakanlæg og regnvandsbassiner.
Trods sin unge alder er hun allerede kendt i branchen for sit engagement, sin faglige tyngde og evne til at gøre en positiv forskel. Hun er meget aktiv med indspil til VUDP-projekter hvert år og indgår i flere forskningssamarbejder.
Formidling af faget står højt blandt Freya Mosbæks favoritdiscipliner. Hvad enten det er ved karrieredage, hvor hun begejstret taler om de spændende karrieremuligheder i vandbranchen eller i borgerdialoger: Hun behersker den svære kunst at kommunikere høj faglighed på en ikke-faglig måde.
Hun er aktiv i Young Water Professionals og generelt optaget af at udvikle faget sammen med andre til gavn for alle.
Freya Mosbæk:
“Jeg er meget glad og stolt over at modtage DANVAs initiativpris. Jeg ser det som en fornem anerkendelse af, at vi har fat i noget, som er interessant for hele branchen. Jeg glæder mig til at fortsætte dette arbejde sammen med mine kollegaer i branchen.”
I alt fem kandidater var med i opløbet til DANVAs initiativpris. Alle fem nomineret, fordi de har ydet en bemærkelsesværdig indsats i løbet af 2020 - enten i egen virksomhed, i lokalområdet eller på nationalt plan.
De nominerede var:
Omkring 100 vandeksperter var med, da DANVAs formand Lars Therkildsen offentliggjorde vinderen ved DANVAs virtuelle nytårstaffel.
Temaet for arrangementet var ”Vandsektorlov 2022 – den incitamentskabende økonomiske regulering”, og fokus var, spørgsmålet: hvordan skaber man en vandsektorlov, der sikrer en optimal håndtering af vand, den bedste udnyttelse af ressourcerne og understøtter arbejdet mod den energi- og klimaneutrale vandsektor. Spørgsmålene blev diskuteret af politikere og andre oplægsholdere på dagen.
Erfaring
2016 – nu, Aalborg Forsyning – Planlægger, Spildevand og Udledninger
2019 – nu, YWPDK – Young Water Professionals Denmark, Regional Repræsentant i Aalborg
2011 – 2016, Aalborg University, Institut for kemi og biovidenskab – Ph.D.
Uddannelse
2009 – 2011, Aalborg University, civilingeniør i bioteknologi
2006 – 2009, Aalborg University, bachelor i bioteknologi, kemi og miljøvidenskab
2002 – 2005, Aalborghus Gymnasium, matematisk student
Om prisen
DANVA har uddelt en initiativpris siden 2016.
Initiativprisen gives for et særligt initiativ inden for grundvand, drikkevand, afløb, spildevandsrensning eller klimatilpasning, f.eks. gennem teknologiudvikling, formidling eller uddannelse og som dermed har skabt grundlag for vækst og større synlighed af vandsektoren.
”Der er behov for initiativ og handlekraft i hele vandsektoren. Derfor uddeler vi en pris, der stimulerer opfindsomme hjerner til at udvikle innovative løsninger til gavn for hele sektoren og ikke mindst borgerne. På den måde forsøger vi at gøre os endnu skarpere på effektivitet, miljø og sikkerhed”, siger Lars Therkildsen, formand for DANVAs bestyrelse.
Tidligere vindere har været:
DANVA er brancheorganisation for vandselskaber