Forbrugerne vil gerne betale for forsyningssikkerhed, vandkvalitet og mindre kalk

Forsyningssekretariatet har udarbejdet en rapport om forbrugernes betalingsvilje for forbedringer af forsyningssikkerheden i vandsektoren. Rapporten har til hensigt at identificere forbrugerpræferencerne i vandsektoren, da forbrugernes betalingsvillighed for forbedringer i fremtiden er tiltænkt en større rolle i den økonomiske regulering af vandsektoren. 

I rapporten fremgår det, at danskerne gerne vil betale lidt mere for deres drikkevand, hvis en stigning i vandregningen betyder øget forsyningssikkerhed eller bedre vandkvalitet.

Omvendt er der ikke noget, der tyder på, at danskerne er villige til at betale mere for bedre kundeservice. Rapporten måler forsyningssikkerhed ud fra antallet af ikke-planlagte afbrydelsesminutter i løbet af et år, mens vandkvaliteten måles ud fra vandets hårdhed og overskridelse af bakterielle grænseværdier.

Forbrugerne vil gerne betale mere for forsyningssikkerhed, vandkvalitet og mindre kalk

Rapporten viser, at danskerne vil betale mellem to og syv kr. mere for vandet årligt, for hvert minut antallet af ikke-planlagte afbrydelsesminutter kan nedbringes. Desuden kan man læse, at danskerne er villige til at betale 90 kr. ekstra om året for hver bakteriel overskridelse, vandselskaberne nedbringer. Det fremhæves også, at danskerne vil betale mellem 220 og 800 kr. ekstra om året, for at få kalkindholdet i vandet halveret.

Omvendt giver rapporten ikke noget svar på om forbrugerne er villige til at acceptere et højere kalkindhold, flere afbrydelsesminutter eller flere overskridelser af bakterielle grænseværdier pr. 1000 prøver, hvis vandregningen derved blev billigere.

Kun undersøgt drikkevand

Rapporten ser ikke på forbrugernes betalingsvilje for forbedringer på spildevandsområdet, da man har vurderet, at der ikke er nok data tilgængeligt.

Endnu uklart hvordan data skal bruges

Der gives ikke noget bud på, hvordan resultaterne kan inddrages i den økonomiske regulering – herunder om selskaberne f.eks. kan forvente at blive straffet økonomisk ved et for højt antal af afbrydelsesminutter eller om parameteren skal indgå som et mål for, hvor stor værdi få afbrydelsesminutter har for forbrugerne.

Undersøgelsen er dermed ikke et udtryk for, at selskaberne kan forvente at hæve taksterne ved øget forsyningssikkerhed, men derimod et udtryk for, at selskaberne forventes at kunne levere den ønskede forsyningssikkerhed indenfor den nuværende ramme, og helst til en lavere pris end i dag og dermed sikre, at borgerne både får en nettogevinst og øget forsyningssikkerhed.

Forsyningssekretariatet vil her i foråret udarbejde et forslag til, hvordan forsyningssikkerhed evt. kan inddrages i den økonomiske regulering.