”Den store løgn om landbruget og grundvandet”

Debatindlægget er bygget op om dels forbrugerprisen for grundvandsbeskyttelsen dels årsager til indhold af pesticider i grundvandet – og begge præmisser er faktuelt forkerte.

Aarhus Kommune har ganske korrekt planer om at beskytte 7.000 ha landbrugsland med aftaler om pesticidfri drift. Dette vil – hvis man tager udgangspunkt i de høje erstatninger tilkendt i Beder-området – koste i omegnen af 770 mio. for en varig beskyttelse. På baggrund af disse tal mener Poul Bech Sørensen, at det vil betyde, at en forbruger i snit vil opleve at skulle betale 40 kr. ekstra pr m3 om året svarende til ca 4.500 kr./husstand. I virkelighedens verden vil kunderne hos vandværkerne i Aarhus opleve en årlig prisstigning på ca. 1kr./m3, da den samlede pris selvfølgelig ikke skal betales over 1 år.

Det er korrekt, at private, jernbaner, industri med flere har bidraget til de fund af pesticider, som vi ser i dag. Det er derimod langtfra korrekt, at landbrugets anvendelse af pesticider ikke har givet problemer for en eneste boring i Danmark. Dette fremgår klart ud fra den årlige grundvandsovervågning (udgivet af GEUS – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser). Her kan man eksempelvis i seneste udgave se, at i 2019 (seneste udgave) er DPC fundet i 456 boringer. Af disse var indholdet i ikke mindre end 135 boringer over grænseværdien. Alene dette stof (nedbrydningsprodukt fra roemidlet Cloridazon), som kun har været anvendt i landbruget, giver altså massive problemer hos landets vandforsyninger.

Det er DANVAs opfattelse, at samfundet skal kompensere landbruget fuldtud for det tab, som restriktionerne for at sikre rent drikkevand påfører erhvervet, da det er en lovlig anvendelse, der skal ophøre. Sikringen af fremtidens drikkevand er således ikke billig og vandkunderne vil i fremtiden komme til at medvirke til finansieringen af indsatsen, men fejlagtige påstande om årsager og pris bør ikke fjerne fokus fra den nødvendige sikring af grundvandet.