Vejen til en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030

Miljøminister Lea Wermelin holdt tale på konferencen, der blev live-streamet og stadig kan ses på nettet.

Mål og politiske processer

”I Danmark skal vi ikke kun have rent vand – vi skal også have ren samvittighed. Derfor sætter vi barren højt og er i tæt dialog med dem, der skal springe over den. Vi sigter mod, at energiregnskabet skal gå i nul. Vi er glade for, at vandsektoren i klimapartnerskabet selv har sat målet om at blive energi- og klimaneutral i 2030, og vi har tillid til, at I lever op til målet,” sagde Lea Wermelin, der er glad for det tætte samarbejde med både interesseorganisationer, industri, rådgivere og forskere.

Hun nævnte, at politikerne med klimaloven har vedtaget tre ting, der har stor betydning for vandsektoren:

• Fastsættelse af en grænseværdi for udledning af lattergas, der er en meget potent drivhusgas (cirka 300 gange kraftigere end CO2)
• Blødgøring af drikkevand
• Genanvendelse af fosfor fra spildevand og slam

”Vi har aftalt en Paris-model med vandsektoren, som selv skal melde mål og ambitioner ind til Miljøministeriet, og vi er sikre på, at I både kan og vil leve op til målene,” sagde Lea Wermelin.

Miljøministeren understregede, at vandsektoren i Danmark allerede er meget energieffektiv. Den danske vandsektors elforbrug udgør 1,8 % af det samlede elforbrug. I EU er tallet 3 % og globalt 4 %.

”Danske vandløsninger giver genlyd ude i verden. Det har jeg selv oplevet både i Chicago, Beijing og Singapore, og eksporten af dansk vandteknologi er over 20 mia. om året,” understregede Lea Wermelin.

På globalt plan udledes 80 % af spildevandet urenset! Det kan danske løsninger rette op på.

”Danmark er et lille land, men vi kan sætte et stort aftryk i verden. Og vi skal vise de gode løsninger frem på IWA kongressen i maj og dele vores gode erfaringer med resten af verden. Det langsigtede mål er, at vi får en energi- og klimaneutral vandsektor i hele verden,” sluttede miljø-ministeren.

Resultaterne fra klimapartnerskabet

Direktør Lars Schrøder, Aarhus Vand, var næstformand i klimapartner-skabet om affald, vand og cirkulær økonomi, der fremlagde sine anbefalinger tidligere i år.

”Vi tror på, at det er realistisk at nå målet om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. Vi vil, og vi kan!” sagde Lars Schrøder.

Vandsektoren skal være energi- og klimaneutral i driften, og udledningen af klimagasser fra renseanlæg skal reduceres. Der bør ske en større anvendelse af varmepumper, ligesom skovrejsning er et middel til at reducere klimabelastningen ved at binde CO2. Det kan samtidig beskytte grundvandet.

”Det er vigtigt med konsolidering og store enheder for at sikre energi-effektivitet og klimaneutralitet. I Aarhus er vi af samme grund gået fra 14 til 4 renseanlæg, og om nogle år har vi kun 2 renseanlæg i kommunen,” fortalte Lars Schrøder.

Danmark er kendt i verden for intelligente, bæredygtige og effektive vandløsninger, og målet er, at eksporten af dansk vandteknologi skal fordobles til 40 mio. kr. i 2030.

Vejen til en plan, der forpligter

Afdelingschef i Miljøministeriet, Jakob Møller Nielsen orienterede om, hvordan målene i klimaplanen skal realiseres mht. reduktion af lattergas-udledning, blødgøring og Paris-modellen for en energi- og klimaneutral vandsektor.

”Alle vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven, skal melde deres ambitioner ind til Miljøstyrelsen om energiforbrug, energiproduktioner, CO2-emission, lattergas-emission og metan-emission,” fortalte Jakob Møller Nielsen og tilføjede, at fristen for indberetning bliver ultimo februar, så Miljøstyrelsen har tid til at bearbejde materialet, så resultatet kan lanceres på IWA kongressen i maj.

Han oplyste, at den økonomiske regulering, der ligger under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, skal have et servicetjek, så der er de rigtige incitamenter. For eksempel skal de økonomiske incitamenter til at afbrænde fosfor fjernes.

Datagrundlag, benchmarking og emissioner

”Vandbranchen vil gerne være mere ambitiøs end den politiske klima-aftale, som siger, at vi skal være en energi- og klimaneutral vandsektor. Vi ønsker at tage skridtet videre og blive en energipositiv og klimapositiv vandsektor. Der er kun én kilowatt-time eller CO2 reduktion i forskel, og det er sjovere at være en positiv vandsektor i stedet for en neutral vandsektor”, sagde Thomas Sørensen, seniorkonsulent i DANVA.

Han gennemgik datagrundlaget for opgørelserne til en energineutral og klimaneutral vandbranche. På energisiden blev der for 3 år siden introduceret en brugbar energiopgørelsesmetode i den obligatoriske performancebenchmarking, som giver en god status i dag og gør det let at følge udviklingen de kommende år. I dag er vandbranchen nået 55 % af vejen mod en energipositiv vandsektor. Det er hovedsageligt energi-produktion på renseanlæggene, der skal gøre det muligt at nå målet. Det kan ske ved øget og optimeret biogasproduktion, energibesparelser på nuværende processer, nye teknologier samt at udnytte energien i det rensede spildevand til fjernvarmeproduktion vha. varmepumper. Her er der et kæmpe potentiale, som kan gøre vandsektoren energineutral, hvis varmepumperne placeres i spildevandsselskabet. Det ses fx hos Kalundborg Spildevand, der er det mest energipositive selskab i DANVAs publikation Vand i tal 2020.

Thomas Sørensen anbefalede multiforsyninger, som er i gang med implementering af varmepumper på spildevand, at overveje at placere ejerskabet i spildevandsselskabet. Herved vil energiproduktionen bidrage til, at spildevandselskabet vil blive energipositiv og samtidig bidrage til den grønne omstilling for varmeselskabet.

”Det har den fordel, at investeringen så bidrager til 2 klimarelaterede bundlinjer”, sagde Thomas Sørensen.

Målet om at blive klimaneutral er væsentlig vanskeligere, da der ikke pt. er en klar defineret model, der viser, hvordan opgørelsen skal gennemføres. Introduktion af Paris-modellen er første skridt på vejen mod en CO2 opgørelse, men DANVA anbefaler, at der efterfølgende udarbejdes en brugbar model for vandselskaberne, som indbygges i performance-benchmarkingen, så der fremover er en fast definition og løbende dataopsamling hen imod målet.

Der er ikke rigtigt noget brugbart datagrundlag, der kan indikere hvor langt vandsektoren er fra målet om at blive klimapositiv. Det bliver en stor udfordring for mange vandselskaber at besvare spørgeskemaet i forbindelse med Paris-modellen, da det baseres på selskabets forventede udvikling på vandmængder, energiforbrug og udledninger 15 år frem i tiden.

Hvordan griber forskellige forsyninger det an i samarbejde med kommunen?

Direktør Hans Erik Kristoffersen fortalte om indsatsen i Sønderborg Forsyning, hvor arbejdet støttes af projekt Zero. Han mente, at sektor-kobling er et nøgleord samt partnerskaber med en fælles vision.

Direktør Søren Hjortsø Kristensen fra Fredericia Spildevand og Energi fortalte, at FRSE har øget energiproduktionen og opgraderet biogas til naturgas. Han var ekstra stolt af, at FRSE har været energipositiv de seneste tre måneder, men det har også krævet en stor indsats og et langt sejt træk.

”Den økonomiske regulering modarbejder os. Vi lukker stadig varmt spildevand ud i Lillebælt pga afgifts-strukturen,” sagde Søren Hjortsø Kristensen.

Direktør Bo Laden fra Aalborg Vand fortalte, at vandselskabet blev energineutralt allerede i 2012 og CO2-neutralt i 2014 (se slide ovenover).

”Vi er i mål, men vi er en ambitiøs sektor og vil gerne endnu videre, og der bør afsættes flere midler til innovation. Centralisering er vigtig for at lave rentable investeringer og udnytte avanceret teknologi. Derfor har vi kun 2 renseanlæg tilbage i Aalborg Kommune, ” fortalte Bo Laden. Han mente også, at sektor-kobling er vejen frem, og at den økonomiske regulering af sektoren skal ændres.

Redskaber i værktøjskassen

Direktør Søren Bukh Svenningsen, Dansk Miljøteknologi, var moderator på sessionen om konkrete cases og eksempler på energi- og klimatiltag.

Procesingeniør Anna Katrine Vangsgaard fra EnviDan fortalte om et MUDP-projekt, hvor der er indsamlet data af lattergas-udledning fra 9 rense-anlæg. Gode metoder til at reducere udslippet af lattergas fra rense-processen er at sænke ammonium-belastningen samt styre beluftning og COD.

”Reduktion af lattergas er ikke optimalt for energiproduktionen. Vi mener, det er optimalt at reducere N2O- udledningen 50%,” fortalte hun og oplyste, at der snart udgives en rapport om projektet.

Energieffektivitet i vand- og spildevandsforsyninger

Projektchef Per Henrik Nielsen fra VandCenter Syd fortalte om erfaring-erne fra Ejby Mølle Renseanlæg, der også producerer mere energi, end det bruger. Han gjorde opmærksom på en ny rapport fra Miljøstyrelsen: ”Ressourcetjek af udvalgte renseanlæg”, der konkluderer, at mange renseanlæg i Danmark er for små til en effektiv ressourceudnyttelse.

Han problematiserede effektiviseringskravene til branchen.

”Vi føler os låst. Rammevilkårene og de lange afskrivningstider gør det svært med nytænkning. Det er en udfordring, når der skal reduceres i omkostningerne med 2-4% hvert år. Politikerne skal forstå, at vi har brug for bedre rammebetingelser og mere råderum,” understregede Per Henrik Nielsen.

Energiproduktion

Udviklingschef Dines Thornberg fra BIOFOS fortalte om MUDP-fyrtårns-projektet VARGA, der gennemføres på Avedøre renseanlæg og består af disse elementer:

• Energioptimering ved at tage slam tidligt ud i forfiltrering
• Lattergas - måling og reduktion
• Fosfor-genvinding ved elektrodialyse
• Biogas opgradering
• Livscyklusanaslye og Eco-Efficiency analyse

Han oplyste, at BIOFOS er energipositiv og producerer 75 % mere energi, end der bruges.

Markedschef Theis Gadegaard fra Krüger fortalte, hvordan biogas-produktionen kan øges på renseanlæg. Det kan bl.a. ske ved at bruge termisk hydrolyse og ved at tilføje organisk affald, som de gør i Billund Vand & Energi. Her er input af biomasse fordoblet, og der produceres 3 gange mere biogas. Der er også noget at hente ved ved at måle og styre processen i rådnetankene.

Ingeniør Troels Bruun Hansen fra Rambøll fortalte om anvendelse af varmepumper til fjernvarme og fjernkøling i Tårnby.

Energi- og klimaneutralitet i Danmark som eksportfremmer

Mads Warming, der er Global Segment Director Water & Wastewater i Danfoss understregede, at det kræver energi at rense spildevand, mens hvis man gør det smart, kan man producere mere energi, end man bruger! På Marselisborg Renseanlæg produceres 100 % mere energi, og mange udenlandske delegationer har været på besøg for at få inspiration.

”Globalt set kan der spares 650 TWh i elforbrug, hvis alle var ligeså gode til at styre renseanlæg, som vi er i Danmark. Hvis alle i Europa var ligeså energieffektive som os, kunne man lukke alle kulkraftværker,” sagde Mads Warming.

”Når vi ser på energieffektivitet, har processtyring flyttet 70 % af energiforbruget, mens komponenter har flyttet 30 %,” sagde han og understregede, at opfyldelse af verdensmål SDG 6 om rent vand er en rigtig god driver for eksport af dansk vandteknologi.

Hvad betyder de danske ambitioner om energi- og klimaneutralitet for den EU politiske dagsorden?

Pernille Weiss (K) er medlem af Europa Parlamentet og formand for MEP Water Group, der er vandets stemme i EU.

”Danmark er den lille vakse David, der forsøger at besejre ”klima-bjerget” Goliath. Det er ikke størrelsen, men gørelsen, det kommer an på,” sagde hun.

Pernille Weiss er meget begejstret for klimapartnerskaberne i Danmark og arbejder på at få udbredt den model til EU.

”Det er på tide, at EU-politikerne laver bindende og forpligtende klimaftaler. Her er det meget inspiration at hente i Danmark. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Vi skal løfte hinanden og Walk the talk,” sagde Pernille Weiss, der ser Danmark som et showroom for gode løsninger.

Vandsektorens klimapåvirkninger

Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA, var moderator på konferencens sidste del og gav ordet til chefkonsulent Ole-Kenneth Nielsen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i statens CO2-emissions-opgørelser. Han fortalte om det nationale regnskab for emissioner. Det er ikke muligt at finde vandbranchens samlede CO2- udledninger i det nationale regnskab. Det er fordi, emissionerne er sektoropdelte, og fx el og varme er baseret på produktionsstedet, mens biogas allokeres til den sektor, hvor forbruget findes. Han oplyste, at vandsektorens bidrag udgør en meget beskeden del af den samlede CO2-udledning i Danmark.

Se konferencen

Konferencen den 9. november blev optaget, og du kan se oplæg og præsentationer her.  

Yderligere information

Kontakt seniorkonsulent Thomas Sørensen på telefon 8793 3565 eller e-mail ts@danva.dk