Henrik-Hagen-og-timm-Bochdamm.jpg
Henrik Hagen fra Miljøstyrelsen noterede flittigt forslag og ideer fra vandbranchen.

Miljøstyrelsen og vandbranchen samarbejder om at få bedre styr på de data, der indberettes.

Der var livlig debat på DANVAs temamøde den 30. januar om overløb, der har meget bevågenhed i pressen. Pålidelige data skal bringe de korrekte proportioner ind i debatten, så det bliver tydeligt, hvor stor en andel af de næringsstoffer, der udledes til vandmiljøet, som kommer fra spildevandsselskaberne.

Et helt grundlæggende problem er, at datamateriale, som ligger til grund for beregningerne for de overløbsvandmængder, som løber ud i vandmiljøet ved store regnhændelser er behæftet med fejl. Det er helt afgørende, at branchen sammen med Miljøstyrelsen får igangsat en proces, der kan sikre valide data i PULS og derved kvalificere de beregnede næringsstofmængder, som selskaberne udleder til miljøet igennem overløbene.

DANVAs konsulent Thomas Sørensen oplyste, at der i 2018 var ca. 20.000 regnbetingede udløbssteder ifølge Punktkilde-rapporten fordelt på 75 % regnvandsudledninger og 25 % overløbssteder fra fælleskloak. Via overløb fra fælleskloakker blev der udledt 33 mio. m3 vand og via regnvands-udledningssteder blev der udledt ca. 194 mio. m3 regnvand.

Thomas Sørensen gjorde opmærksom på, at tallene for udledning af vandmængder og næringsstoffer kan beregnes forskelligt afhængigt af, hvilke briller man har på. Tallene kan med andre ord bruges til at fremme sin egen dagsorden i forhold til, hvem der har det største ansvar for udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Dialog med Miljøstyrelsen

Kontorchef Henrik Hagen fra Miljøstyrelsen er meget interesseret i at samarbejde med vandbranchen om at få bedre styr på de data, der indberettes til PULS. Han deltog i mødet med stor entusiasme og udvekslede ideer og synspunkter med branchen.

”Det er helt afgørende, at vi kan stole på de data, vi får ind i databasen, og at vi i fremtiden får et retvisende billede af den faktiske udledning,” understregede han.

Henrik Hagen fortalte om et skrækscenarie fra et selskab, hvor tallene i PULS databasen viste, at der sidste år var et overløb på 2 mio. m3 vand til fjorden, men det reelle tal fra forsyningen var 800.000 m3. En årsag til afvigelsen kan evt. skyldes, at forsyningerne ikke er tilstrækkelig inddraget, når kommunerne indberetter tallene.

”I uge 6 udsender Miljøstyrelsen et brev til både kommuner og forsyninger om kvalitetssikring af data i PULS,” oplyste Henrik Hagen og opfordrede selskaberne til at indgå i et samarbejde med kommunerne om at sikre bedst mulige data. Data skal kontrolleres i det nye PULS2 system samt der er ved at blive udarbejdet et opdateret datateknisk anvisning.

”Der er luftet et forslag om, at der skal afgift på overløbsmængderne, men der skal være styr på data inden det kan vurderes, om afgift er et nødvendigt tiltag” sagde Henrik Hagen.

Han understregede, at det er også er vigtigt at få taget hånd om belastningen fra nødoverløb, by-pass fra renseanlæg, tilladelser for udløbsstederne samt evt. udledning af næringsstoffer ved enkeltstående uheld og nedbrud af pumpestationer.

Ny PULS i luften 5. februar

Bo Skovhus fra Miljøstyrelsen viste, hvordan den nye mere brugervenlige PULS2 database er bygget op, så det bliver nemmere at indberette tal og opdatere gamle forkerte tal. Han oplyste, at der afholdes gratis webinarer om PULS op opfordrede vandbranchen til at deltage. Webinarene foregår:

  • 12. februar
  • 26. februar

Tilmelding skal ske på Danmarks Miljøportals hjemmeside her.

”Indberetningerne skal være afsluttet 15. marts, og vi udsender også en opdateret datateknisk anvisning med anbefalinger og en opdateret PULS vejledning,” oplyste Bo Skovhus. Han fortalte, at typetallene for udledning af næringsstoffer fra overløb er reduceret med en tredjedel efter konkrete målinger af belastningen. Han understregede også, at det er vigtigt, at forsyningerne komme mere på banen, når tallene indberettes. Det er kommunernes ansvar at indberette, men ofte spildevandsselskabernes data.

Fokus på overløb er ikke noget nyt

Spildevandsselskaberne har i mange år arbejdet med at reducere overløb fra fælleskloakken ved separatkloakering, etablering af spildevands-bassiner, fjernelse af uvedkommende vand og fejltilslutninger. Selskaberne har bare haft mindre fokus på at sikre sig, at PULS databasen blev opdateret med de rigtige data, da PULS data mere har været Miljøstyrelsens behov end selskabernes. Men nu hvor der er snak om afgift på overløb, anvendelse af PULS data i den økonomiske regulering, og at data allerede nu bruges i performancebenchmarkingen, så er det nødvendigt, at selskaberne kommer på banen og sikrer sig sammen med kommunen, at data i Puls bliver pålidelige.
På mødet blev der præsenteret flere oplæg fra selskaber, som har arbejdet med sine overløb.

Behov for flere målinger

Den eneste måde at få et helt retvisende billede af problemets omfang, er med konkrete målinger af overløb. Flere vandselskaber har allerede installeret avanceret udstyr som radar og sensorer, og f.eks. i Frederikshavn er man nu blevet klar over, at problemet med overløb slet ikke er så stort, som man troede.

”Før var vi topscorer i DANVAs benchmarking på overløb, men da vi målte, hvor meget vi reelt udleder, så kom vi ned fra 33.000 m3 til 3000 m3, og vi ligger under renseanlæggenes udledningskrav for fosfor og har kun haft nogle enkelte overskridelser på kvælstof,” fortalte Peter Berg fra Frederikshavn Forsyning, der stolt fremviste billeder af det udstyr, der er blevet installeret.

Billund vil vise data på hjemmesiden

Billund Vand har ombygget alle 21 bygværker og installeret radar, så overløb nu kan måles helt præcist.

”Der er flere følelser end fakta i debatten, og nu kan vi dokumentere, hvor lidt overløbene betyder i det samlede billede. Vi kan også dokumentere, at vi ligger under udledningskravene på 8 mg N/l og 1 mg P/l,” sagde Ole Johnsen. Vandselskabet vil i år gøre alle data synlige på deres hjemmeside.

Recipienter er ikke lige følsomme

Fra flere sider blev det understreget, at der ikke bør være samme udlederkrav alle steder, fordi nogle recipienter er mere følsomme end andre. I Skanderborg er der skrappe krav fra kommunen, fordi søerne er meget sårbare, fortalte Kasper Mølgård fra Skanderborg Forsyning.
Men andre steder er vandmiljøet mere robust.

Per Hallager fra VandCenter Syd fortalte om en ny model, de arbejder med i Odense, som tager udgangspunkt i, hvor stor en belastning, recipienten kan tåle.

”Vi synes, man skal skifte fra en emissions- til en tilstandsbaseret model i stedet for som nu at skære alle over en kam og bruge en ”One size fits alle” tilgang, når der stilles udlederkrav,” sagde han.

I Odense bruger de en helhedsorienteret model og ser på vandkemi og økologisk tilstand i recipienten. Der laves modelberegninger på koncentration, varighed og frekvens af overløbene og konsekvensen for faunaen i vandløbene.

Dyrt isenkram

Det er dyrt at lave målinger i overløbene - en sensor kan koste op til 80-100.000 kr. Det er vigtigt, at vandselskaberne kan få finansieret måleudstyret. I Slagelse er det lykkedes af få det anerkendt som et miljømål, som øger den økonomiske ramme. Jan Jørgensen fra SK Forsyning m.fl. mente, det bør sikres, at nye krav og mål vedr. overløb skal kunne godskrives i den økonomiske regulering.

Fredensborg Forsyning fortalte, hvor svært det er at lave rigtige målinger, fordi der bl.a. kan ske tilbageløb fra regnvandsbassinerne til kloakkerne. Desuden betyder det meget, hvordan overløbsbygværket rent fysisk er konstrueret, understregede Sam Al-Kufaishi i sit oplæg.

Drøftelse af problemstillinger og aktiviteter

Helle Kayerød introducerede til workshop, hvor deltagerne kunne drøfte og identificere udfordringer i forhold til overløb og dernæst komme med input til løsninger på problemstillingerne. Der blev skrevet på mange Post-it sedler, og de engagerede deltagere gik på skift op og præsenterede resultatet af gruppens arbejde og grupperede inputtene i nogle overordnede temaer. Det viste sig hurtigt, at de største udfordringer ligger indenfor lovgivning og administration og den nye PULS database, som dog vil løse nogle af de udfordringer, der er med indberetninger og pålidelige data. Men successen kommer ikke af sig selv og kræver først og fremmest et tættere samarbejde mellem kommuner og forsyninger. Der var et stort ønske om erfaringsudveksling om udstyr, målinger og indretninger af overløb.

Der var kø for at komme af med de gode ideer.

Næste skridt

DANVA overvejer i øjeblikket hvilke initiativer, der skal sættes i gang som resultat at temamødet. Et af de oplagte tiltag vil være etablering af et netværk om overløb, hvor selskaberne kan dele deres viden og erfaringer omkring udstyr, teknik, indretning af overløbssteder. Herudover skal DANVA i samarbejde med Miljøstyrelsen tage fat på de fælles problem-stillinger, der kan sikre, at vi i spildevandsbranchen på sigt kan sige, at det er pålidelige data og næringsstofberegninger, som udarbejdes på baggrund af PULS databasen.

Yderligere information

Vil du vide mere om mødet eller de videre tiltag så Kontakt Thomas Sørensen på ts@danva.dk eller Helle Kayerød på hkr@danva.dk

Vil du på en ”Direct mail liste” for modtagelse af informationer om det videre forløb, så send en mail til Thomas Sørensen på ts@danva.dk. Mødedeltagerne er automatisk kommet på denne mailliste.