Søren Egge Og Paneldeltagere
Paneldeltagere.

På DANVAs konference om samfundets forventninger til udledning af regn- og spildevand blev det understreget, at lovgivningen skal ændres for at komme i mål.

Incitamenterne vender forkert, så vandselskaber straffes for at investere i færre overløb.

Overløb af fortyndet spildevand og by-pass af urenset spildevand er problemer, der skal gøres noget ved. Og borgerne er villige til at betale mere for at få problemerne løst, viser meningsmålinger. Men i øjeblikket straffer den økonomiske regulering vandselskaberne, hvis de bruger penge på at løse problemerne med skybrud og klimarelaterede vandmasser, der kan forårsage overløb.

DANVAs direktør Carl-Emil Larsen understregede på konferencen, at lovgivningen virker stik modsat hensigterne.

Samfundsøkonomisk er det for dyrt helt at undgå overløb, som er en sikkerhedsventil, så vandet ikke ender på vejene og i folks kældre, men der skal gøres en målrettet indsats de vigtigste steder, så der også sikres en god badevandskvalitet og tages hensyn til dyreliv og fauna i vandmiljøet.

”Incitamenterne i den økonomiske regulering fremmer indirekte overløb af fortyndet spildevand, fordi vandselskaberne bliver straffet for at investere i klimatilpasning. DANVA havde i sidste uge møde med klimaminister Dan Jørgensen og har peget helt konkret på, hvor lovgivningen og den økonomiske regulering skal ændres. Problemet er, at vandselskaberne kun kan få dækket 56 % af omkostningerne ved afskrivninger over 75 år til investeringer i bl.a. klimatilpasning,” understregede Carl-Emil Larsen.

DANVAs formand Lars Therkildsen, der er direktør i HOFOR, holdt tale til de 210 deltagere, der var med online, og de 20 fysiske deltagere i salen hos Dansk Industri, hvor konferencen 30. november blev live-streamet. Han understregede, at der er flere problemer, der skal løses.

”Reguleringen på området er forældet. Data og definitioner er upræcise, og der er et misforhold mellem befolkningens og politikernes forvent-ninger til vandselskaberne og de forudsætninger, selskaberne har for at leve op til det. Reguleringen spænder ben for, at selskaberne kan leve op ønskerne, ” sagde Lars Therkildsen og tilføjede:

”Vi får mere vand på grund af klimaforandringerne samtidig med, at vandselskaberne presses af lovgivningen til ikke at måtte investere i at kunne håndtere vandet. Det er DANVAs klare budskab, at vi skal arbejde for en moderne lovgivning, der giver vandselskaberne mulighed for at hjælpe samfundet. Vil politikerne give vandselskaberne mulighed for at finansiere anlæg, der kan tage sig af vandmasserne?”

Miljøministeren lytter

Miljøminister Lea Wermelin understregede, at regeringen og Folketinget er interesseret i at finde helhedsorienterede løsninger, der ser på hele vandkredsløbet. Derfor skal der nu også tages hånd om problemet med stigende grundvand.

”Vi forhandler om en ny national klimatilpasningsplan, der skal træde i kraft i 2022, og vi ser på både finansiering og incitamenter, og der er et tæt samarbejde mellem Miljøministeriet og Klimaministeriet,” sagde Lea Wermelin. Hun ser frem til mere viden og bedre data for overløb.

”Lovgivningen må ikke spænde ben for indsatsen, og vi lytter til jeres forslag om, hvordan vi bør prioritere indsatsen,” sagde Lea Wermelin.

Ole Adeler fra HOFOR påpegede det store problem med, at der er effektiviseringskrav på anlæg fra dag 1, og det forhindrer vandselskaberne i at lave en tilstrækkelig klimaindsats.

”Vi er tvunget til at vælge mellem sundhed og klima med de nuværende regler,” understregede Ole Adeler.

Gælden vokser

Borgmester Marie Stærke fra Køge understregede, at politikerne ønsker en indsats mod overløb, men den økonomiske regulering spænder ben. Selskabet KLAR Forsyning har ikke mulighed for at imødekomme politikernes ønsker pga den økonomiske regulering, og gælden vokser i vandselskabet, der risikerer at gå konkurs.

”Vi håber, at de stramme krav løsnes op, når vandsektorloven bliver revideret næste år. Der skal være plads til investeringer, og vi har har skrevet et brev til Dan Jørgensen om problematikken,” sagde Marie Stærke.

Det er vigtigt, at både KL og DANVA lægger pres på politikerne, så de stive regler laves om.

Fakta om udledninger

Ole Mark, der er innovationschef hos Krüger, gav et overblik over de forskellige typer udledninger og lovgivningen på området.

”Målet er god vandkvalitet i recipienterne, og der findes flere gode renseteknologier og digitalisering med intelligent styring af afløbssystemer og renseanlæg er et vigtigt værktøj,” understregede Ole Mark.

Anders Erichsen fra DHI gav et overblik over effekten af udledningerne.
”Recipienterne – søer, vandløb og marine områder - er forskellige og skal behandles forskelligt. Fosfor påvirker søerne mest, og kvælstof påvirker de marine områder mest. Miljøfremmede stoffer påvirker alle recipienter, og regnvand fra veje indeholder både bly, kobber og zink og kan ikke bare udledes uden rensning,” sagde han.

Henrik Hagen Olesen fra Miljøstyrelsen gav et overblik over gældende lovgivning og håndtering af udledningstilladelser, der bliver reguleret af både Miljøbeskyttelsesloven og Vandrammedirektivet.

Professor Michael Rasmussen fra Aalborg Universitet fortalte om design af kloaksystemerne.
”Der er 4.500 overløbsbygværker i Danmark, og 15 % af bygværkerne står for 85 % af overløbene, så det er vigtigt med en prioriteret indsats,” sagde han og tilføjede, at 50 % af bygværkerne kun medfører 1,5 % af overløbene.

”Vi skal både optimere og tilpasse det eksisterende system og udnytte mulighederne i digitalisering. Separat-kloakering er en god metode, men meget langsom og dyr, og i de gamle bymidter er det samfundsøkomisk bedst at fortsætte med fællesklokakering. Vi skal også huske, at det i nogle områder ikke er muligt at nedsive regnvand pga højtstående grundvand,” sagde han.

Peter Kaarup fra Miljøstyrelsen gav en status med tal fra det nationale overvågningsprogram. De nyeste tal er fra 2018, hvor der blev udledt 55.000 ton kvælstof og 1.600 ton fosfor til vandmiljøet. For begge næringsstoffer er der sket et fald siden 1990-erne. Punktkilder (inkl. renseanlæg) står for 10 % af udledningen af kvælstof, mens diffuse kilder fra landbrug og det åbne land står for 60-70 % og det naturlige bidrag er 10 %. Punktkilder udgør 30 % af udledningen af fosfor.

”Vi lever ikke op til kravene i Vandrammedirektivet, og der er behov for flere målinger, fordi modelberegninger af de regnbetingede udløb giver en stor usikkerhed,” sagde han.

Vandselskabernes indsats

Ole Adeler er forsyningsdirektør i HOFOR og understregede, at vi trods sommerens fokus på overløb er rigtig gode til at håndtere spildevand i Danmark, og København var den første by i Europa, der fik et havnebad.

”I øjeblikket håndterer vi 96-97 % af vandet, og vi har ambitiøse planer om at komme op på 99 %, og så kan det samfundsøkonomisk ikke betale sig at komme længere ned,” sagde han.

Han efterspurgte en økonomisk regulering, der giver bedre mulighed for klimatilpasning.

Lars Nørgård Holmegaard, der er direktør i Lemvig Vand, oplyste, at hele kommunen var 100 % separat-kloakeret allerede i 2016. Det krævede en investering på 1,1 mia. kr. Desuden er antallet af overløb i kommunen reduceret fra 25 til 3, og det kan ikke betale sig at reducere yderligere.

”Min største frygt er, at vi skal rense regnvandet fra vejene og have vandet tilbage på renseanlægget, selvom vi har separat-kloakeret,” sagde Lars Nørgård Holmegaard og tilføjede, at der i regi af Klimatorium laves et PhD-projekt om decentral rensning af vejvand med bakterier.

Peter Underlin, der er vanddirektør i Hillerød Forsyning, understregede, at antallet af overløb er nedbragt med 55 % ved at lave intelligent samstyring af bassiner, og i den nye spildevandsplan er der et mål om separat-kloakering, der skal være færdig i 2029 og kommer til at koste 420 mio. kr.

”I Hillerød kan vi ikke nedsive regnvand pga højtstående grundvand, og der er behov for, at vi vinder ud af, hvem der har ansvaret for at håndtere grundvand, drænvand og andet uvedkommende vand,” sagde Peter Underlin.

Carl-Emil Larsen oplyste, at DANVA og KL netop har udgivet en fælles rapport, der viser, at det samfundsøkonomisk er en god ide at lade vandselskaberne håndtere det, og rapporten indeholder positive business cases i Århus, Herning, Odense og Herlev.

Karina Topp er divisionsdirektør i Aarhus Vand og fortalte om indsatsen i Aarhus, hvor der både er etableret større bassiner og ledninger, bygget flere regnvandsbassiner, lave online styring med optimering af volumener med styrings-strategier for afløbssystemet og bygget en sluse ved udløbet af Århus å. Den kostede 40 mio. kr. i anlæg og 800.000 i drift om året. De 9 nye bassiner kostede 340 mio. kr.

”Vi har nu et 2-strenget afløbssystem i 70 % af kommunen, men der går 60 år, før vi kommer op på 100 %,” fortalte hun. I perioden 2011-2020 har Aarhus Vand investeret 1,4 mia. kr. på klimatilpasning, og de kommende 10 år skal der investeres 1,8 mia. kr. Heraf udgør digitalisering 8-10 mio. kr. om året.

Paneldebat

Jens Brandt Bering fra NIRAS styrede paneldebatten med disse deltagere:

  • Mette Gjerskov (S)
  • Søren Egge Rasmussen (EL)
  • Thor Gunnar Koefoed, Landbrug & Fødevarer
  • Sebastian Jonshøj, Danmarks Naturfredningsforening
  • Marie Stærke, borgemester i Køge Kommune
  • Carl-Emil Larsen, DANVA

De vigtigste budskaber var:

”Det vigtigste er at håndtere det hele på en gang og lave noget, der hænger sammen. Borgerne forventer, at vi har styr på vandet i Danmark. Vi skal samarbejde og løse den store opgave – gerne så vi også får øget eksport af danske løsninger,” sagde Mette Gjerskov.

”Vi skal have reduceret udledningen af kvælstof med til 42.000 ton, og vi skal sikre de rigtige rammevilkår for vandbranchen. Folketinget skal understøtte vandbranchen og et renere vandmiljø,” sagde Søren Egge Rasmussen.

”Vi skal løse problemet sammen, men vi bliver begrænset af systemerne. Og jeg er meget bekymret for de miljøfremmede stoffer,” sagde Thor Gunnar Koefoed.

”Vi skal opfylde kravene i Vandrammedirektivet, og bæredygtighedsmålene bør være en præmis, og så skal vi have mest miljø for pengene,” sagde Sebastian Jonshøj.

”Vi skal tydeliggøre vores prioriterings-klemme og det dilemma, at vandselskabet risikerer at gå konkurs, hvis vi laver den nødvendige indsats med de nuværende regler og økonomisk regulering,” sagde Marie Stærke.

”Vandselskaberne skal i øjeblikket vælge mellem sundhed og klima, og det er ikke rimeligt, at de er nødt til at lave denne prioritering. Effektiviseringskravene i den kommende klimalov er uintelleigent omkostningsminimering, og vi håber på en anden økonmisk regulering,” sagde Carl-Emil Larsen. Han opfordrede til at finde fælles løsninger i samarbejde med KL, DN, L&F og kommunerne.

Fra venstre ses Jens Brandt Bering, Carl-Emil Larsen, Mette Gjerskov, Thor Gunnar Kofoed, Marie Stærke og Sebastian Jonshøj.