Fredericia Spildevand og Energi Firmafoto 2019 - Anlæg med Lillebælt.jpg

DANVA er glad for den politiske aftale, der giver vandsektoren incitamenter til udviklingen af løsninger, som skal imødegå klimaudfordringer. Forligspartierne har i aftalen for klimahandleplanen fokuseret både på det direkte potentiale med at sænke udledningen af drivhusgasser og på de afledte effekter, der blandt andet skal opnås via en energi- og klimaneutral vandsektor.

Klimahandleplanen for vandsektoren slår fast, at dansk vandteknologi kan bidrage til at løse globale klimaudfordringer. Ambitionen for de politiske partier bag aftalen er, at vandselskaberne i Danmark skal være energi- og klimaneutrale.

”Det er godt set af politikerne, at de bruger gulerod over for vandselskaberne i stedet for at svinge pisken. Jeg er overbevist om, det sker, fordi vandselskaberne allerede er gået i forvejen i bestræbelserne på sikre vandsektorens grønne omstilling. Incitamenterne i aftalen understøtter ambitionerne og gør det muligt for vandselskaberne at få overblik over, hvordan de kommer i mål,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.

Læs om DANVAs arbejde med klimaaftalen

Aftale om en energi- og klimaneutral vandsektor

Folketinget har besluttet at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030. Den primære drivhusgasudledning fra spildevandssektoren stammer fra lattergas i forbindelse med rensningsprocessen. Lattergas er mange gange mere ødelæggende for ozonlaget end CO2.

”Der er en lang række klimapotentialer i vandsektoren, som vi ikke har tilstrækkelig data på. Derfor er det positivt, at aftalen bestemmer, at det skal undersøges, hvor store potentialer, der er tale om, og hvordan de kan indfries,” siger Carl-Emil Larsen

Undersøgelser skal både vise, hvor stor udledningen af drivhusgasser er, ligesom det skal afklares, hvordan den økonomisk regulering kan understøtte genanvendelsen af fosfor i spildevandsslam, og hvordan sektoren får stærkere incitamenter til at udnytte egne ressourcer til blandt andet produktion af energi.

”Det er godt, at aftalen også slår fast, at der skal gennemføres en ”Parisermodel, for en energi- og klimaneutral vandsektor”. Det hele bygges op som et samarbejde mellem vandselskaber og Miljø- og Fødevareministeriet, der tager udgangspunkt i vandselskabernes ambitioner for energiforbrug, energiproduktion, CO2-emission, lattergasemission og metanemission frem mod 2030. Det er den rigtige måde at gøre arbejdet på for at komme i mål,” siger Carl-Emil Larsen.

Det skal ligeledes undersøges, hvad en konsolidering af sektoren vil have af effekter for omkostningsniveauet, miljø- og klimaaftrykket, eksport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse.

Med aftalen er parterne blevet enige om følgende: 

  • Der indføres grænseværdier for renseanlæggenes lattergasemissioner for renseanlæg, der renser spildevand svarende til 30.000 personers udledning (PE). Dermed omfatter grænseværdierne ca. 65 pct. af spildevandsmængden og 75 pct. af lattergasemissionerne fra processen. På baggrund af erfaringerne drøftes det senest i 2025 med aftalepartierne, om grænsen skal sættes ned fra 30.000 personers udledning (PE) til et lavere niveau. Der gennemføres derudover en analyse af drivhusgasudledninger fra spildevandsoverløb.
  • Det afklares, hvordan den økonomiske regulering af sektoren kan indrettes, så spildevandsselskaberne på en effektiv måde får styrket økonomisk incitament til at genanvende fosforen i slam og spildevand.
  • Der udarbejdes en vejledning om, hvordan blødgøring (fjernelse af kalk) kan implementeres i eksisterende drikkevandsforsyninger. Der laves en evaluering i 2024, hvorved det bl.a. vurderes, om der fortsat eksisterer forsyninger med potentiale for blødgøring. Samtidig undersøges om den økonomiske regulering på uhensigtsmæssig vis forhindrer, at samfundsøkonomisk gavnlig blødgøring iværksættes. Endelig skal der ske følgende for at understøtte målet om en energi- og klimaneutral vandsektor:
  • Undersøges om den økonomiske regulering kan indrettes, så drikke- og spildevandsselskaber får stærkere incitamenter til at udnytte egne ressourcer effektivt til gavn for forbrugerne, herunder blandt andet i forhold til forgasning. Understøttelse af ressourceeffektivitet skal have fokus på teknologineutralitet.
  • Gennemføres en ”Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor”. Modellen indebærer, at Miljø- og Fødevareministeriet beder alle drikke- og spilde- vandselskaber, omfattet af vandsektorloven, melde deres ambitioner i forhold til energiforbrug, energiproduktion, CO2-emissioner, lattergasemissioner og metanemissioner frem mod 2030 ind til Miljøstyrelsen.
  • Undersøges det, hvad en konsolidering af sektoren vil have af effekter for sektorens omkostningsniveau, miljø- og klimaaftryk, eksport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse.