skybrud-klimaks.jpg
Stigende klimaoversvømmelser koster hvert år samfundet store summer som følge af skader på bygninger og tab af produktion.

En ny politisk aftale, der skal kickstarte håndtering af klimarelaterede oversvømmelser, får næppe den ønskede effekt. Intentionen var at give vandselskaber hurtigere og bedre mulighed for at skærme danskerne mod de stadig kraftigere regnmængder. Men aftalen er endt med at sætte en bremse på vandselskabernes klimainvesteringer.

Vandsektoren anerkender, at den politiske aftale om finasiering af terrænnære klimaløsninger, som politikerne på Christiansborg netop har indgået, gør indsatsen mere helhedsorienteret. Men til trods for massive advarsler fra erhvervslivet og vandsektoren, så er aftalen alligevel endt med, at vandselskaber bliver svækket på evnen til at hjælpe samfundet med løsninger til at modvirke effekterne af de stadig stigende regnmængder, der udfordrer husejere og jordbesiddere.

”Det skyldes, at vandselskaber bliver påført sparekrav, hvis de udfører de her ekstra tillægsopgaver med at håndtere klimaoversvømmelser. Og da sparekravene ikke kan henføres til klimaløsningen, men skal belaste deres primære drift, så vil en klimaindsats udhule deres økonomi,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at DANVAs medlemmer gerne vil hjælpe samfundet med at håndtere klimaoversvømmelser, men de skal nu mere end tælle på knapper, når de bliver bedt om at påtage sig ekstraopgaven med at sætte ind mod vandmasser, der bliver stadig værre som følge af klimaforandringer.”

Stigende klimaoversvømmelser koster hvert år samfundet store summer som følge af skader på bygninger og tab af produktion. Denne vinter har enorme mængder regn og højtstående grundvand oversvømmet byer og landområder. Situationen fik politikerne på Christiansborg til at arbejde på aftalen, der skal løse problemet med den klimarelaterede nedbør.

Den politiske stemmeaftale, som er indgået af samtlige partier på nær Ny Borgerlige og Alternativet er på mange områder en forbedring i forhold til tidligere. Intentionen var som nævnt, at aftalen skulle kickstarte indsatsen mod klimaoversvømmelser.

Men til trods for den gode vilje og en mere helhedsorienteret tilgang, så betyder den indlagte finansielle bremse i form af effektiviseringskrav, at det bliver svært for vandselskaber at investere i det antal terrænnære klimaløsninger, der er behov for for at følge med udviklingen i klimaforandringerne.

”Vandselskaber forvalter vandkundernes penge ansvarligt. De vil i hvert enkelt tilfælde nøje skulle overveje, om det at påtage sig de her ekstra tillægsopgaver med at håndtere klimaoversvømmelser med løsninger på overfladen vil påvirke kerneopgaven med spildevand for meget og give for store økonomiske udfordringer for den primære drift,” siger Carl-Emil Larsen.

Den indgåede politiske aftale betyder også, at hvis vandselskaber vælger at hjælpe med terrænnære klimaløsninger, så skal vandkunder i fremtiden betale hundrede procent af regningen. Tidligere var det et krav, at kommuner skulle stille med mindst 25 procent af udgiften. Udover, at vandkunderene gennem betalingen af vandregningen skal dække hele omkostningen i fremtiden, så bliver vandselskabet som nævnt også pålagt betydelige effektiviseringskrav.

”Man kan ikke spare på rør og systemer, når de er købt og anlagt. Men det er reelt, hvad der i praksis kommer til at ske med krav om effektivisering på klimaløsningerne. Pengene skal tages af driftsmidlerne. Det svarer til, at man køber et hus og får at vide i banken, at man skal spare på prisen af det tag, som den tidligere ejer har lagt. Det kan man ikke, man kan jo først gøre taget billigere, når det skal skiftes,” siger Carl-Emil Larsen.

Ud over den mere helhedsorienterede tilgang, så har forligskredsen i stemmeaftalen også fået et andet positivt element skrevet ind. Den ønsker nemlig at granske den måde, effektiviseringskrav til vandsektoren helt generelt bliver stillet på. Formuleringen af det punkt i aftalen lyder: ”Det skal frem mod implementeringen af den nye økonomiske regulering overvejes, om der er behov for at ændre i fastsættelsen af sektorens effektiviseringskrav. Resultatet af overvejelserne præsenteres for forligskredsen, der forud for fremsættelse af lovforslaget i 2021 om implementering af en ny økonomisk regulering af sektoren godkender de overordnede principper for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav.”

Det ventes, at stemmeaftalen får virkning ved lov i 2021.