Biofos Foto elever laver forsøg_kort historie 3_decentrale læringsforløb 1.0.jpg
Besøget fra BIOFOS var en stor succes i min 4. klasse. Det var både sjovt og lærende at blande ”spildevand” og afprøve rensemetoder. Det gav især en god for­ståelse af, hvorfor vi skal tænke over, hvad vi skyl­ler ud i vask og toilet. Lone Witzel, lærer, Skovlunde Skole, Afd. Rosenlund

I skoleåret 2020/21 gør BIOFOS undervisning om spildevand og bæredygtig adfærd mobil.

Undervisning om spildevand og bæredygtighed i klasselokalet. BIOFOS skoletjeneste har udviklet et nyt undervisningskoncept, hvor vi tager på besøg hos folkeskolens 3. klasser. Vores fjerneste ejerkommuner ligger langt væk fra vores skoletjenester. Derfor tilbyder vi nu at komme til dem.

Aadr – hvor klamt!

Undervisningen er en smagsprøve på et virkeligt besøg på renseanlægget og det er enkelt og at benytte for lærerne. Eleverne arbejder med ting som de kender fra hverdagen når de producererspildevand af eksempelvis tandpasta, havregryn, toiletpapir og sæbe. Derefter skal de afprøve forskellige rensemetoder og på egen hånd finde frem til den, der virker bedst. 

Understøtter verdensmål : Rent vand og sanitet samt Verdensmål 14: Livet i havet

Vigtigt at få de små klasser i tale

Vi ved fra vores velbesøgte skoletjeneste, at interessen for miljøbevidst adfærd er stor. Hvert år besøger 14.000 skoleelever BIOFOS. De vil gerne gøre tingene rigtigt, og lærer de tidligt at have gode miljøvaner, tager de dem med sig videre i livet.

Støtter Folkeskolens Fælles Mål

Med det nye ”ud af huset” koncept bakker BIOFOS også op om folkeskolens fælles mål for faget natur/teknologi. Her er en af målsætningerne, at eleverne skal udvikle deres forståelse af samspillet mellem mennesker og natur.

Undervisningsmodulet er et resultat af et frugtbart samarbejde mellem skoletjenester i Lolland Forsyning og BÌOFOS.