Panelet Høring Om Spildevand 4. November 2020
DANVAs direktør Carl-Emil Larsen ses i midten mellem KL's kontorchef Sara Røpke og direktøren for Dansk Miljøteknologi, Søren Bukh Svenningsen. Længst til højre ses formanden for KL´s Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard. Høringen blev ledet af formanden for Miljø- og Fødevareudvalget, René Christensen, der sidder som nummer to fra venstre ved siden af professor Michael Rasmussen fra Aalborg Universitet.

Vandselskaber og kommuner vil gerne gøre en stor indsats for at reducere overløb af spildevand, men incitatmenterne i den aktuelle lovgivning vender forkert.

DANVAs direktør Carl-Emil Larsen deltog 4. november i en høring på Christiansborg om udledning af spildevand. Han understregede overfor medlemmerne i Miljø- og Fødevareudvalget, at der er en forkert incitament-struktur i lovgivningen, som bør laves om.

”Vandselskaber bliver straffet økonomisk for at investere i klimatilpasning, der kan nedbringe overløb, og de bliver belønnet for at lede spildevand uden om renseprocesserne,” understregede Carl-Emil Larsen.

Problemet er, at der i dag kun er afgift på renset spildevand – ikke på det spildevand, der ledes direkte ud i vandmiljøet uden rensning under kraftig regn. Et andet problem er, at der i et nyt lovforslag lægges op til effektiviseringskrav på klimatilpasningsløsninger, der kan reducere overløb. Når et vandselskab skal investere 100 mio. kr. i et klimaprojekt, kan de kun opkræve 80 mio. kr. hos vandkunderne. De resterende 20 mio. kr. må tages af driftskassen pga effektiviseringskrav. Det udhuler vand-selskabernes økonomi og kan i sidste ende betyde konkurs.

”Vi er glade for, at kravet om medfinansiering fra kommunerne er afskaffet, men det nye lovforslag med effektiviseringskrav på klimaprojekter kan betyde, at klimaindsatsen går i stå, og der derfor stadig kommer mange overløb,” understregede Carl-Emil Larsen.

Han gjorde også opmærksom på, at den nuværende regulering på spildevandsområdet er 40 år gammel og trænger til en opdatering. Det gælder også kommunernes spildevandsplaner.

”Separat-kloakering er en rigtig god metode til at forebygge overløb ved at adskille spildevand og regnvand. Men ved investeringer i separat-kloakering er vandselskabernes omkostningsdækning kun 58 %! Det bør der ændres på. Lovgivningen forhindrer vandselskaberne i at leve op til samfundets forventninger,” understregede Carl-Emil Larsen.

Han oplyste, at DANVAs medlemmer har besluttet, at de ikke længere vil lave planlagte udledninger af spildevand. I sommer var der en shitstorm, da HOFOR og Novafos havde planer om en udledning, der ellers var godkendt af kommunen og ville have haft minimal negativ effekt i Øresund. Men den blev droppet pga borgernes og politikernes protester. Og nu skal det være helt slut med den slags udledninger i hele landet.

”Jeg håber, at ordførerne i miljøudvalget kan være med til at få vendt incitamenterne i vandsektorloven om, når den skal revideres til foråret, selvom den hører hjemme i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. For det er jo jer, der skal stå på mål for, om lovgivningen har den rette effekt for sundhed, klima og miljø,” sagde Carl-Emil Larsen.

Billigere og bedre med løsninger på overfladen

Direktøren for Dansk Miljøteknologi, Søren Bukh Svenningsen gjorde politikerne opmærksom på, at klimaløsninger på overfladen – fx regn-vandsbassiner, vejbede og vandparkering, er fire gange billigere end at udbygge rørsystemer og bassiner under jorden.

”Der er også et stort potentiale i at minimere overløb med digitalisering, varslingssystemer og sensorer. I Kolding er det lykkedes at nedbringe antallet af overløb fra 35 til 10 ved at styre renseanlæg og forsinkelses-bassiner og lede vandet hen, hvor der var plads i systemet,” fortalte han.

”Miljøministeren har sendt et meget stærkt politisk signal om, at borgerne ikke skal bade eller fiske i kloakvand,” sagde han og fortalte, at der tidligere har været en usikkerhed om mængden af overløb på 200 %, men at en ny rapport fra Aalborg Universitet og EnviDan har vist, at usikkerheden kan nedbringes til 50 % med nye metoder.

Overløb er bedre end vand i kælderen

Professor Michael Rasmussen fra Aalborg Universitet understregede, at spildevandet generelt renses rigtig godt i Danmark. Kun 4 % ender som overløb af urenset spildevand – og det er bedre med overløb end alternativet: at det sundhedsskadelige kloakvand stuver op i gaderne og i folks kældre. Han oplyste, at næringsstof-belastningen fra overløb kun udgør cirka 1,5 % af udledningen af kvælstof og fosfor til det marine havmiljø, men lokalt kan overløb have store konsekvenser for badevands-kvaliteten. Han oplyste også, at 15 % af de i alt 4500 bygværker er ansvarlig for 85 % af belastningen fra overløb, og det er derfor vigtigt at lave en indsats der, hvor man får mest miljø for pengene. Diffuse kilder står for 85 % af belastningen, og punktkilder for 15 %.

”Separat-kloakering tager tid. I Aalborg havde politikerne for 20 år siden en vision om, at kommunen skulle være 100 % separat-kloakeret i år 2100, men nu ser det ud til, at vi kan nå i mål på 65 år. Men det koster mange penge og giver store gener i bymidten, når der skal graves op i de fælleskloakerede områder,” sagde han.

Der er brug for flere data og målinger for at vide, præcist hvor stort problemet er, og hvor der skal sættes ind først. Heldigvis er der udviklet nye teknologiske løsninger med robotter, radarer og sensorer, der kan være med til at skabe et bedre overblik.

Roller, rammer og opmærksomhedspunkter

Kontorchef Sara Røpke fra Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening ridsede op, hvordan ansvaret for håndtering af vand er delt op mellem stat og kommuner. Staten laver vandområdeplaner, overvåger tilstanden i vandmiljøet og har ansvaret for, at Danmark lever op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.

”Der er behov for en bedre overvågning af tilstanden i vandmiljøet, og der skal være en sammenhængende lovgivning, der understøtter klima-tilpasning og ikke spænder ben for klimaprojekter,” sagde Sara Køpke. Hun ønskede også, at der bliver afsat flere ressourcer til, at både stat og kommuner kan lave flere tilsyn med, om udledningstilladelserne bliver overholdt.

”Det tager mange år at løse problemet med overløb, men en forudsætning er, at vi får brudt siloerne ned og finder sammenhængende løsninger. Og klimaprojekter skal helst løse mere end et problem,” understregede hun.

Kommunerne vil gerne samarbejde

Formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S), deltog også i høringen og var fortaler for separat-kloakering. Han præsenterede KL’s plan ”Klimatilpasning for fremtiden” der tager højde for, at vi presses af vand fra alle sider – ikke kun monsterregn, men også stormflod og stigende grundvand.

”Vi skal se spildevand som en ressource, og i Danmark er vi førende på teknologi til rensning og udvinding af fx fosfor fra spildevand,” sagde Jacob Bjerregaard. Han mente, at vi skal væk fra de traditionelle løsninger med rør og bassiner og i højere grad vælge indsatser mod overløb, der også tilgodeser natur og biodiversitet.

Kommuner og vandselskaber kan sammen finde gode klimaløsninger, hvis lovgivningen ikke spænder ben!

Slam bør ikke køres på landbrugsjord

Miljøordfører Signe Munk (SF) gjorde opmærksom på, at det i Holland er forbudt at undbringe slam og spildevand på landbrugsjord. Hun spurgte, om der bør indføres et lignende forbud i Danmark.

Carl-Emil Larsen sagde, at DANVA i mange år har været imod udbringning af slam på landbrugsjord, fordi det ikke kun er næringsstoffer men også miljøfremmede stoffer, der havner på jorden og kan udgøre en risiko for grundvandet. Han oplyste, at den europæiske vandforening EurEau trækker i samme retning, og Tyskland har også indført et forbud i nogle områder.

På høringen kom deltagerne også ind omkring problematikken med udledningen af lattergas ved rensning af spildevand, metoder til udvinding af fosfor og energiproduktion på renseanlæg, hvor bl.a. Aarhus Vand er langt fremme.

Formanden for Miljø- og Fødevareudvalget René Christensen (DF) stillede flere gode spørgsmål til panelet og luftede også sine egne holdninger bl.a. om mere decentral spildevandsrensning i det åbne land fx med pil. Han problematiserede fordelingen af ansvar mellem staten og kommunerne. Han er tilhænger af frihed til kommunerne, men på visse områder mener han, det er nødvendigt med flere krav fra staten, fordi folketingspolitikerne har en længere tidshorisont end kommunalpolitikere, der ofte kun ser 4 år frem i tiden og måske også prioriterer hensyn til arbejdspladser og andre kommunale opgaver højere end en indsats for vandmiljøet.

Se høringen

Høringen kan ses på Folketingets TV-kanal, hvor Carl-Emil Larsens tale starter ca. 41 minutter inde i udsendelsen her.