Lea-Wermelins-IWA2021-videohilsen.jpg

Miljøministeren glæder sig til at byde deltagere velkommen til IWA World Water Congress & Exhibition i København.

Temaet for kongressen i København den 9.-14. maj 2021 er ”Water for smart liveable cities”, og på kongressens hjemmeside kan du nu se en video-hilsen fra miljøminister Lea Wermelin.

Hun fremhæver, at klimaløsninger har gjort København til en endnu mere attraktiv by og nævner nogle områder, hvor den danske vandsektor kan inspirere resten af verden:

• Vandforsyningen er 100 % baseret på grundvand

• Sammentænkning af klimatilpasning og byudvikling

• Udnyttelse af både energi og ressourcer i spildevand

• Målet om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030

Miljøministeren understreger, at vandsektoren spiller en vigtig rolle ift. grøn energi og cirkulær økonomi. Hun opfordrer deltagerne til at tage en dukkert i et havnebad, når de kommer til København.

Se filmen

Se video-hilsen på worldwatercongress.org/