Niels-Bohr-og-Anna-og-Michael-Ancher.jpg

Forsyningssekretariatet har analyseret sig frem til et historisk højt effektiviseringspotentiale i vandselskaberne. Regulator betegner resultatet som et konservativt og usikkert estimat. DANVA mener, analysen bygger på spekulative og urealistiske forudsætninger.

For første gang har Forsyningssekretariatet fået lov til selv at udarbejde en analyse af effektiviseringspotentialet til vandselskaber ti år frem. Til trods for, at vandsektoren de seneste ti år allerede har hentet i omegnen af 2,5 mia. kr., så finder Forsyningssekretariatet alligevel, at der frem mod 2030 kan høstes yderligere besparelser på 3,9 mia. kr. DANVA kan påvise, at analysens resultat indeholder betydelige fejl og mangler, ligesom forudsætningerne puster potentialet voldsomt op.  

”Når DANVA går analysens beregninger igennem, så bliver facit, at der er et effektiviseringspotentiale på 500-1500 mio. kr. frem til 2030. Forsyningssekretariatet kommer frem til, at deres beregnede effektiviseringspotentiale på 3,9 mia. kr. kan hentes ved at vandselskaberne effektiviserer med cirka 3 % årligt. Det lyder måske ikke af meget, men tallet er mere præcist en nedrunding af 3,48% og samlet mener Forsyningssekretariatet, at en tredjedel af de nuværende omkostninger kan spares væk til 2030. Det er meget store krav på basis af en rapport med alvorlige fejl. DANVA mener simpelthen ikke at analysen er af en kvalitet, så den kan danne basis for politiske beslutninger. Vi vil derfor opfordre forsyningsordførerne til at få en uvildig instans til at kvalitetssikre materialet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Flere steder er Forsyningssekretariatet usikkert på grund af manglende data.

”Tilsyneladende mangler Forsyningssekretariatet data og er ikke vidende om, hvordan vandselskaber agerer i virkeligheden. For eksempel kommer man frem til, at der skal effektiviseres 3,9 mia. kr. på ti år ud af et samlet beløb af de påvirkelige omkostninger på 11,8 mia. kr. Da langt hovedparten af vandselskabernes anlæg holder i 50-75 år, kan man de næste 10 år ikke indhente hele effektiviseringspotentialet på investeringer. Man kan nemlig ikke sænke indkøbsprisen på et anlæg, før det igen udskiftes. Det betyder, at den eksisterende drift bliver presset langt hårdere, end Forsyningssekretariatet antager,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Han understreger, at vandselskaber skal være effektive, og at de cirka 2,5 mia. kr. eller mere, der allerede er hentet, understreger viljen til at agere effektivt. Men samtidig skal vandsektoren kunne levere vandløsninger til gavn for samfundet med alle de krav og opgaver, der stilles.

Forsyningssekretariatet har tre fejl i forbindelse med opgørelsen af potentialet fra benchmarkingen i perioden 2020-2030. To af disse medfører, at det reelle potentiale fra denne del af analysen ligger mellem 0-0,4 mia. kr. og ikke, som det påstås 1,15 mia. kr.

”Analysen fremskriver det årlige potentiale fra de seneste ti år og bygger på formodninger og fortænkte faktorer, som tælles med flere gange. Det er også meget mærkeligt, at effektiviseringspotentialet stiger, når man ser på, hvad der gennem årene allerede er sparet. Normalt ville man forvente, at der med tiden ville være mindre at spare af. Vi kan bare konstatere, at hvis denne analyse fra Forsyningssekretariatet vinder gehør politisk, så kommer det blandt andet til at gå ud over den grønne omstilling, klimatilpasningen og arbejdet med at nedbringe udledningen af drivhusgasser,” siger Carl-Emil Larsen.

Han tror nu ikke, det vil ende der.

”Forsyningssekretariats analyse virker meget politisk, men jeg er sikker på, at lovgiverne kan gennemskue den. Forsyningssekretariatet siger ganske vist, at det har en meget konservativ tilgang, men finder samtidig frem til et historisk højt potentiale. Eksempelvis sætter Forsyningssekretariatet produktivitetsudviklingen til det dobbelte af, hvad dén myndighed, der regulerer el og fjernvarme, har fundet frem til. På den måde bliver forsyningskunderne behandlet uens,” siger Carl-Emil Larsen.   

Et af de politiske, spekulative kneb, som Forsyningssekretariatet anvender, er at påstå, at de overvejende kommunalt ejede vandselskabernes ansatte er lønførende.

”Det er ikke sandt. Vandselskabernes lønninger ligger lavt i forsyningsøjemed og i forhold til for eksempel de rådgivende ingeniørers lønninger. Det polemiske er så oven i købet, at Forsyningssekretariatet fremhæver det som et væsentligt forhold, selvom det på den post finder et potentiale på 50 mio. kr. ud af et samlet krav på 3,9 mia. kr. Jeg kan ikke tolke det som andet end en måde at nedgøre vandselskaberne på, for set i forhold til det samlede billede er det på ingen måde hverken reelt eller væsentligt,” siger Carl-Emil Larsen.

Forsyningssekretariatet påstår også, at der er luft og plads i vandsektoren til grøn omstilling, hvis effektiviseringskravet indføres.

”Det er en sandhed med modifikationer. Omkostninger til grøn omstilling skal finansieres via såkaldte tillæg, der pålægges effektiviseringskrav årligt. Man kan ikke effektivisere på investeringer på anlæg, før de skal skiftes efter mange år, hvorfor sparekravet bliver overført til driften. Bestyrelserne i vandselskaberne vil derfor være meget tilbageholdende med at investere i grøn omstilling, klimatilpasning med videre,” siger Carl-Emil Larsen. 

Analysen spekulerer også i et potentiale for graden af konsolidering, ligesom den gætter på, hvad den grønne omstilling kan betyde for at effektivisere driften.

Du kan læse DANVAs redegørelse af Forsyningssekretariatets rapport her på siden.