Jakob Ellemann_Jensen_i_skoven.jpg

Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen har indgået en aftale med partierne bag pesticidstrategien om at forbyde enhver anvendelse af pesticider i alle de udpegende boringsnære beskyttelsesområder.

Forliget betyder forhåbentligt, at der nu endeligt sættes et punktum for det arbejde, der indledtes med afrapporteringen fra 300-meter udvalgets afrapportering tilbage i 2003. Med indførelsen af de sprøjtefrie områder vil vi have øget beskyttelse af vores drikkevandsforsyning markant, så vi i fremtiden vil undgå en stor del af de forureninger, der ellers ville have ramt dansk vandforsyning.

Ifølge aftalen får kommunerne tre år til at indgå aftaler med lodsejere om at bringe pesticidanvendelsen nær boringer til ophør. Hvis det ikke er lykkedes inden for denne periode at opnå enighed, så skal kommunen skride til at give et påbud om stop for al anvendelse af sprøjtemidler.

Konkret skal kommunen i samarbejde med lodsejer og forsyning indlede med at vurdere, om boringen skal bevares eller om det giver mening at flytte boringen til en bedre placering. Hvis boringen findes bevarings-værdig, så skal der vælges mellem tre mulige løsninger: 1) pesticidfri drift, 2) dyrkningsophør eller 3) overtagelse af arealet.

Kompensationen vil gives som en engangserstatning, der gives under ekspropriationslignende vilkår, så lodsejer vil opnå skattefritagelse. Hvis der ikke opnås enighed, så vil erstatningen i stedet gives som et årligt beløb.

Det forventes, at der skal indgås aftaler på i alt ca. 12.000 ha landbrugs-jord, da man af hensyn til landbrugsdriften vil tilpasse BNBO til mark-struktur. Det antages, at 50% af arealet skal opkøbes. Af de resterende 50% forventes 25% at overgå til areal med dyrkningsforbud og de resterende 75% til pesticidfri dyrkning.
Det forventes, at kompensationen for de tre ovennævnte løsninger vil ligge på henholdsvis ca. 45.000, 100.000 og 150.000 kr./ha. Dette betyder, at den samlede kompensation forventes at ligge i omegnen af 1,25 mia. kr.

Der foreligger endnu ikke en færdig plan for finansieringen, men det ligger fast, at kompensationen skal finansieres over vandtaksten. Det forventes dog, at det vil blive via en solidarisk ordning, så udgiften deles ud over den samlede solgte vandmængde, hvilket betyder, at hvis kompensation-en kan lånefinansieres over en 10-årig periode, så vil det give en øget vandpris på 43 øre/m3, men en 20-årig finansiering kan nedbringe beløbet til 22 øre/m3.

Med aftalen indledes et større udredningsarbejde om den konkrete udformning af regelgrundlaget, så det forventes, at det endelige lovforslag først kan forventes vedtaget af Folketinget i efteråret 2019, således at kommunerne skal indlede arbejdet med den konkrete beskyttelse i 2020 frem til 2022, hvorefter alle BNBO’er skal være sprøjtefrie.

OVERBLIK: Initiativer til at beskytte drikkevandet mod pesticider

1. Sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder

• Der skal ikke længere sprøjtes i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det er områder
omkring drikkevandsvandboringer, der er kendetegnet ved, at der er kort afstand til boringen, og der kan være øget risiko for forurening med pesticider.

• BNBO er opgjort til omkring 5.500 boringer til almene vandforsyninger. Det samlede BNBO-areal er knap 22.000 hektar, hvilket svarer til 219 km2 eller cirka to gange størrelsen af Samsø.
Marker udgør cirka 9.500 hektar eller 43 % af det samlede BNBO-areal.

• Med aftalen pålægges kommunerne over de næste tre år at gennemgå BNBO for at sikre drikkevandet ved opkøb af jord eller brug af lokale sprøjteforbud.

• Lodsejerne kompenseres for tabt indtægt, og udgifterne betales af vandforbrugerne. Det vil føre til en lidt højere vandregning – cirka 8-12 kr. om året for en gennemsnitlig husstand.

• Har kommunerne ikke sikret BNBO tilstrækkeligt inden for tre år, indføres et generelt sprøjteforbud.

2. Screening af drikkevandet for flere stoffer

• Man følger Vandpanelets anbefalinger om at screene drikkevandet for flere pesticider og Pesticidrester, og panelets arbejdsgruppe etableres som et permanent forum, der løbende skal vurdere behovet for nye stoffer i grundvandsovervågningen og boringskontrollen.
Desuden inviteres forskere fra universiteterne til at deltage i arbejdsgruppen.

• For flere hundreder stoffer sættes der allerede i år gang i en screening. For andre skal der udvikles testmetoder.

• Regeringen har på finansloven afsat 9 mio. kr. om året til arbejdet i 2019-22.

• Viser screeningerne, at nogle stoffer er udbredt i grundvand over kravværdien, kan det gøres obligatorisk for vandværkerne at teste for de stoffer i drikkevandet.

• Arbejdsgruppen under Vandpanelet består i dag af KL, Danske Regioner, DANVA, Danske Vandværker, GEUS, Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen.

3. Forbud mod salg af koncentrerede pesticider til private

• Der indføres et forbud mod salg af stort set alle koncentrerede pesticider til private.
Koncentrerede midler med en lav risiko, fx pelargonsyre, vil stadig kunne købes. Private vil desuden fortsat kunne købe klar-til-brug midler, der sikrer korrekt dosering og mindsker risiko for spild og hudkontakt.

• Forbuddet træder i kraft 1. juli 2020. Herefter vil køb af de koncen-trerede pesticider kun være lovligt for personer, der er autoriseret som professionelle brugere af pesticider som minimum til anvendelse af ryg- og håndsprøjte.

4. Indsatser for at fremme bæredygtig anvendelse af pesticider

• Målet er at mindske brugen af pesticider og dermed risikoen for, at ukrudt og skadedyr udvikler resistens. Indsatsen styrkes med 5 mio. kr. årligt i tre år fra 2020-2022. Så der samlet er afsat 21,6 mio.kr.

• Der indføres et krav om, at landmænd skal dokumentere, at de følger IPM-principperne om godt landmandskab.

• En ny resistenshandlingsplan skal bidrag til at forebygge resistens, herunder se på sædskifte mm.

• Partnerskabet for sprøjte- og præcisionsteknologi styrkes, så flere projekter kan igangsættes.

Læs mere

Læs den nye tillægsaftaletekst til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 her.

Christiansborg froeperspektiv COLOURBOX6895681.JPG