Tanya Buchreitz Løwenstein.jpg
Tanya Buchreitz Løwenstein er formand for BlueKolding og medlem af byrådet i Kolding (Venstre).

DANVA har bedt tre formænd for vandselskaber give gode råd til politikerne om, hvordan der kan laves forbedringer af regelsættet inden for drikkevand, spildevand og klimatilpasning.

 

Flere konkrete ønsker til en kommende regering om drikkevand, spildevand og klimapasning var sammenfaldende, da DANVA bad tre formænd for vandselskaber om at komme med forslag til politiske initiativer på området forud for det forestående folketingsvalg.
De tre formænd, der geografisk kommer fra forskellige landsdele - og politisk fra forskellige partier, kunne i grundtræk enes om følgende anbefalinger: Strukturændring hen imod færre og større vandselskaber og øget fokus på forurening af vandindvindingsområderne samt overdragelse af det fulde ansvar for klimatilpasning til vandselskaberne. 

Tanya Buchreitz Løwenstein, formand for BlueKolding og medlem af byrådet i Kolding (Venstre) siger:

”Vores vision er en verden, hvor ’intet går til spilde’, og vi er meget optaget af at kunne trække overskudsvarme ud af spildevand og anvende det til opvarmning af boliger. Men her oplever vi, at den nuværende lovgivning til tider sætter en stopper for vores muligheder. Så dette kunne en kommende regering tage fat på. Alternativet - at sende lunkent vand ud i Lillebælt - er ikke fornuftigt.
Med hensyn til spildevand synes jeg, at det også er en politisk overvejelse værd at flytte økonomiske ressourcer fra rensning af spildevand og i stedet bruge det samme pengebeløb på at yde støtte til, at landbruget kan mindske bidraget af nitrat og fosfor til naturen. Måske kan det give et bedre resultat.
Vi har sikret finansiering til flere af vores nuværende projekter om klimatilpasning, men generelt ville det være nemmere, hvis forsyningsselskaberne alene fik ansvaret for klimatilpasning, så de ikke skulle vente på kommunernes medfinansiering på 25 procent. Jeg vil opfordre til at ændre vandsektorloven på dette punkt.
Men ellers er jeg generelt tilfreds med vandsektorloven. Dog er nogle vandselskaber formentlig for små til at sørge for en ordentlig forsyningssikkerhed i fremtiden. Spørgsmålet er, om små selskaber har tilstrækkelig kapacitet og økonomi til for eksempel at vedligeholde deres anlæg.
Den seneste skærpelse af afstandskravene ved grundvandsboringer er udmærket, for der bør være politisk fastsatte rammer for at undgå forurening af grundvand. Men ellers er jeg tilhænger af, at der gives mulighed for at lave løsninger lokalt. Det er jo forskellige lokale forhold, der gør sig gældende.”

Anders-W.-Berthelsen.jpg

Anders W. Berthelsen, formand for VandCenter Syd og medlem af byrådet i Odense (Socialdemokratiet) siger: 

"Jeg ved, at det er kontroversielt at bringe spørgsmålet op, men en kommende regering bør sætte gang i en debat om, hvorvidt antallet af vandselskaber i Danmark skal reduceres. Politikerne skal turde begynde at diskutere centralisering. Det er for miljøets og klimaets skyld. Et større volumen spildevand giver nemlig en mere effektiv energiproduktion. Centralisering kan desuden højne forsyningssikkerheden. Større selskaber er heller ikke så sårbare over for forurening af grundvandet, fordi de har flere boringer og kildepladser at trække på. Større selskaber er samtidig bedre til at bringe teknologi i anvendelse og udvikle ny teknologi, der kan gavne dansk eksport.
Jeg forestiller mig, at tanken om centralisering skal modnes over et antal år. Det bedste vil være, hvis initiativet til en centralisering vokser nedefra og sker frivilligt, fordi alle kan se, at det er den rigtige udvikling. Men politikerne bør gå foran og sætte emnet på dagsordenen.
Jeg kunne også ønske mig, at regeringen gjorde noget for at bløde op på effektiviseringskravene, der er en følge af vandsektorloven. Det vil frigøre flere penge til undersøgelser og forskning. Vi har brug for innovation i kampen for rent grundvand og effektiv udnyttelse af ressourcer.
Jeg vil også foreslå regeringen og Folketinget at overveje, om der i en begrænset periode på få årtier kan åbnes for teknisk vandbehandling. Hvis vi undgår ny forurening i samme periode, kunne vi bagefter begynde ved år 0 med rent grundvand."

 

Niels-Rolskov.jpg

Niels Rolskov, formand for KLAR Forsyning og medlem af byrådet i Køge (Enhedslisten) siger:

”Jeg kunne godt ønske mig, at en kommende regering sikrer bedre økonomi, når kommunen skal udarbejde indsatsplaner. Køge er en stor leverandør af vand til København, vores grundvand skal sikres, og vi ville gerne have været i gang for længe siden.
Når det gælder grundvandskvaliteten, synes jeg, at det er godt med udvidelsen af beskyttelsesområdet om grundvandsboringer. Men det er lige så relevant med politiske krav til de steder, hvor regnvandet falder, og grundvandet dannes. Her efterlyser jeg også større vilje til samarbejde fra landbruget.
Vi er i gang med at centralisere behandlingen af spildevand og slås her med behovet for, at regnvand og spildevand skilles fra hinanden. Vi bruger rigtig mange penge på separatkloakering og forsinkelsesbassiner som led i klimatilpasning. Jeg vil opfordre politikerne til at forholde sig til, om ikke staten skal gå mere ind. Der burde for eksempel være et statsligt organ til kystsikring. Vi er i gang med et stort kystsikringsprojekt, der berører en tredjedel af borgerne i Køge Kommune. Det er skørt, at vi skal ud og hente bidrag fra hver eneste lodsejer til det.
Jeg synes også, at kravet om 25 % kommunal finansiering af klima-tilpasning bør fjernes, fordi det sinker aktiviteterne.
Jeg glæder mig over, at vandsektorloven ikke satte os på kurs mod privatisering. Der er måske over 20 vandværker i Køge Kommune. Én mulighed kunne være at flere vandværker arbejder sammen, selv om det vil føre os lidt længere væk fra nærdemokratiet. Samarbejde ville for eksempel kunne forbedre screeningen af grundvandet for giftstoffer.”