Firenze katedral COLOURBOX8434241.jpg

DANVAs netværk NoDig Infra deltager i en international konference i september.

Sekretariatsleder Tina Juul Madsen opfordrer alle, som har noget spændende no-dig relateret at bidrage med, til at indsende abstract til den internationale konference – der er deadline den 15. marts!

LET’S BE BIG AND NO LONGER DIG!

Med det motto byder det italienske Society, IATT alle velkommen til Toscana’s hovedstad Firenze, som danner rammen om 37th International No-Dig Conference & Exhibition i perioden 30. september - 2. oktober 2019. Her mødes no-dig specialister fra hele verden for at udveksle erfaringer, deltage i tekniske seminarer og ikke mindst præsentere de nyeste teknologier og produkter.

Studieturen

Fra dansk side planlægges et spændende fagligt program for en studietur. Her kan du mødes med kolleger til god sparring i et uformelt netværk. Sæt kryds i kalenderen i perioden 29/9 – 2/10. Bemærk, at der er afrejse om søndagen, så danske deltagere kan være klar til åbningen af konferencen mandag morgen. Program for studieturen bliver tilgængelig på nodiginfra.dk.

ISTT – The International Society for Trenchless Technology

Den nye formand for ISTT, Jari Kaukonen fra Finland, orienterede på No Dig Infras årsmøde om nye tiltag og strategi i ISTT og gav også en spændende status på no-dig markedet i Finland.
Hvis du er interesseret i at kende mere til ISTT – både som paraplyorganisation for de 27 societies - men også i forhold til internationale guidelines, uddannelser og andre spændende aktiviteter, opfordres du til at besøge webstedet www.istt.com

Yderligere information

Kontakt Tina Juul Madsen på tina@juul-consult.dk