Pengesedler COLOURBOX27106830.jpg

DANVA har gennemført en undersøgelse af valget blandt forbrugerne i 2017/2018, og den tydeliggør, at der fortsat er skepsis i forhold til det obligatoriske valg.

Der er med andre ord god grund til, at politikerne skulle overveje, om tryghed, tillid, indsigt, dialog og indflydelse kan skabes på anden vis.

I forbindelse med Vandreformen vedtaget i 2009 blev det også besluttet, at kommunalt ejede vandselskaber med afsæt i lokalt fastsatte rammer og definitioner skal gennemføre valg blandt forbrugerne med henblik på at finde bestyrelsesmedlemmer. Det er DANVAs indtryk, at alle selskaber har tilpasset det seneste valg efter deres erfaringer fra 2013. Alligevel kan prisen per stemme variere fra 23 kr. til 691 kr. per stemme eksklusiv moms – og uden medtaget egen tid.

Stemmeprocent og økonomi

DANVAs undersøgelse af forbrugervalget i 2017/2018 viser, at der var en svarprocent på 61 %, og at respondenterne repræsenterede cirka 80 % af den samlede debiterede vandmængde blandt de kommunalt ejede selskaber. Antallet af stemmeberettigede hos de responderende selskaber varierede fra 2.600 til 685.000, hvilket i høj grad er udtryk for selskabernes størrelse men også deres definition af stemmeberettigede. Det gennemsnitlige antal var i øvrigt 49.841.

Blandt andet fordi de stemmeberettigede ikke var lig med gruppen af forbrugere med afregningsmålere, som selskaberne allerede havde lister på, har mange selskaber (20 %) vurderet, at der har været behov for at lave en forhåndsregistrering af dem, som ville deltage i valget.

Stemmeprocenten lå i et spænd fra 0,003 % til 5 %. For de selskaber, der deltog i undersøgelsen, er den gennemsnitlige stemmeprocent 2 %, mens den i en lignende DANVA undersøgelse i 2014 var 1 % (se note 1). Til sammenligning havde menighedsrådsvalgene i 2016 et gennemsnit på 15,3 % med et spænd fra 5 til 84 i de 51 ud af landets 1.699 menighedsråd, der holdt afstemning.

Figur-1-stemmeprocent.jpg

Figur 1 - Stemmeprocent.

Stemmeprocenten havde naturligvis betydning for de samlede omkost-ninger per stemme: Spændet lå fra 23 kr. til 691 kr., mens de gennemsnit-lige omkostninger per stemme er 218 kr. eksklusiv moms og uden med-taget egen tid. I 2014-undersøgelsen var gennemsnitstallet 371 kr. (se note 2).

Respondenterne har også angivet egen tid anvendt i forbindelse med forbrugervalget, og det varierer fra 20 til 500 timer med et gennemsnit på 115 timer. 6 selskaber brugte 200 eller flere timer, og der er ikke sammen-hæng med vandselskabets størrelse.

 

Figur-2.jpg

Figur 2 – Sammenhæng mellem omkostninger per stemmeberettigede til forbrugervalget og stemmeprocent.

En regressionsanalyse indikerer, at stemmeprocenten kan hæves ved at øge omkostningerne til forbrugervalget. Forklaringen antages at være, at en forøgelse af omkostningerne til forbrugervalget ligger på blandt andet annoncering, PR af forskellig slags – herunder brug af sociale medier.

Omkostningerne til at øge stemmeprocenten er dog meget høje. Eftersom der er stor størrelsesforskel på selskaberne, vil en forøgelse af omkostningerne til forbrugervalget skulle ses i forhold til antal stemme-berettigede. Hvis et selskab med eksempelvis 500.000 stemmeberet-tigede ønsker at øge stemmeprocenten fra 1 % til 3 %, vil dette kræve øgede omkostninger på cirka 3,1 mio. kr.

Figur-3.jpg

Figur 3 - Omkostninger og antal stemmer for det enkelte selskab.

Forløbet

Lysten til at deltage i valget har ikke været overvældende. I undersøg-elsen blev der spurgt til dels antallet af henvendelser med relation til valgprocessen, dels antallet af klager efter valghandlingen.

Selskaber med over 50 henvendelser er enten blandt de ni selskaber med flest stemmeberettigede eller blandt de syv selskaber med højest stem-meprocent. Resultatet tyder derfor på, at antallet af henvendelser hænger sammen med vandselskabets størrelse eller stemmeprocenten.

Antallet af klager har været lav – og antallet af klager har i øvrigt intet at gøre med selskabets størrelse.

Figur-4-antal-henvendelser.jpg

Figur 4 - Antal henvendelser ifm. forbrugervalg

57 % af respondenterne oplyste, at deres selskab indgik i en holding-struktur med andre forsyningsarter som varme, affald, gas og/eller el. Om dette afspejler vandselskaberne generelt er uvist. Som forventet var der få respondenter, 20 % svarende til 9 selskaber, der har holdt samtidige valg til andre forsyningsarter i holdingselskabet. Det synes ellers umiddelbart oplagt for en multiforsyning – men i den forbindelse skal der huskes på, at lovgivningen angiver vidt forskelige valgregler for de forskellige forsyningsarter.

Brug af sociale medier

I marts 2019 blev DANVAs Kommunikationsnetværk spurgt til brugen af sociale medier i forbindelse med forbrugervalget. Uden af svarene på nogen måde kan siges at være repræsentative for vandsektoren kan det oplyses, at sociale medier er blevet brugt, og at valgdeltagelsen er steget for disse forsyninger – uden at der kan påvises en sammenhæng med brugen af sociale medier.

Der er blevet brugt Facebook-profiler; enten forsyningens allerede eksisterende profil eller en særlig facebook-side specifikt til valget, hvor der dels var generelle opslag om valget, dels en åbenhed over for kandidaternes opslag.

Derudover er der brugt LinkedIn-profiler. Det være sig medarbejdernes egne eller forsyningens.

Umiddelbart synes der at have været en god erfaring ved brugen af sociale medier. Om disse er relevante ved næste forbrugervalg afhænger bl.a. af deres udbredelse blandt forbrugerne på dette tidspunkt.

Perspektivering

En gennemsnitlig stemmeprocent på 2 for deltagerne i undersøgelsen er skuffende lav. En ”demokratisk” øvelse – hvor gennemsnitprisen for hver stemme er 218 kr. eksklusiv moms – og uden værdisætning af egentid – er fortsat høj i betragtning af, at der er tale om fiktiv indflydelse for forbrug-erne. Indflydelsen er fiktiv, fordi alle bestyrelsesmedlemmer er forpligtiget til at varetage selskabets tarv.

DANVA kan notere sig, at 69 % af respondenterne (repræsenterende 80 % af den samlede debiterede vandmængde blandt de kommunalt ejede vandselskaber) mener, at valget ikke bør være obligatorisk. 22 % (svarende til 8 selskaber) mener ikke, at DANVA skal arbejde for fjernelse af kravet om forbrugervalg, mens 9 % ikke har tilkendegivet en holdning.

Det nationalpolitiske ønske om forbrugervalg er baseret på betragtninger om indflydelse til forbrugerne og indblik i vandselskabet; to elementer, der kan øge tillid og tryghed. Foreningens betragtning er, at et bestyrel-sesmedlem skal have fokus på at varetage selskabets krav, hvilket også er kravet i aktieselskabslovgivningen.

Synligheden af forbrugerinteressen vil derimod være reel og legal i et forbrugerråd etableret af forsyningen - kombineret med rådsrepræsen-tantens taleret i forbindelse med generalforsamlingen.

Alle kan få indblik via de følgende offentligt tilgængelige oplysninger om vandselskaberne:

  • Selskabets forskellige regnskaber – f.eks.:
    o Regnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven
    o Grønne regnskaber med fokus på miljø og energi
    o CSR regnskaber
  • Selskabets egen hjemmeside

  • Performancebenchmarking, som er Miljøstyrelsens dialogværktøj omkring udvalgte performanceparametre inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi, klima og miljø.

  • Vand i tal, som er DANVAs offentlige publikation fra DANVA Bench-marking, som giver et bredt overblik over selskabets performance sammenlignet med andre vandselskaber.

  • Vandpriser på Danmarkskort, som er DANVAs interaktive oversigtskort over vandtakster for vandselskaber under vandsektorloven.

  • Offentliggjorte data og afgørelser fra Forsyningssekretariatet, der giver et grundigt indblik i selskabets økonomiske forhold.

Ovenstående er udtryk for et ønske om, at forbrugerindflydelse reguleringsmæssigt skal være baseret på en regulering, der ligner el- og varmelovgivningen. I disse love anses forbrugerindflydelseskravet nemlig som værende opfyldt, såfremt et flertal af bestyrelsesmedlemmer direkte eller indirekte er valgt af forbrugerne – eller af en eller flere kommunale bestyrelser i selskabets forsyningsområde.

Afslutningsvis skal det også erindres, at en operativ bestyrelse ikke kan være for stor (6-11 medlemmer - se note 3). Og der skal i den forbindelse bl.a. tages hensyn til ejerens evt. interesse i at udgøre flertallet, medarbej-derrepræsentanters deltagelse og pladsen til eksterne eksperters kompetencer, der vil kunne øge værdiskabelsen i forsyningen.

Noter

1. DANVA undersøgelsen fra 2014 havde en svarprocent på 55 %, og respondenterne repræsenterede cirka 50 % af den samlede debiterede vandmængder blandt de selskaber, der er underlagt vandsektorloven.

2. Omkostninger angår udgifter til annoncering, afstemningssystem, trykning af stemmesedler, advokat/revisor til optælling, o.l.

3. DANVAs kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber.