Carl-Emil-Larsen-pressefoto-2016.jpg (1)

Forsyningssekretariatet overser, hvordan de generelle effektiviserings-krav spiller sammen med andre indgreb i vandsektorens rammevilkår. DANVA lægger op til en suspendering af den nuværende model.

Vandsektoren har gjort det rigtig godt i årene 2010-2019, viser Forsyningssekretariatets nye analyse. Vandselskaberne har især i de første år med regulering ligget foran effektiviseringskravene, priserne er blevet holdt i ro, samtidig med at der er stigende aktivitet.

I DANVA kunne vi imidlertid godt have tænkt os, at man også havde set fremad på det kraftigt stigende, generelle effektiviseringskrav, der stilles. Et sådant fremsyn ville måske have gjort det klart, at der er brug for at udvikle en ny model for effektiviseringskravet.

Effektiviseringskrav udhuler vandselskaberne

Når man ser på effektiviseringspotentialet i perioden 2014-2025, er det tydeligt, at det generelle effektiviseringskrav er blevet alt for højt. At effektiviseringskravene er højere end det, selskaberne realistisk set kan nå at effektivisere, hvorved selskabernes langsigtede økonomi og innova-tionskraft udhules.

Svækkelsen betyder også, at vandsektoren hæmmes kraftigt i at under-støtte Danmarks målsætning om reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det er derfor uholdbart at fortsætte op til fire år mere med en model, der indeholder erkendte fejl. DANVA opfordrer derfor til, at det generelle effektiviseringskrav suspenderes, som minimum indtil en ny model er fundet.

Analyse kigger kun bagud

Denne problemstilling behandles ikke i Forsyningssekretariatets analyse, der jo alene ser på historiske resultater. Desuden overser sekretariatet, at den primære årsag til den betydelige forøgelse af effektiviseringskravene fra 2017 til 2018 er en kraftig stigning i det generelle krav og ikke model-ændringer.

Rapporten giver således et ufuldstændigt billede af de fremadrettede udfordringer, muligvis fordi rapportens formål er at præsentere allerede opnåede resultater.

Mangler effekt af vandsektorlov, indtægtsreduktion og trappemodel

DANVA kan genkende de overordnede trends i analysen, men bemærker, at vandselskabernes proaktive tilgang til effektivisering har haft en betydelig effekt, da mange selskaber især i de første år effektiviserede langt hurtigere, end effektiviseringskravene fordrede.

DANVA mener således, at effekten af effektiviseringskravene overvurderes i analysen, mens effekten af vandsektorloven i sin helhed, herunder især hele omstruktureringen af vandsektoren fra de kommunale forvaltninger til vandselskaber, klart undervurderes som forklaring på de gode resultater.

DANVA bemærker også, at Forsyningssekretariatet ikke tæller en reduktion af indtægtsrammerne på 426 mio. kr. i 2017 med i de indfriede krav til vandselskaberne. Det nævnes heller ikke, at indførelsen af trappemodellen, der giver rabat på afledning af spildevand til store vandforbrugende virksomheder, har givet en prisstigning på 4,7 pct. i perioden 2014-18 for husstande.

Det kan man læse mere om i vandsektorens nøgletal, 'Vand i Tal 2019', der blev udgivet af DANVA den 28. oktober.

Dog ser vi overordnet positivt på, at Forsyningssekretariatet med analysen anerkender vandsektoren for gennem en lang årrække at have opnået gode resultater og for at have øget sin effektivitet til et højt niveau.

Debat-indlægget er bragt på pro.ing.dk/watertech