Valget til Europa-Parlamentet viste det. Forrige weekends store demonstrationer viste det. Meningsmålingerne siger det med stor tydelighed. Klima og miljø står højest på dagsordenen hos vælgerne.
Af Carl-Emil Larsen, direktør DANVAHele 46 pct. siger, at klima- og miljøpolitik er mest afgørende for deres stemme, prioriteret over både sundhed og indvandrerspørgsmål. I vandsektoren er klima og miljø også højt prioriteret, men ikke kun i valgkampen.
Vandselskaber arbejder hver dag for at blive klimaneutrale. Flere af de største er kommet rigtig langt, men for at komme i mål kræver det bedre rammer og ny teknologi.
Vi foreslår en proces, som starter med, at det defineres, hvordan vi måler klimaneutralitet for vandselskaber. Derefter melder de enkelte vandselskaber og kommuner ind, hvornår de kan blive klimaneutrale.
Så defineres en samlet målsætning for, hvornår hele branchen kan blive klimaneutral - for både vandforsyning og spildevandshåndtering.
Nogle kommuner har en ambition om at blive klimaneutrale allerede fra 2025. Det bidrager vandselskaberne til. For øvrige vandselskaber vil vi arbejde efter så ambitiøse målsætninger som muligt, og som udgangs-punkt med en 70 pct. reduktion i 2030.
Efter valget ønsker vi og industriens repræsentanter en dialog med den nye minister for området om, hvordan vi når til en klimaneutral vandsektor så hurtigt som muligt.
Danmark kan ikke løse klimakrisen alene, men vi kan vise vejen til grøn omstilling. Her bidrager vandselskaberne med klima- og miljøvenlige løsninger og udvikling af nye teknologier i samarbejde med virksomheder i branchen.
Det er teknologier, der kan eksporteres og bidrager til at skabe arbejds-pladser i Danmark, samtidig med at de bidrager til bedre klima og miljø globalt.
Danske vandselskaber arbejder for at blive endnu mere energieffektive og er blandt de førende i verden. Der er også initiativer i gang for at fremme varmeudnyttelse fra drikkevandsforsyningen.
På spildevandsområdet bidrager vandselskaberne til den grønne omstilling og en mindskelse af klimabelastningen ved at renseanlæg producerer energi fra spildevand.
Den egenproducerede strøm kan drive anlæggene, der ellers er meget energikrævende, og den overskydende grønne energi sendes ud til forbrugerne eller bruges til klimavenlig fjernvarme.
Flere vandselskaber er på vej mod at blive energineutrale, og potentialet for sektoren er stort, men det kræver de rigtige rammer. Forudsætningen er, at vandselskaberne får bedre muligheder for at deltage i udviklingen af nye løsninger, og det er betinget af flere midler til forskning og udvikling.
Vi har Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram. Med finansiering fra vandselskaberne bruger vi hvert år 7-8 millioner kr. på at udvikle nye løsninger i et samarbejde mellem vandselskaber, forskere og virksomheder, men det er slet ikke tilstrækkeligt til at udvikle ny teknologi til at håndtere de store udfordringer på klimaområdet.
Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) er et statsligt støtteprogram, som har været med til bane vejen for mange nye løsninger på vand- og miljøområdet.
MUDP kan støtte udviklingen af en klimavenlig vandsektor, men programmet er desværre blevet beskåret markant fra 141,8 millioner i 2013 til 90 millioner i år. Samtidig kommer en stor del af midlerne fra regeringens såkaldte forskningsreserve.
Der er ikke sikkerhed for, hvor meget der bevilges fra år til år, og da de frigives sent på året, er der kun kort tid til at forberede ansøgningerne.
Der er således både færre penge og stor usikkerhed om, hvor meget man kan søge til de ofte meget ambitiøse projekter, som virksomheder og vandselskaber i samarbejde ønsker at udvikle.
Hvis vi skal kunne indfri ambitionerne og bidrage til, at Danmark bliver energi- og klimaneutral, så kræver det flere midler og større forudsige-lighed. DANVA har sammen med industriens repræsentanter slået fast, at der er behov for mindst 250 mio. kr. årligt.
Vand fra hanen leveret til forbrugerne for 5-6 øre pr. liter er ikke kun den billigste og sundeste drikkevare på markedet. Det er også den mest klimavenlige.
Derfor er det af hensyn til klimaet vigtigt, at befolkningen også fremover kan have tillid til, at de får leveret rent drikkevand uden rester af sprøjte-midler.
Hvis vi skal sikre fuld beskyttelse af grundvandet fremover, skal vi udvide de sprøjtefri boringsnære beskyttelsesområder til også at omfatte de områder, hvor grundvandet bliver dannet.
Det er også vigtigt for at undgå nedsivning af nitrat. Det betyder, at hensynet til erhvervsfremme må træde til side og give plads for en mere konsekvent håndhævelse af forsigtighedsprincippet i forhold til beskyttelse af drikkevand.
Det kan være forbud mod salg af sprøjtegifte til private, stop for dispensation til at anvende sprøjtegifte der kan være til fare for grundvandet, samt udvidelse af beskyttelse af boringsnære områder til at omfatte grundvandsdannende arealer.
Både når vi arbejder med energieffektivitet, energiproduktion fra renseanlæg, klimavenlig forsyning og tilpasning til klimaforandringer lægger vi op til dialog og samarbejde med politikere, virksomheder og andre interessenter om teknologier og rammer for mere klima- og miljøvenlige løsninger. Og 47 pct. af danske topchefer er enige i, at der sker for lidt på området.
Der er al mulig grund til at arbejde sammen for bedre danske klima- og miljøløsninger i vandsektoren. Jeg opfordrer den kommende regering til at gå i dialog med os og andre organisationer i branchen hurtigst muligt efter valget.
Indlægget er også bragt som Synspunkt på pro.ing.dk/watertech